KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

204 Ja, en Pryd for Vesterbro er Eliaskirken bleven, og om­ sider — efter seks Aars Forløb fik vore vise Fædre Øjnene op for, at det ikke kunde gaa an at byde en saadan Byg­ ning saa skandaløse Omgivelser, og saa fik vi endelig — som en Slags (ufrivillig) Jubilæumsgave til Kirkefondet — Vesterbros Torvs Regulering og Billedhugger H a r b o e s lille Springvand i Foraaret 1915. Eliaskirken kostede mange Penge, siges der, — fo r mange sagde nogle Skumlere den Gang, det stod paa med Ind­ samlingen, kortsynede Mennesker, fordi de ikke kunde se, at saadan en Kirke maatte der til netop dér paa den Plads, og fordi de tvivlede om, at Gud var rig nok, selv 0111 der gik en Del Penge med dér. — Ja, vi skulde snakke, vi her i dette rige Fand, dette lille Smørhul! Vi, der finder det i sin Orden, at vi faar et Baadhus til 6 Milli­ oner og nye Banegaardsforhold til 10—11 Millioner! Og saa skulde vi ikke have »Baad« til at bruge 1U Million (foruden Grunden) til et Gudshus! Vi, der tilmed selv, alle som en, bor hyggeligt og lunt i vore panelede Huse! Den Gang, da vi stod midt i det, kunde det af og til synes os at være grumme mange Penge, der skulde skaf­ fes; men nu bagefter synes det hele os en Drøm, og hvor jeg forstaar H u d s o n T a y l o r , der en Gang sagde: »jeg har intet udrettet, jeg ha r kun faaet Lov at staa og se Herren arbejde«. Af ham er det sket, og det er underligt for vore Øjne. Indadtil er Kirken hyggelig, lys og venlig, — jeg synes, det er den hyggeligste i hele København. Der er nogle, som ikke har bedre Forstand, der synes, den er skummel og mørk og klosteragtig at se paa udadtil; men lad dem saa gaa indenfor! N y r o p har brugt det samme Princip som i hans skønne, festlige Raadhushal: Taget er hugget igennem i tre Fags Længde* og saaledes faar vi et over-