KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

206 igennem. Der er ikke den Ting, i hvilken man ikke spo­ rer Mesterens kyndige Haand og snilrige Tanke. Jeg vilde ønske, jeg en Gang rigtig kunde faa Lov at beskrive den. Det er især disse tre Ting: Korset, Rosen og Hjærtet, som gaar igen overalt, atter og atter møder man dem lige fra de mindste til de største Ting. Saa er den tilmed saa smuk med sit højtliggende Kor og Alter og saa praktisk indrettet med sin hyggelige, rummelige Krypt med én stor og tre smaa Sale, Køkken, Bibliotek o. s. v., — kort sagt: som Værksted betragtet kunde vi ikke ønske os den hyggeligere eller bedre end den blev under de givne Forhold. Om den aandelige Side af Sagen vil jeg ikke saa gerne udtale mig, derfor har jeg holdt mig til det ydre, selve Kirkebygningen. Jeg tror, jeg tør sige, at med Hensyn til Arbejdet og Arbejdsmaaden er Eliaskirken Kirkefondets ægtefødte Datter, bygget, brugt og drevet efter Kirkefondets bærende Grund­ tanker paa Frivillighedens Basis. Og Gud har rigeligt vel­ signet Gerningen, sidste Aar blev der ialt i Eliaskirken indsamlet 42,127 Kr. 90 Øre i frivillige Gaver til Menig­ hedsarbejdet. Og dermed nok herom. Nej, saa er det meget gavnligere at se paa, hvad Herren virkede i Menneskehjærter den Gang, da vi samlede ind til Kirkens Opførelse. Men Tiden vilde fattes mig, og Pladsen vilde blive for stor, hvis det skulde beskrives i det enkelte, f. Eks., hvorledes vi satte en Indsamling i Gang særskilt for at faa dækket de 41,000 Kr., vi skulde udbetale paa Byggegrunden, idet vi fik 41 Personer til at give 1000 Kr. hver. Og da imidlertid Plads til den store Trappe ud paa Torvet var bleven bevilget af Magistraten, og den skulde koste 7000 Kr., og det rullede saa flinkt med 1000 Kroners Indsamlingen, blev vi ved og fik ogsaa

Made with