KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

KIRKEFONDET OG DE SOCIALE FORHOLD. Af H. OSTENFELD. P a a forskellig Maade har det Arbejde, som er udført gennem Københavns Kirkefond ha ft sociale Virknin­ ger. Selve Sognedelingen , hvorved hver Kirke faar et overkommeligt Sogn, kan ikke undgaa at virke socialt, nemlig saaledes, at det føles, at Kirken ikke gør Forskel mellem Fattig og Rig. I et Kæmpesogn er det alene for Tidens Skyld uundgaaeligt at faa Massehandlinger, og det vil selv­ følgelig altid gaa mest ud over den fattige Befolkning, der strømmer til med Daab, Vielser og Begravelser om S øn ­ d a g e n ; i den nye Kirke, som kun skal betjene c. 10,000 Mennesker, kan man sørge for, at Mennesker ikke bliver behandlet bunkevis, og at dette er en social Værdi, træn­ ger ikke til nærmere Paavisning. En direkte Anvisning og Hjælp til det sociale Spørgs- maals eller maaske rettere de sociale Spørgsmaals Løsning yder Kirkefondets Arbejde jo ikke, men det skal man heller ikke vente. Derimod kan det nok siges, at det er med til at skabe Betingelserne fo r Forstaaelsen heraf, og Forstaaelsen maa jo altid gaa forud for Løsningen. Her kan henvises til det kristelig fdantropiske Arbejde , som altid udgaar fra en Kirke i København; i Forbindelse med de fleste nyere Kirker er der et Menighedshus, ud fra hvilket forskellige Virksomheder tager fat i det omliggende Kvarter. Jeg nævner saaledes Menighedsplejen og dens forskellige Maader at hjælpe paa. Der er bleven sagt, og det er vist ikke langt fra Sandheden, at en Kirkes Bygge­ sum forrentes med m indst 4 pCt. aarlig til den omgivende fattige Befolkning. Har en Kirke kostet 100,000 Kr. at opføre, er det ikke for meget sagt, at nu kan man gøre Regning paa, at herfra kommer en Menighedspleje i Gang, som uddeler mindst 4000 Kr. om Aaret. Og hermed er kun taget Hensyn til den Hjælp, som kan omsættes i Penge;