KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

11 noget andet fyldte Sindene. Et afgørende Ord var talt, og Handling maatte følge. I den nærmest følgende Tid samlede W e s t e r g a a r d og hans Meningsfæller en Kreds af Lægmænd (nogle og tyve i Tallet) til Drøftelse af den kirkelige Nød. Blandt dem fandt de nye Tanker hurtig og varm Tilslutning. I Ok­ tober samme Aar blev H e n r y U s s i n g s fire Foredrag i Bethesda om Menighedsliv og K irkeliv1) et nyt Stød fremad. De omhandlede vel ikke direkte Kirkenøden, men frem­ stillede det Kirkeideal, der var begyndt at lyse for Venne­ kredsen, og fik Lykke til at samle en stor Kreds af de vakte Lægfolk i København, der bar paa Sorgen over Kir­ kens Nød, og pege paa Vejen frem i Udviklingen af det afgjorte og' ansvarsbevidste Menighedsliv. Alt imedens raadslog man i den lille Kreds. De var Lægmænd alle, og det syntes, som om Byens Præster havde svært ved at godkende de nye Tanker. Alligevel følte man, at man maatte have Præsterne i Tale, om man skulde naa frem ad kirkelige Veje, og Løsningen fandt man ved at indbyde Københavns Præster til en Forhand­ ling med det Formaal at indgaa til Ministeriet med An­ dragende om at faa nedsat en Kommission angaaende Hovedstadens kirkelige Nød. Men hvorfor fandt »Kirkesagen« i sin Begyndelse saa liden Støtte hos Præsterne? Utvivlsomt ha r mange for­ skellige Hensyn samvirket, men det har sin Betydning for Historien at pege paa de kendeligste. Hos nogle sporedes en »Retningsfrygt«, idet man var bange for noget sekterisk, methodistisk eller ialtfald »missionsk« hos Lægfolkene, uagtet disse netop kæmpede for de almindelige Kirkeprin- ciper, der betinger hele Kirkens Virksomhed. Dybere laa en Modsætning i Tidsaand, idet de ældre og førende af Datidens Præster var opvokset med Individualismens Idealer,

b Udgivet paa Bethesdas Forlag i 1 8 9 0

Sider).

(1 1 7