KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

213 det herinde og var med til at vække Varme derfor i de Menigheder, hvor de fik deres Gerning. Og adskillige af dem vil vistnok sige, at det var ikke den daarligste Skole for en Præst at være i — en Tid at have sin Præstegerning i Hovedstaden. Mange fra Landet opholdt sig en Tid i deres Ungdom herinde. Og en Del af dem fandt herinde deres Frelser. Nogle af dem kom ogsaa herinde til at kende de helliges Samfunds Lykke. Naar vi nu kommer ud og holder Mø­ der omkring paa Landet, hører det til vore Glæder, at vi saa ofte træffer Mennesker, der møder os med et kærligt Smil, og som siger, at de aldrig glemmer de skønne Minder fra den Tid, de levede med i Menighedslivet herinde. Og København og det øvrige Land har fremdeles Brug fo r hinanden. Gid den Tid maa komme, da det øvrige Land kan finde aandelig og timelig Hjælp inde fra Hoved­ staden. Lidt i den Retning kendes vistnok allerede. Men endnu trænger den københavnske Kirkesag til de troendes Forbøn og Støtte ud over Landet, selv om det nu i en Aarrække h a r været saaledes, at de største frivillige Bidrag til Sagen kommer fra Hovedstaden selv, og selv om der især i de selvunderholdende Menigheder, der samler sig i Kirker, der tilhører Kirkefondet, bæres store økonomiske Byrder for Guds Rige, og det med Glæde og Tak. Men en stor Hjælp og Opmuntring er det, at Indsamlingen paa almindelig Bededag i alle Landets Kirker bestandig — og allermest i de sidste Aar — bringer et varmt Vidnesbyrd om Offervillighed for denne Sag mange Steder. Vi har den Lykke, at næsten alt kristeligt Liv og Ar­ bejde i vojrt Fædreland er samlet i det samme evangelisk lutherske Kirkesamfund. Vi maa derfor have vældige For­ udsætninger for at blive ét for med forenede Kræfter at løfte de store Virksomheder for vort Folks Frelse. Maatte Kirkesagen i København vedblive at bære tydeligt Præg