KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

216 de kirkelige Forhold et Røre som ingensinde før. I 1903 fik vi Loven om Menighedsraad, hvorved det vigtige Spørgs- maal om Præsternes Kaldelse blev afgjort paa en hel ny Maade; og vi fik det kirkelige Udvalg, hvorigennem alle Kirkens Forhold hlev sat grundig under Debat; og denne Debat bredte sig, som rimeligt er, ud til hele Folket gen­ nem kirkelige og ukirkelige Blade. Hvad man nu ellers mener om dette Røre, blev det dog derigennem klart for alle, at den gamle Kirke var i Opløsningstilstand, kirkeligt og økonomisk. Og noget karakteristisk ved hele denne Kirke-Debat var tillige dette, at vore ledende Mænd i og udenfor Rigsdagen behandlede Kirken — somme venligt, andre mindre venligt, men i Reglen med en vis ned­ ladende Overlegenhed. Og det synes mig derfor let for­ klarligt, at disse Aars kirkelige Forhandlinger ikke kunde give de hedste af de unge særligt Mod paa Præste­ gerningen. Nu ha r der i de to sidste Aar vist sig en ret betydelig Tilgang til det theologiske Studium, og der er nogen Grund til at haabe, at dette kunde være Begyndelsen til en varig Opgang, ikke alene kvantitativt, men ogsaa kvalitativt. Jeg tænker ikke paa dette, at Præstestandens økonomiske Forhold nu er bleven ordnede paa en rimelig Maade; thi selv om denne Side af Sagen naturligvis har sin Betyd­ ning, saa vil det dog aldrig være det afgørende med Hen­ syn til Tilgangen til Præstestanden. — Snarere kunde man henvise til, at den stærke kristelige Ungdomsbevægelse, specielt Gymnasiast- og Studenterbevægelsen, i Tidens Løb vil virke til at drage flere af de unge til Præstegerningen. — Men særlig vil jeg pege paa, at der midt i det kirkelige Kaos, som vi længe har levet i, synes at vise sig mere faste Fo rm er, — at man skimter Omridsene af en ny Kirkeform, som bedre vil svare til den Idealitet, der er til Stede hos de bedste af den vaagne Ungdom. Og her er det nu, at det københavnske Kirkefond har givet et