KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

18 sloges, ganske utilstrækkeligt, idet særlig Forstadssognene vedblivende vilde være altfor store, dels frygtede Kirke­ sagens Venner, at en Opførelse af otte Kirker ved offent­ lige Midler — uden en tilsvarende Menigheds-Bevægelse — kun vilde give tomme Rammer, som Livet ikke let vilde faa Kræfter til at fylde. Men man enedes dog om loyalt at støtte Regeringsforslaget som en udrakt Haand fra Kirkestyrelsens Side. Og Udvalget og dets Venner optog et kraftigt Arbejde til Bedste for Loven, uagtet »de 8 Kir­ ker« i Datidens Politik blev lagt for Had i den store Be­ folkning. Skulde Loven ikke gaa igennem, vilde Arbejdet dog ikke være forgæves, idet man derigennem fik en god Lejlighed til at lægge Sagen selv frem for store Kredse. Heri tog man heller ikke Fejl. Forslaget om de 8 Kir­ ker blev aldrig til Lov. Men baade de Dagligstue-Møder for Kirkesagen, der paabegyndtes i Dec. 1892, og det store offentlige Forhandlingsmøde i Koncertpalæet 19. April 1893 (indledet af Provst S k a t R ø r d a m og H. U s s i n g ) , hvor det gik meget varm t til, var afgjort medvirkende til, at For- aaret 1893 blev en af de mest grødefulde Tider i Kirke­ sagens Historie, idet snart hist, snart her nye Initiativer sprang op, og Spirerne lagdes til meget af, hvad der senere brød frem. Saaledes var det, for blot at nævne enkelte Ting, i denne Tid, at to unge Piger paa Frederiksberg følte sig drevet til at samle en Kreds til privat Forhand ­ ling om Menighedslivet — og herfra udgik Stødet til Ar­ bejdet i Bedesalen paa Chr. Winthers Vej. Og det var ved Mødet i Koncertpalæet, at Pastor L ø g s t r u p fdi Ideen til »Præsternes Kirke«, der skulde blive et betydningsfuldt Led i Løsningen af Kirkesagen paa Vesterbro. Derfor blev heller ikke den Omstændighed, at Lovfor­ slaget faldt (begravet i et Landstings-Udvalg), et Nederlag for Kirkesagen, som Kirkens Fjender havde tænkt, men lige det modsatte. Kirkesagens Venner følte sig lettede; nu behøvede man ikke at frygte, at den officielle Støtte