KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

20 Yenner ud over Landet fik Syn for, at denne Bevægelse var fra Herren. Baade aandeligt og økonomisk skylder Kirkesagen sine Yenner paa Landet meget, og for hele det danske Kirkelivs Udvikling har det haft en overordent­ lig Betydning, at Livsbevægelsen ude i Landet og Livsbe­ vægelsen i Hovedstaden kom i nærmere Forbindelse og fik Tillid til hinanden. Imod Slutningen af Udvalgets Tid sporedes det dog, at Vejen frem kunde blive vanskelig nok. For hver ny Kirke voksede Budgettet, og ved hvert nyt Skridt rejste sig de samme Vanskeligheder. Fra Sognepræsternes og den offi­ cielle Kirkeordens Side lagdes der næsten alle Vegne Hin­ dringer i Vejen for, at Udvalgets Kirker fik den folkekir­ kelige Plads, de begærede at udfylde. De blev snarest taalt fra oven og derfor ret naturligt fra neden set paa som noget halv sekterisk. Og vendte man saa Øjet mod det store Maal: Kirkesagens Gennemførelse i hele Staden, maatte det jo indrømmes, at man endnu kun havde vun­ det nogle Forpostfægtninger. Ganske naturligt maatte dette vende Udvalgets Tanker imod det Spørgsmaal, om ikke en Ændring i Virksom­ hedens Ledelse, en nøjere Samvirken med Kirkens Auto­ riteter, kunde lette Sagens Gennemførelse. Og da S k a t B ø r d a m i Foraaret 1895 blev Sjællands Biskop, laa det lige saa nær for denne Mand, der alt i Kirkekommissionen var blevet Sagens Ven, at føle det som sin særlige Opgave at fremme Københavns Kirkesag. T a i t s Virksomhed som Biskop af London blev ham et lærerigt Forbillede. Og med Glæde optog han derfor de Forhandlinger med Ud­ valgets Mænd og andre Kirkens Ledere, der førte til Dan­ nelsen af det københavnske Kirkefond, hvori Udvalget gik op.