KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

23 for Guds Riges Skyld. Men det kan ikke undre, at man ofte stødte paa Vanskeligheder, og at det i Begyndelsen var svært at styre klart og ret. Selvfølgelig maatte Biskoppen, der skulde repræsentere den officielle Kirkeorden, vaage over, at lem de bestaaende Former og det nye Ideal. Han haa- bede endnu paa, at der fra Kirkestyrelsens og Lovgiv­ ningsmagtens Side skulde blive ydet et større Bidrag til Kirkesagen, idet Kirkeministeren efter Samraad med ham netop ved samme Tid forberedte et Lovforslag om et Til­ skud af Statskassen paa 24,000 Kr. aarlig i 10 Aar til Kø­ benhavns Kirkesag1). Derfor turde han ikke i sin Program- tale sætte Macilet højere end at faa København delt i Sogne paa 15,000 Mennesker, uagtet han selv udtalte, at »naar det gik efter hans personlige Ønske og hans Mening om, hvad der var det heldigste, skulde Byen deles i Sogne paa omtrent 10,000 Mennesker«. Men kunde den nye Bevægelse her slaa af paa Kravet om Sogne paa 10 , 000 , der allerede længe havde været hævdet ikke som det bedste, men som det mindste, der kunde kaldes for­ svarligt? En anden Vanskelighed føltes straks i Bestyrelsens Sam ­ mensætning. Skulde Kirkefondet have noget af en Auto­ ritets Stilling i Københavns Kirkevæsen, maatte Stadens to Provster vel være med. Derfor traadte Stiftsprovst P a u l l i og Holmens Provst G. S c h e p e l e r n ogsaa efter Biskoppens Anmodning ind i Bestyrelsen; men netop disse Mænd nærede ud fra deres kirkelige Syn store Betænkeligheder overfor de nye Krav og havde allerede gentagne Gange bestemt bekæmpet dem. Skulde den nye Bestyrelse da blive en Slags Repræsentation for modsatte Anskuelser, der kun kunde virke igennem Kompromisser, eller kræ­ vede Bevægelsen en væsentlig Enighed mellem Lederne

der var Bromel­

0 L ovforslaget blev dog ikke gennemført.