KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

29 Kampen om Regulativerne var i sin Tid en af de van­ skeligste. Den angik det Punkt, hvor de nye Distrikts­ virksomheder og det gamle Sognearbejde stødte sammen. Skulde det nye Distriktsarbejde bidrage til at afhjælpe den folkekirkelige Nødstilstand, maatte den selvfølgelig indpas­ ses som et anerkendt Led indenfor de officielle Kirkeram­ mer. Befolkningen i de paagældende Distrikter maatte for- staa, at de nye Kirker netop var dens egne Kirker, og at de ansatte Distriktspræster var dens rette Præster. Men her blev paa de fleste Steder Modstanden stærk fra de gamle Kir­ kers Side. Man fandt sig i, at der blev indviet Filialkirker, men man vilde ikke have Befolkningen henvist til disse, og Følgen blev, at de Regulativer, der skulde ordne For­ holdet, som Regel gav de nye Virksomheder Præget af at være rent privatiserende Foretagender, som kun fik Værdi for dem, der blev grebet af Ordet, men ikke kunde naa til at optage den egentlige Sogneopgave. Vanskeligheden vilde være fjernet, om man straks havde kunnet gøre de nye Distrikter til Sogne. Men hertil manglede Kirkestyrelsen bl. a. Midler, idet den da gældende Lov om Præstepengene ved en højst ulige Fordeling i de rige og fattige Sogne gjorde det umuligt at skaffe Løn til flere Sognepræster i Forstæderne. Derfor var der en Tid, hvor det saa sort nok ud. De gamle Sogne med deres Klokker­ kontorer holdt fast paa den gamle Ordning, og de nye Distriktspræster fik vanskelige og trange Kaar i Befolk­ ningen. Men Kirkefondet kæmpede for Kirkens Ære, der stadig led under Massetrafikken, og krævede derfor nye Regulativer, krævede det af Autoriteterne, krævede det i Bøn for Kirkens Herre. Kirkefondets samlede Bestyrelse henvendte sig herom til Ministeriet i 1898. Og vi mindes det som en forunderlig Bønhørelse, da det hele Spørgsmaal blev løst ved en kgl. Anordning af ll.N o v . 1899 angaaende Adgang til en Deling af Sognene i København i Sogne­ distrikter med egne Distriktskirker og Ansættelse af Distrikts