KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

30 præster. Det var daværende Kontorchef O. D a m k i e r , der ved at udtænke denne sindrige Udvej løste en af Kirkesagens vanskeligste Knuder. Som »Sognedistrik­ ter« blev de nye Kirkers Omraader henvist til disses Præ­ ster ganske som i egentlige Sogne, og derved kunde det trind t om opblomstrende nye Kirkearbejde først rigtig komme til at gøre den Gavn, som det saa hjerteligt gerne vilde. En videre Følge af den voksende Kirkebevægelse var da en n y Lov om Lign ingen a f Præstepenge i København (14. April 1904), der ved at indføre en ensartet Paaligning over hele Staden fjernede de ovenomtalte Vanskeligheder. Ved dens Gennemførelse bortfaldt de fleste Steder Nød­ vendigheden af den særlige Form af »Sognedistrikt«, og 5. April 1905 blev derfor paa een Gang hele fem af Kirke­ fondets Sognedistrikter »ophøjede« til Sogne. En anden ejendommelig Kamp, Kirkefondet har ført, er Kampen mod det Kirkefjendskab, der havde bredt sig saa underligt i Hovedstadens Befolkning, fremkaldt for en Del ved Kirkens Forsømmelser, for en Del ved de fritænkerske Strømninger og Socialdemokratiets fra Tyskland importe­ rede Kirkefjendskab. Det er mærkelige Erfaringer, Kirkefondet ha r gjort i denne Henseende. Københavns Kommunalbestyrelse stil­ lede sig en Tid saa uvilligt overfor Kirkesagen, at den ikke blot ikke vilde skænke Byggegrunde til Kirker (som tid­ ligere var Skik), men at den, da Kirkefondet købte Grund til Blaagaardskirken, ikke undsaa sig ved den Smaalighed a t stille som Betingelse, at der af denne Kirke altid skulde svares de Afgifter, som Kirker ellers ved Lov er fritagne for. Og i Befolkningen var ikke blot i Kirkesagens Begyndelse »de otte Kirker« et glimrende Agitationsmiddel, men det er oplevet, at da Menigheden i et Sogn tik købt en ny Grund til Kirkefondet og belavede sig til at samle frivillige Gaver ind til dens Opførelse, saa foranstaltede Social