KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

32 sede. Naar saa tillige efter Aarhundredskiftet et Omsving i Retning af mere Religiøsitet har gjort sig gældende, er det forstaaeligt, at alle, der kan sammenligne, med Tak maa sige, at Befolkningens hele Stilling nu er vidt forskel­ lig fra, hvad den var i Kirkesagens første Tid. Det vil ikke undre, at Kampen fo r Pengene har optaget mange Tanker og Kræfter. Kirkefondets Aktiver beløber sig nu til over 3 V 2 Million Kroner. Selvfølgelig er der kæmpet baade i Bøn og Arbejde for at rejse saa store Midler alene ad Frivillighedens Vej. Igennem den aarlige Bededags-Kollekt, gennem Indsamlinger ved Møder ud over Landet, gennem Aarsbidrag og særlige Gaver (Legater o. d.) fra København og andre Egne er Strømmen flydt. Ogsaa Laan er anvendt til Køb af kostbare Kirkegrunde eller af hele, store Ejendomme (Vesterbrogade 17 og »Sortedams­ lund«). Om alt dette vil man faa nærmere Oplysning andetsteds i dette Skrift (S. 240). Naar man gennemlæser »Københavns Kirkesag« for de svundne Aar, faar man et levende Indtryk af, hvorledes der er kæmpet. Fra Tid til anden er der optaget nye »sær­ lige« Indsamlinger. Engang udtalte J o h a n V. A d o l p h ved et Møde, at blot 10 Øre om Ugen af hver af Københavns Kirkegængere vilde give os 150,000 Kr. om Aaret; det gav Stødet til den store Tiøres-Indsamling (Aar 1900—1904), hvis Hovedkasserer var Oberst C. K e y p e r . Denne indgik som et Led under det forgrenede Arbejde af »Kirkefondets Hjælpe­ komité« med Admiral C. G a r d e som Formand (stiftet 1900). Senere optoges under Feltraabet Kirkesagens foreløbige Fuld­ førelse to nye store Indsamlinger (1905—6) under Ledelse af Grev J. M o l t k e og Kammerherre B a r n e r . Og foruden disse har fra Tid til anden andre Veje været prøvet til at rejse de fornødne Midler. Det kan imidlertid ikke nægtes, at Planerne for Pengenes Tilvejebringelse ikke altid har ført til de ønskede Resultater. Ingen af de »store« Indsamlinger indbragte, hvad der var