KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

35 Kirker? Og hvem sikrer os, at vi faar troende og vel skikkede Præster til at arbejde derinde? Og her laa ret store Vanskeligheder. Na ar en Kirke var rejst, overgaves den jo ved Indvielsen til Folkekirkens Brug saaledes, at Kirkefondet garanterede Driften. Da ingen andre brød sig om at eje den, kunde Kirkefondet ganske vist kaldes Ejer, men betød denne Ejendomsret noget? Var Kirken ikke udleveret til folkekirkeligt Brug »til evige Tider«, saa at den troende Menighed maaske engang kunde være udsat for at maatte forlade sin egen Kirke? Og med Hensyn til Præstekaldeisen ved disse Kirker kunde man ganske vist (efter tidligere Sæd i Landet) gaa ud fra, at den første Præst ved Kirken blev udnævnt efter Kirkefondets Indstilling, men hvorledes senere? Her var Menigheden ikke til Sinds at lade sig nøje med et »den Tid, den Sorg«; og Utrygheden blev ikke mindre, men større efterhaanden. Thi saalænge der kun ansattes ganske unge Præster, der fik omtrent hele deres Løn fra Kirke­ fondet, havde dette jo et stærkt Middel til at sætte sine Ønsker igennem ved at gøre sin Indflydelse til en Betingelse for Lønnen. Men da man ved Kirkefondets Kirker fik Del i Præstepenge og andre officielle Indtægter, ja en Del af Kirkefondets Præster blev Sognepræster, kunde disse Em­ beder jo ikke unddrages de almindelige Love for Præste­ embedernes Besættelse. Og her trøstede man sig vel endnu med Haabet om Biskoppens Støtte og Ministeriets Velvillie, men der manglede enhver Sikkerhed ved Person- eller Systemskifte. Alvorligere endnu saa det ud, da I. C. C h r i s t e n s e n i 1902 forelagde sit Forslag til en Menighedsraadslov, hvorefter et tilfældigt Flertal i et Menighedsraad, der var valgt uden kirkelige Garantier, vilde faa den afgørende Indflydelse paa Præstevalget. I København vilde herved Døren være aaben for, at et rent ud kirkefjendsk Flertal ved Masse- Agitation kunde tage Magten i liere Menighedsraad. Kirke- 3*

Made with