KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

39

V. KIRKEFONDETS SENERE VIRKSOMHED. Efter Afslutningen af den sidstnævnte Kamp har Kirke­ fondets Arbejde kunnet udvikle sig i større Ro. De nye Tanker har i det væsentlige tilkæmpet sig deres Plads og skal nu — anerkendte og indorganiserede i Kirkens Liv — godtgøre deres Værdi ved den Maade, hvorpaa de fylder denne Plads. E r Gennembruddets Gæring og Strid da til Ende, føles det ogsaa paa anden Maade, at Kirkesagen bliver ældre. Det føltes maaske først ved Optagelsen af Feltraabet »Kirkesagens foreløbige Afslutning«, et Ord, der var stærkt fremme i Aarene 1904—8, fordi Kirkesagen ved Guds Naade da var naaet saa vidt i at indhente Fortidens For­ sømmelser, at de to Trediedele af Arbejdet kunde antages for udført. Og saa kunde man vel gaa ud fra, at Haabet om snart at naa helt frem, vilde virke ansporende for Offervilligheden. Det var ved et »Kirkefonds-Bethesdamøde« i Okt. 1904, at W e s t e r g a a r d og O s t e n f e l d (der ved samme Tid indvalgtes i Forretningsudvalget) først førte Ordet for Kirkesagens fore­ løbige Fuldførelse. Man haabede at naa dette i Løbet af 5 Aar; og i de følgende Aar slaas der jævnlig paa denne Streng. Endnu i Jan. 1908 talte Biskop R ø r d am i Bethesda om: »Hvorledes Kirkesagen bedst kan føres til en god Af­ slutning«. Alligevel forstummede disse Toner igen. Vistnok søgte man fra Begyndelsen at hindre den Misforstaaelse af Ordet, at Kirkefondets Arbejde dermed kunde ophøre. Men da denne alligevel kom frem, begyndte man at advare imod Mistydning og betonede stærkt, at der blev nok tilbage at arbejde for, ja, at man først da ret kunde samle Kræfterne om det største, aandelige Maal. Og da den næste Folketælling i Landet gav nøjagtig Oplysning om Hovedstadens og dens Sognes endnu stadig stærkt voksende Folketal, var W e s t e r g a a r d den første til at paa