KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

42 hederne ved dets Kirker, gav Bevis for, at de var vokset til Mands Modenhed, ved forskellige Steder i Byen at af­ løse de første smaa midlertidige Kirker med smukke, til­ dels helt anseelige Stenkirker. Saaledes først Nazaret Menighed, hvis nye Kirke indviedes 1904, derefter Elias- kirken 1907, Esaiaskirken 1912 og Simeonskirken 1914. Ja, nu, under Jubilæumsforberedelserne har Kirkefondet haft den »Moderglæde« at erfare, at tiere af »Døtrene« var blevet »store« nok til endog at hjælpe deres m indre »Sø­ stre« (Eliaskirkens store Gave til den nye Gethsemanekirke og andre Menigheders Gaver til Arbejdet for nye Sogne). Paa den anden Side fik Kirkefondet med dyb Smerte at føle, at Aarene gik, da flere af dets hedste Mænd kaldtes bort. I Bestyrelsens store Kreds er det tyndet stærkt ud, og en Række af den danske Kirkes ledende Mænd, der med Glæde var med ved Kirkefondets Stiftelse, er ikke mere i den stridende Kirke hernede (se S. 221 f.). Dybest og tungest føltes Tabet af F r iis H a n s e n , da denne brat kaldtes herfra d. 5. Aug. 1905, endnu ikke 50 Aar gammel. Yed hans Baare mærkede man den levende Sorg, der føltes trindt om i Landet over det efter menneskelig Tanke uerstatte­ lige Tab. Den 25. Sept. 1909 hikkede Kirkefondets første Formand Biskop R ø r d am sine Øjne; hans Bispegerning er uadskillelig sammenvokset med Kirkefondets Stiftelse og første store Sejre. Den 7. Juni 1911 led Kirkesagen endnu et Tab af den Art, som vanskeligst forvindes, idet J o h a n Y. A d o l p h gik bort efter et kort Sygeleje. Hans varme Hjerte, hans Naadegave i Bønnen, og hans klare sikre Dømme­ kraft under det store Pengeansvar gav i alle tvivlsomme Sager hans Dom og Raad den allerstørste Vægt. Dog har Herren sørget godt for os. Om Kirkefondets næste Formand, Biskop P. M a d s e n , der ogsaa har nedlagt sin Hyrdestav, og vor nuværende Formand, der selv er et af »Kirkesagens egne Børn«, er talt andetsteds (S. 92). I A d o l p h s Sted ha r Fabrikan t F. B o c k , der alt længe havde