KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

VORE KIRKEBYGNINGER.

Af CHR. SEIDELIN .

D e t vil vist være rigtigst at sige, at man med Hensyn til Stedet for de nye Kirkers Beliggenhed ikke havde noget fast Princip at gaa efter i Begyndelsen. Sognene var jo store nok til, at de alle trængte ikke til én, men til mange nye Kirker. St. Johannes Sogn havde i 1889 c. 76,000 Indbyggere, St. Matthæus c. 55,000, Frederiksberg Sogn c. 49,000 og St. Stefans 34,000. Man lagde da Kirkerne der, hvor man kunde komme frem , hvor en Kirkegrund var at faa til Købs eller maaske som Gave, hvor en Komité dannede sig for at opføre en ny Kirke o. s. v. Jeg skal nævne Aarstallene for, hvornaar nogle af de store Sogne fik nye Kirker opført, St. Johannes saaledes i 1889, 1890, 1892, 1901 og 1905, St. Stefans Sogn, der atter selv var ud­ skilt fra St. Johannes, men tidligere end i den Periode, vi her omtaler, i 1895, 1902, 1908, 1910 og i 1914, St. Jacobs Sogn, der ligesaa forinden var udskilt fra St. Johannes, i 1896, 1903, 1905 og 1914. Eller gaar vi til Vesterbro med det mægtige St. Matthæus Sogn, finder vi her nye Kirker opførte i Aarene 1894, 1898, 1900, 1901, 1908 og 1909. (St. Mariæ Kirkesal, indviet i 1898, afløstes i 1908 og 1909 af Elias- og Maria Kirker). Frederiksberg Sogn, der om­ fattede hele Frederiksberg, fik nye Kirker i 1897 (St. Lukas Kirke som Afløser af Bedesalen paa Chr. Winthersvej fra 1893), 1898, 1902, 1905, 1908 og 1911. Siden hen, da de overmægtig store Sogne ofte var bievne delte*), kunde man med Hensyn til nye Kirkers Beliggenhed end mere tage Hensyn til de Sogne, der endnu var for store. Endnu er der jo et foruroligende Antal Sogne — mere end Halvdelen, der har over 10,000 Beboere, den Grændse,

*) D et o p rin d elig e St. Jo h a n n e s Sogn fra 1861 b e sta a r n u af 19 Sogne og 1 D istrik t m ed ialt 20 K irker.