KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

58 som man har ment, at man foreløbig bør blive staaende ved som normerende for et Sogns Størrelse. Men nu selve K irkebygningerne! Ja, her var Princippet det at bygge billigt; naar Trangen til Kirker var saa stor som i Kirkesagens første Dage, havde man principielt ikke Raad til at opføre kostbare Kirker. Men Billighedens Princip førte os atter ind paa Midlertidighedens Princip: vi bad vore Venner paa Landet 0111 at skaffe os Penge til

D en n ed rev n e G etsem ane K irke. de midlertidige Kirker, saa kunde Københavnerne selv opføre de varige og mere kostbare Stenkirker, om de ønskede saadanne. Naar bortses fra den første Kirke, som vel i Tiden ligger foran de 25 Aar, idet den indviedes i 1889, men som alligevel regnes med til Kirkefondets Kirker, nemlig Betlilehemskirken, var de næste Kirker af midler­ tidig Art; i 1892 kom Nazaret Kirke, helt a f Jærn — den er nu nedlagt, i 1894 Gethsemane Kirke, opført af Jærn- stillads med Halvstens Mur — den nedrives nu i disse Dage, da dette skrives. Disse Kirkers Modtagelighed over­ for Kulde og Frost var dog saa stor, at man ikke vovede