KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

64 Menighedsarbejdet og derefter Kirken, nemlig i de Menig­ hedshuse med indviet Kirkesal, som vi nu opfører. Man maa med største Glæde se paa denne Udvikling, der er en Frugt af Kaldet til Menighedens læge Medlemmer om at tage et Arbejde op i Herrens Vingaard; de kom, tog Arbejdet op og kræver nu i Herrens Hus Plads for dette; thi her staar vi ved en af Livsnerverne ikke blot i den københavnske Kirkesag, men i selve Guds Kirke. Jo mere Kirken forandrer sig fra at bestaa af en prædikende og adm inistrerende Præst samt en Flok stumme Tilhørere til at bestaa af en Kreds arbejdende Menighedssamfunds- medlemmer, der med Præsten som aandelig Leder er sig deres Pligt til Arbejde bevidst, og som knyttes sammen i Kærligheden til det fælles Arbejde, men som derfor ogsaa kræver Ret til at være og at høres, desto mere opnaar den at blive »Menigheden, som Dødsrigets Porte ikke skal faa Overliaand over«. Ønsket om de smaa, midlertidige Kirker har naturligvis kun kunnet opfyldes, saa vidt som Kirkefondets Indflydelse naaede; Kirkefondet selv har kun to Gange opført en varig Stenkirke., nemlig St. Lukas Kirke i 1897 til en Pris af c. 77,000 Kr. — den ejes ikke af Kirkefondet — og Kingos Kirke i 1910, hvortil anvendtes en Del af Herredsfoged Erichsens Legat paa 72,000 Kr. — Kirkens bogførte Værdi er 100,717 Kr. I Tilknytning til Kirkefondet har »Foreningen til Op­ førelse af smaa Kirker i København« opført tre Kirker, der var fuldt færdige fra Indvielsesdagen, nemlig Natha- naels, Frihavns og Davids. Som Regel har der været dannet en Komité, hver Gang en ny Kirke ha r skullet bygges, og det ha r da beroet paa dennes Vilje og Evne, hvor kostbar Kirken skulde blive, idet Kirkefondet i de Tilfælde, hvor dette efter Indvielsen skulde være Ejer af Kirken, væsentligst ha r nøjedes med at indtage Raadgiverens Stilling. Den dyreste Kirke, vi