KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

74 hver at indsamle hos ti andre ugentlige 10 Øres Bidrag, og i et Aar samlede vi de 4000 Kr., der var det Bidrag, som jeg, som en af de otte Indbydere, skulde skaffe til de 30,000 Kr., som Kirken skulde koste. Yi fik Børnegudstjenester, hvori Lægmænd villig tog Del, og en stræng Vinter sad Lægfolk sammen med os Præster og uddelte med stort Besvær — uøvede som vi var — en indsamlet Sum, omsat i Fødemidler til de fattige. Men for at en Kreds, der samler sig om Præsten, skal kunne kaldes en Menighed, maa det være en arbejdende Menighed, bestyret af Lægmænd, og som derfor bliver staaende, naar Præsten kaldes bort. Det var nu ikke Tilfældet hos os, og skønt Frue Sogn kun indeholdt 6000 Mennesker, hvoraf rigtignok 1000 i tre Landsbyer, saa oversteg det mine Kræfter, ikke blot at faa skabt et virkeligt Menighedsarbejde, men ogsaa at naa frem til et virkeligt Arbejde for de enkelte. Naar jeg gik paa Gaderne i mit Sogn, saa jeg med Bedrøvelse til Vin­ duerne, hvor alle de sad bagved, hvis Præst jeg var, og for hvem jeg intet kunde være. Jeg kom adskillige Gange om Aaret til København, og baade hørte jeg og saa, hvorledes Tilstanden var der. Jeg hørte af min Ven J e n s K r og ved St. Johannes Kirke, at de om Søndagen havde 24—30 Børn at døbe — og det i den eneste nybyggede Kirke. Saa skiftede Præsterne med at døbe seks og seks — en alene havde ikke kunnet udholde det. Jeg saa Konfirmanderne stime Søndag Aften, værre end de kunde gøre det i Odense, og jeg læste Viser, som var sungne ved Konfirmandgilder derovre, og som var alt andet end opbyggelige. Ved at sammenligne Forholdene her med mine Forhold hjemme, hvor jeg maa tilstaa, at jeg næsten altid var langt mere bedrøvet over alt, hvad der blev forsømt, end glad over den Smule, jeg kunde udrette, opstod den Tanke hos mig: Hvor vilde det være dejligt at tage til København og gøre, som jeg skildrede i