KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

75 min Bethesda Tale, gaa til en Sognepræst og bede ham om at faa Lov til at være Præst i en »Blok« i hans Sogn — jeg tænkte paa en F irkant mellem Adelgade og Borger­ gade — og der være Præst, for hvem jeg kunde samle ved at gaa fra Hus til Hus — samle dem i de store Gaarde eller der faa bygget et Træhus; (da jeg sagde det i Bethesda, raabte en af Forsamlingen til mig: »Det er ikke tilladt at bygge af Træ i København«). Efter en lille Tids Forløb vilde jeg saa sige til dem, at nu maatte de underholde mig, jeg havde ikke andet at leve af. Jeg var vis paa ikke at komme til at sulte. Kort før Bethesdamødet udtalte jeg dette Ønske til en Veninde i København, men sagde tillige, at det nu vilde være umuligt for mig at realisere det, da mine Kræfter allerede svigtede til en saa stor Opgave. Det var tillige en Hindring, at min gamle Moder levede og var i Hus hos mig. Da nu Bethesdamødet kom, tænkte jeg slet ikke paa at tage Ordet. Jeg havde maattet afslaa S k a t B ø r d am s Bøn om at indlede en Forhandling om Religionsunder­ visningen i Skolerne og skulde, for at samle Kræfter, faa Dage efter rejse til et Badested og Sanatorium i Norge. Paa Mødet indledede saa S c h e p e l e r n Æmnet: De køben­ havnske Kirkeforhold; men alt imedens han talte og ud­ viklede, hvad han havde gjort for at hjælpe paa de svære Forhold i Trinitatis Sogn — han omtalte her Menigheds­ plejen, som han var den første, der havde iværksat — blev det mig mere og mere k lart, at jeg ikke burde tie, men eftertrykkeligt sige, at alt, hvad han havde omtalt og hvad der saaledes blev gjort, var fuldstændigt utilstrække­ ligt til at fremskaffe bedre Tilstande, og at der maatte tages fat paa en anden Maade for at skaffe nogenlunde sunde kirkelige Forhold, hvor Præst og Menighed kunde arbejde i Forening med hinanden. Jeg holdt saa min lille Tale, og min Ven S c h o u s b o e , Dirigenten, truede mig, da jeg havde talt i 10 Minutter, saa jeg vovede ikke at for