545481715

SKRAA FOR DE KØBENHAVNSKE SMEDESVENDE

REGLER FOR SMEDESVENDENES ARBEJDE I KØBENHAVN

KØBENHAVNS RÅDNU3BIBU0YEK

Smedenes Skraa

11.Juni 1554

September 1991

Kære kongresdeltager

Det bliver mig forhåbentlig tilgivet, atjeg byder velkommen til denne kongres med den »gode, gamle« betegnelse —en sme­ dekongres. Det gør jeg, fordi min salig forgænger i 1554 var medun­ derskriver på retningslinjerne for, hvordan »smedesvende« i byen skulle opføre sig. I den »Smedevendenes Skraa«, der er optrykt her, er der nok et par forordninger, ingen metalarbej­ der i dag ville finde sig i. Jeg tror heller ikke I stiltiende vil acceptere Ordbog over det Danske Sprog’s definition på udtrykket »Skraa, som er: »(ommiddelalderlige forhold): samling afnoterede vedtægter/ statutter, der gælder for en mindre sammenslutning, et min­ dre område el. lign.« Metal og dets medlemmer har for længst bevist, at de hverken er middelaldelige eller en »mindre sammenslutning«. Dansk fagbevægelse vil altid have brug for den styrke, smede­ nes sammenhold er udtryk for. Derfor er det mig en særlig glæde at byde je r velkommen til København. Om I, som »Skraaen« påbyder, vil være både ær­ lige, skikkelige, gudfrygtige, lydige over for jeres mester, føre pæn tale og i det hele taget gebærde je r anstændigt. . . . Det tror jeg, I selv kan finde ud af. Velkommen til København

Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester

11. Juni 1554

Smedenes Skraa

INDLEDNING Denne første skrå for københavnske smedesvende er skrevet få år efter at Frederik den 3. havde skaffet sig fred med sin nevø og forgænger Christian den 2. Reformationen var knapt overstået, man havde lige haft en del af flåden på Island, for at fjerne katolicismen der. I Sverige rustede man til krig mod Ivan den grusomme (den 4.) og på Englands trone sad den dronning, som idag lever videre i en blanding af vodka og tomatjuice. Den noget vidtløftige stavefacon hænger sammen med, at der ikke var regler for dansk stavemåde. Kunne det forståes, var det godt. I midten af 1600-tallet skrev den store historiker Peder Hansen Resen skråen af i hånden, og denne håndskrift findes i Københavns Stadsarkiv.

Kjøbenhavn

Ystad

\

Smedenes Skraa

11.Juni 1554

Smedesvendenes Skraa. I Jesu Christi nafn er denne efterschrefne laugs skraa sam- tøcht, stadfest och fuldbiurdt af borgemester och raadmend her i Kiøbenhaffn efter alle smeddernis begier, vilge og samtø- che, som smedde suennene her i staden her efter holde skal i deris laugshuus och samquem i saa maader, som her følger. De københavnske smedesvendes laugshus lå vest-sydvestfo r det nuværende Gråbrødre Torv. Foruden smedesvendenefik også andre københavnske svende deres laugsregler (skraa)godkendt aføvrigheden. Derved blev laugene en slags »stat istaten«, og det varen medvirkende årsag til at myndighederne, gennem århundrederne blev stadig mere irri­ terede p å laugene og i 1862 afskaffede dem. 1. Først smedde suennene holde sig erlig och skichelig i all gudfryctighed och thiene deris hosbonde trolige och føre it bequem och høfuisk lefnet i deris broderskab, laug og sam­ quem, vden all Guds fortørnelse, store æder, bander och andre v-skichligheder. 2. Huilchen broder som biuder nogen berøchtet giester i laugs huus, enten mand eller quinde, bøde 1 tønne øll, saa­ dant som den dag drichis, och 2 8 i bøssen. 1 sk svarende i købekraft til ca. 1 kr. 1 tønde= 136potter, 1pot= 0,966 liter, men det var tyndt øl, nærmest i styrke med lyst ø l 3. Skall ingen broder nøde den anden till at driche mere end hånd lyster och gott giør, huo det giør bøde 1 tønne øll och en skilling i bøssen. 4. Huilchen som dricher saa ofuerflødig, det hånd met orlog spyer enten laugshuus eller hannem tilbehørig, bøde 1 tønne øll och ij 8 i bøssen. ij = etforsøg p å romertal, svarer altså her til 2.

Københavns Smedesvendes lydhammer. Man brugte også, til svendeindvielser, et nøglebid elleret sømbid

11. Juni 1554

Smedenes Skran

5. Huilchen som drager suerd eller knif adt sin broder, hånd skall gifue 1 tønne øll endog hånd giør ingen skade der met och ij B i bøssen. 6. Huilchen som slaaer eller saarer sin broder med su­ erd eller knif eller anden verge i laugshuus eller inden hendis tilbehøring, eller paa hans hjemwey, saa hånd bliffuer blaa el­ ler blodig, bøde 1 tønne øll och iiij B i bøssen och feste op til borgemester och raad og fogden. Når man skullefeste op til øvrigheden betyder det, at visse alvorligere regelovertrædelser ikke kunne afgøres alene a f lauget. 7. Huilchen broder som gifuer den anden ofuerord el­ ler øgenafn af afvind eller vrede i laugs huus, bøde iiij Btill lau­ get og j alb. i bøssen. Alb. = 1 hvid= V? skilling. 8. Huilchen som dobbler i laugshuus bøde 4 Boch ij alb. i bøssen. dobbler = spiller hasard 9. Huilchen smedesuend hidkommer til staden och ar- beider her i fiorten dage paa smedde embede, hånd skall gifue sit broderskab ud, som er fire alb. til indgang och intet mere, hafuefr] hans tid [han tient] her i staden tilforn, gifue 1 Boch were der med quit. 10. Huilchen smedde suend, som her arbeider i staden och er lauget ofuerhørig for och vill iche søge stefne eller lau­ get med brøderne, hånd skall bøde 1 tønne øll och ij Bi'bøssen, men will hånd iche da søge stefne eller lauget, forwisis af em­ bedet. Man skal drikke indgang. Melderman sig ikke ind i lauget inden 14 dage, kan man ikke arbejde som svend i København. Der er tale om en ren eksklusivparagraf.

Nakskov

Svendborg

Smedenes Skrån.

11.Juni 1554

11. Item paa det at ingen broder skall vige af staden, s er nogen gieid bort skyldig, hafue de to stefne, en st. Michels- dag och anden paaske dag, vdi [huilke] stefner alle sager skall høris och rettis och huilchen iche kommer bøde j graat och huilchen bortfar med det hånd er skyldig i lauget, da skall han­ nem forbiudis at komme udi vor laug igien vden alle brødernis willie och samtøche och betale det hånd skyldig war. S t Michelsdag= 29. september. Også Mikkelsdag. Den almindelige, halvårlige skifte­ dag. 12. Huilchen broder som iche kommer til stefne eller naar regenskab skall giøris, bøde en alb. 13. Huilchen broder, som kierer sig for anden øfrighed førend hånd kierer sig for oldermand och skafere, bøde j tønne øll och ij B i bøssen, och kierer sig for oldermanden och kand iche fange rett, da skall hånd kiere sig for de gamle smedders oldermand. Lauget skulle spørgesfør Københavns myndigheder. Manforhindrede derved indblan­ ding og opretholdt enjustits gennem laugetsflertal Oldermand, skafer og stoelsbroder var valgte embedsmænd. Oldermanden øverstejuridiske myndighed. Skaferen en slags »organisationssekretær« og stoelsbroderen var ansvarligfo r laugetsfunktioner. 13. Item naar skaferen klapper op til liuds och huilchen hannem giør v-liud bøde 2 B. Det er muligvis Resen, som har afskrevetforkert, således at der er 2 a rt 13. 14. Huilchen som iche fanger sin knif fra sig naar tilsigis, bøde j tønne øll och ij B i bøssen. 15. Huilkchen som spilder øll paa bordet eller anden steds meer end kand skiule med en hånd, bøde en alb., och bø­ de 2 B, om hånd spilder heel skaale eller staab øll, och er skaa- len bedre, da bøde dobelt.

To skafferstokke Embedstegnfo r skafferen, som var valgt til at varetage en række embedspligter i forbindelse med laugets møder.

11.Juni 1554

Smedenes Skraa

16. Huilchen broder som slaaer skaaler eller beger søn­ der, gifue to igien for huer saa got som den hånd i sønder slog. 17. Huilchen broder som paa fastende stefne drager den anden i haar, bøde 1 tønne øll och 2 Bi bøssen vden all naade, och falder der to karer eller flere paa en at drage haar af, bøde huer j tønne øll och och 2 B i bøssen. Det blev altså ikke billigere, hvis man varflere om at tæske en broder. Hver måtte afmed denfulde byrde. 18. Huilchen broder anden slåer met skaale øll eller spilder paa hannem med vred hu, bøde 1 tønne øll eller verge sigmet helgens eedt, at det var af vaade och iche met wilge, och slaar och nogen broder anden medt haand eller nefue bøde li­ ge saa och 2 B i bøssen. 19. Huilchen smedde suend som her tien i staden, hafu- er ingen ret i laugshuus førend hånd betal sin indgang. Føjersig delvis til 9+ 10, men betyder også, at enfremmed svend ikke engang kunne ta­ ges med som gæst. 20. Item naar brøderne dricher fastelafns drich, skall huer betale sine pendinge inden den første søndag i faste hel­ ler sette nøyactig pant efter skaferens willie, och huilchet pant som stander til midfaste och løsis iche, det skall staa till forved eller hafue det i skaferens minde och lof. Det vardet årlige afregningstidspunkt, hvor alle skulle betale kontingentet og bøderne, hvis de var blevet skyldige. 21. Huilchen broder som forbyderj tønne øll, hånd maa hafue en fri giest och bøde 1 Bi bøssen, och huilchen som for­ bryder ij tønner øll, hånd maa hafue 2 fri giester och bøde 2 Bi bøssen, och huilchen som forbryder 4 tønner øll, hånd maa ha­ fue fire fri giester och gifue iiij B i bøssen.

11.Juni 1554

Smedenes Skrån

22. Huilchen broder som blifuer keist till maygrefue och vill iche eller kaster krandzen, gifue 1 tønne øll och fire skilling i bøssen. 23. Naar skaferen kiøber øll till lauget och lofuer pen- dinge vd till forsagt tid, huilchen broders pendinge da iche vdkommer, hånd betale dobelt og gifue 2 B i bøssen. 24. Huilchen smedde suend som troligen tiener sin hosbonde sin stefne vdt och kand iche fange sin tieneste, hånd skall strax gaa til oldermanden, skaferen och stoelsbroder, och de skulde fly hannem sine penge, klede, lerfuit eller andet hu- ad ret er. Det erforgængerenfor Lønmodtagernes Garantifond. 25. Huilchen broder som blifuer keist till skafer eller bøssemester och siger ney och findis v-liudig, bøde 1 tunne øll och 2 B, blifuer anden gang keist, bøde ligesaa meget. Keist = vælges til 26. Huilchen broder som biuder giester ind, da legge sig strax pendinge eller pant paa bordett eller och hafue det i ska- ferens minde, huo det iche giør bøde 1 tønne øll, 2 6 i bøssen. 27. Huilchen broder som ligger af sine hosbundis huus om natten, hånd skall af slaa en skilling af sin løn for huer gang det sker. 28. Item skall ingen smedde suend giøre fri mandage om arbeids dage, sin hosbonde til skade, hånd skall afslaa for huer gang 3 Baf sin løn. Naar oldermanden och skaferne keise nogen af brøderne at gaa udi gaarden paa nogen sag, och sige de ney och findis v-liudige, bøde huer 1 tønne øll och 1Bi bøs­ sen, end gange de i gaarden och nogen af dennem som inde

Kolding

Holbæk

Smedenes Skrån

11. Juni 1554

sidder vill giøre dennem v-myndig i samme sag, de bøde huer 1 tønne øll och och 2 B i bøssen. Bid mandage må ikke holdes. M an skalgøre hvad de valgte siger og ikkeprotestere. Un­ deralle omstændigheder tvinges man, men tilgengæld må brødrene ikke — a fden grund — tvivle om den myndighed man harfået tillagtfo r tilfældet. 29. Huilchen broder som hafuer tre begger øll tillige for sig, maa skencheren tage it fra hannem och faa det en anden, giør hånd sig vred der for, bøde 1 tønne øll och 1 B i bøssen. Det er ikke pænt at samle mangefyldteflaskersammen foran sig på bordet. 30. Huilchen broder som gaar paa gulfuet oc giør skenckeren vmag och vill iche sidde om der er rum, hånd bøde 2 B i bøssen, huilchen broder som sidder lauget med [naar?] skaferen hafuer opklappet, hånd bøde 4 Boch j alb. i bøssen, uden det er med skaferens willie. B liv siddende, når det bliver sagt og rejs dig, når det bliver krævet. 31. Item hafue brøderne to fri mandag om aaret, den første er mandagen nest efter st. Mortens dag, den anden er mandagen efter hellig kors dag, som falder for st. Michels dag, och de andre skulde de arbeide efter tidsens leylighed; naar brøderne skulde danse om fastelafn eller føre may i byen om sommeren, da skulde de spørge sig lof af borgemester oc raad och kongens foget. 32. Huilchen broder som blifuer keist til doms foget, hånd skall gifue en tønne øll for sit embede, och vill hånd iche vere, da skall lige veil gifue en tønne øll till lauget och en skil­ ling i bøssen och keises en anden iligemaade. 33. Huilchen broder som er skaferen v-liudig och gien- stridig i alle laugsens sager och ærinde, hånd skal bøde efter al­ le brødernis sigellse och siden vere lauget saa ner som de han­ nem vnde vill.

Helsingør

Smedenes Skraa

11.Juni 1554

Sværddans. Manprøvede at sikre sig. at svendene var rimeligt cedru, når man gav sig til at danse med svingende sværd ved majfesteme.

34. Naar brøderne dandze om fastelafn, huilchen d slipper haandfanget paa suerdet hånd bøde en fierding øll, end slipper handoden, bøde en skilling, end falder hånd ofuer nogen suerd, bøde och j skilling, och taber hånd sin hue, bøde 1 alb. Det har overrasket de kloge, at man faktisk dansede sværddans. Det kender man idag stort set kunfra Skotland. Fulde svende skulle altså enten blive ved bordet ellerprøve at styre lemmerne. 35. Huilchen broder som drifuer nogen af sit sæde m foragt eller i andre maader fortrøcher hannem, bøde 1 6. Øllet var ikke holdbart. Det blev hurtigt surt, hvis det skulle ståfo r længe. Skaferenfik imidlertid ofte returkommisioner og kunne åbenbart derfor være tilbøjelig til at aftage fo r store kvanta. 36. Item skall iche skaferen med tre eller fire af lau brøderne kiøbe mere øll till lauget, end oldermanden med alle laugsbrøderne samtøche.

Smedenes Skraa

11. Juni 1554

37. Skall smedde svennene holde saa mange hellige da­ ge om aaret, som der er messe och predichen i alle sogne kier- cher, och da høre Guds ord och predichen och holde sig ski- chelig, gudfryctig som børligt er och arbeide udi de andre dage efter leyligheden. Der var en utrolig masse helligdage og reglen skulle sikre den enkelte svend mod meste­ rensforsøgpå at holde ham i arbejdepå de dage. Først i 1 6 6 0 ’eme ogsiden under Struen- seefik manfjernet defleste a f disse rester a f katolske helgendage. 38. Skal oldermanden ingen pendinge opbere enten for indgang eller brøde pendinge eller huad det er, vden hånd hafuer bøssen hos sig och legger dennem strax udi och de altid skrifuis paa it register och leggis udi bøssen, och skall der med rette were nøgle til bøssen och skichis en til oldermanden, och hafue den ene nøgell huilchen brøderne ville och samtøche. 39. End skede det saa at oldermanden opbær nogen pendinge och hafuer iche bøssen hos sig, da skal hånd wide [huor] mange de ere och anvorde skaferen dennem, at de maa leggis i den lille bøsse saa lenge de fange den store, och siden forvaris vden all forsømmelse. Man vil undgå diskussionen om, hvem der har betalt og hvornår. Enten erman registre­ ret eller også har man ikke betalt. 40. Item paa det at fattige pebling och huusarme vsel folch skulde iche aldelis forsømmis, at de skulde io noget got niude vort laug ad, da skulde oldermanden och thennem han­ nem tillskichis, huer gang hånd giør regnskab och sk'iller sig af med bøssen, gifue samme fattige 12 B vden all forsømmelse och mere om der er efne till, paa det at Gud allermechtigste na­ ar [maa?] nogen ære skeedt af samme laug och brøderne maa mere forfremmis udi all guds ære och benedidelse.

Odense

11.Juni 1554

Smedenes Skraa

41. Huilchen af brøderne som blifuer siug och ey er hos sine wenner och frender och lider nød och hafuer intet at hiel- pe sig med, da skall hannem hielpis af laugs pendinge, første gang 4 B, anden gang 4 6, tredie gang 4 B, efter som hans skrø­ belighed] er till, end lenger da lenger, och hafuer [han] nød, da skall huer broder hielpe hannem en skilling af sine pendin­ ge, och kommer hånd til sin førlighed igien, da skall hånd beta­ le lauget sine pendinge om dett er mueligt, eller hånd det giøre efter brødernis villie. 42. Item den broder som siug legger, er det fornøden, da skulde de andre brødre skifftis till att waage ofuer hannem to huer natt, huilchen broder det iche giøre vill, om hånd vor- der tilsagt af skafferen och sige dennem till som waage skall, da skall hånd bøde j B i bøssen. 43. Huilchen broder som døer af vort laug, da skal alle brøderne følge hannem til sin leyersted, huilchen det iche giør, om hånd worder tilsagt, bøde j B i bøssen, och skaferen, som dennem tilsige, bøde 2 B for huer, som foreskrefuit staar. Bødekassen og kontingenterne kunne altså også bruges til skolebørn, hjemløse ogfattige. Iøvrigt er der tale om en egentlig syge- og hjælpekasse. Efter reformationen gikfattigfor­ sorgen helt itu, I den katolske tid betalte alle med de almisser og testamenterede summer til socialeformål, fordi det var Gud velbehageligt. Efter reformationenfortalte præster­ ne, at man alene kom i Himmelen hvis man troedepåJesus tro. Da de rige hørte det, holdt de op med at give penge til almisser. Derfor måtte man etablere disse hjælpebøsser og det sociale aspekt var nok også medvirkende til stadens stadfæstelse a f laugets artikler. Thisse forskrefne artichle wille wi och voris efterkommere borgemestere och raadmendt altid hafue fuldmagt at formere eller formindske efter tidens leylighed som kand were gafnligt och nytteligt, och haffuer forscrefne oldermand och stoelsbro- der paa alle brødernis wegne lof at holde denne forscrefne skraa ved magt i alle deris puncter och artichle som den inde­ holder i alle maade. Till ydermere widnisbiurd henge wi voris stads secret her neden fore denne skraa, som er skrefuen och gifuen Kiøbenhafn mandagen for st. Botuphi dag anno 1554.

Børsens oprindeligefløjstang, lavet a f de københavnske smede i starten af1600-tallet. Den nuværende er en kopi.

11.Juni 1554

Smedenes Skraa

Det lille segl på forsiden er de københavnske smedesvendes bomærke. St. Eligius var patron for guldsmedenes laug i Kø­ benhavn, Ystad og Ribe. Om biskop Eligius fra Noyon ved vi meget. Han blev født i år 588 i provinsen Limousin i en kristen, gallo-romansk fami­ lie. Han blev uddannet til guldsmed i den franske by Limoges, som er kendt for emaillekunst. Han blev møntmester, og der er fundet mønter med hans mærke fra Marseille. Eligius (eller Eloy, som han hedder på fransk) fik et stort ry. Især fordi han var påfaldende ærlig. Det blev betragtet som enestående i sin tid, at han ikke tilegnede sig noget af det udle­ verede guld, men faktisk tilbageleverede eventuelt overskud. Det var sådan set ganske klogt, fordi han var blevet ansat afmerovingerkongen Chlotar den 2. og merovingerne var ikke venlige konger. Merovingernes måde at løse problemer —særligt indenfor familien —får de Islandske slægtssagaer til at ligne søndags­ skole-læsning. Eligius var en af de få, som merovingerne ikke slog ihjel. Tværtimod støttede de ham, således at han kunne oprette klo­ stre, og til sidst blev han rådgiver og biskop. Han døde i 660 og han er især i Nordfrankrig, Belgien og Tyskland blevet dyrket som helgen. Fra Tyskland kom han til Danmark. Hans helgenbeskrivelse (vita) stammer fra kort efter 660, men i 1500-tallet kom der en tilføjelse, som gjorde ham egnet som skytshelgen for alle smede. Det fortælles, at Eligius —for nemheds skyld —tog benet af en hest, da han skulle give den nye sko. Da skoen var i orden, satte han benet1på hesten. Det er den slags historier, som giver et vist ry. St. Eligius deler en historie med den engelske St. Dunstan. Det fortælles om dem begge, at djævelen engang ville friste

Assens

11.Juni 1554

Smedenes Skraa

den hellige mand og derfor iklædte sig en forførende kvindes skikkelse. Eligius stod netop ved arbejdet, og med en glødende tang kneb han djævelen således i næsen, at den onde hylende for­ svandt. På kalkmalerier i Århus og i Højby vises St. Eligius i færd med at sko heste på sin særlige måde. Dette kalkmaleri er fra Stubbekøbing kirke og viser djævelens næseproblemer. St. Eligius helgendag er 1. december.

Made with FlippingBook - Online magazine maker