FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

1

Latrinen køres bort. Latrinen blev øst op af latringruberne og hældt over i en vogn. Først omkring midten af 1800-tallet begyndte man gradvist at gå over til tønder.

forsynede springvandene og fik vand fra de såkaldte springdamme. Denne form for vandforsyning havde eksisteret i århundreder og var trods udbedringer fuldstændig utilstrækkelig ved indgangen til det 19. århundrede. På det tidspunkt voksede byen i et sådant omfang, at de snærende volde i 1850'erne omsider blev sløjfet, og byens befolkning og bebyggelse kunne spredes ud over de nyanlagte brokvarterer Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Med disse malende ord skildrer en købmand fra Studiestræde i 1841 de mange udskiftninger og reparationer af vandledningerne i København. Ordene falder i et brev til borgerrepræsentationen, hvor han beskriver en række forhold, der efter hans mening bør ændres på. Blandt andet arbejdet med de nedgravede vandledninger, som på dette tidspunkt var af træ. Der var også problemer med bortskaffelsen af spildevan­ det - kloakeringen. Arbejdet med at nedlægge nye kloakrør, vandledninger samt gasledninger skulle snart forvandle byens gader til endnu større opgravninger, i et omfang der ikke havde været set tidligere. København var på dette tidspunkt meget ander­ ledes end i dag. Byen var afgrænset af voldene, der lå ved nuværende Vester Voldgade, Nørre Voldgade og videre ad Øster Voldgade op til Kastellet, samt på den anden side af havneløbet Christianshavn. Byens - med den bestandige graven i gaderne, med evinde­ lig optagen og nedlægning af trærender2

størrelse havde været uændret i næsten 200 år, og samtidig var befolkningen vokset. Alle boede inden for voldene. Det skyldtes, at militæret gjorde krav på et større område uden for voldene, det såkaldte demar­ kationsterræn, som skulle forblive ubebygget. Det var for at forhindre en eventuel indtrængende fjende i at søge dækning. Al bebyggelse i dette område måtte derfor kun være af træ og forsynet med en kælder. I tilfælde af krig kunne man så rive bygningerne ned og lægge byggematerialerne i kælderetagen. Optakten til kloaksystemet - København i 1857 Spildevandsafledningen hørte under Brolægnings­ væsenet, mens bortskaffelsen af latrin blev varetaget af private vognmænd - de såkaldte natførere, der var organiserede i natførerlavet. Man skelnede mellem dagrenovation og natrenovation. Dagrenovationen bestod kun af husholdningsaffald. Latrinen blev bort­ skaffet om natten på grund af dets uhumske konsi­ stens og lugt. Frem til 1852, hvor der omsider blev givet tilladelse til at bygge uden for voldene, var København over­ befolket til bristepunktet. Bebyggelsen var blevet mere og mere kompakt. Hvert et ledigt areal i baggårdene var bebygget, og mange huse fik en ekstra etage. Også kældrene blev brugt til beboelse. Det samme gjaldt træskure og hønsehuse i gårdene. Ved opførel­ sen af nye huse reducerede man højden mellem eta­ gerne, for at man kunne udnytte bygningernes højde fuldt ud. Man havde også dyr i byen. A f større dyr var

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

8