FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Alt spildevand fra husholdningerne blev hældt i rendestenen.

Det viste sig, at være 253 kældre. Bag optællingen stod politidirektør Cosmus Bræstrup, der var en ivrig tilhænger af et moderne kloaksystem, og som deltog aktivt i debatten. Han benyttede derfor denne lejlig­ hed til at sende alle sine betjente ud for at optage rapporter, som derefter blev overdraget til byens magi­ strat.5 Byens vandforsyning blev blandt andet leveret fra Emdrup sø, som var en af springdammene. Vandet blev under tryk ledt ind til byen i nedgravede træ ­ render og udhulede træstammer. Samtidig blev der leveret vand fra søerne uden for byen: Peblinge Sø, Sortedams Sø og Skt. Jørgens Sø. Vandet fra disse søer var ikke under tryk, men blev ledt ind til pum­ pebrønde forskellige steder i byen, hvor det derefter kunne pumpes op. Drikkevand i moderne forstand kan man ikke kalde det. Der var snarere tale om et levende vand, idet vandet indeholdt myggelarver, salamandere, haletudser og andre smådyr. Foruden disse større syn­ lige genstande var der det langt farligere og usynlige, nemlig bakterier. Om sommeren var vandet lunkent med en temperatur på 16-18° C. Sammenblandingen i undergrunden af drikkevand og latrin gav grobund for et frodigt liv af smådyr og bakterier. Samtidig skabte det en spirende debat om byens sanitære forhold. Der blev en stigende bevidst­ hed i befolkningen om renovationsforholdene. Den var afledt af de mange smittefarlige sygdomme, som opstod i storbyerne. Debatten var kommet i gang i 1840'erne, og med koleraens hærgen i 1853 blev der

sat endnu mere fokus på problemerne.6 Ingeniøren Ludvig August Colding og kemikeren Julius Thomsen påviste i 1853 sammenhængen mellem antallet af ofre for koleraepidemien og de dårlige sanitære forhold i byen. Undersøgelserne omfattede poreluftmålinger af vandet i relation til jordbundsforholdene.7 Deres hypotese var, at det var afdampninger fra fyldlagene i jorden, som via luften spredte smitten. Baggrunden for denne teori om smittevejene var den lægevidenskabe­ lige miasme-teori. Den viste, at de skadelige miasmer spredtes i luften gennem støvet og stanken.8 Op gennem 1800-tallet havde den store befolkningsstigning sine rødder i det foregående århundrede. Mens 1600-tallets Europa var hærget af lange udmarvende krige, var der færre krige i 1700- tallet, og for Danmarks vedkommende indledtes den hidtil længste fredsperiode i landets historie med af­ slutningen af Store nordiske Krig i 1720. Befolknings­ tallet steg stødt og roligt med omkring 4 0 % primært som følge af stigende levealder og et samtidigt fald i fødselsdødeligheden. De stormagtskrige, der foregik i Europa, og som Danmark var uden for, betød vækst i efterspørgslen på varer og transport for det neutrale Danmark. Først med inddragelsen i Napoleons-krigen i slutningen af 1700-tallet blev landet trukket ind på krigsscenen. Med tabet af flåden til England i 1807 og stats­ bankerotten i 1814 var der økonomisk stagnation i årtierne, der fulgte. I slutningen af 1820'erne steg kornpriserne på det internationale marked på grund

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

12