FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Kloakledninger.

Tværsnit i forskellige kloakrør, der er anvendt gennem tiderne. De tidligst anvendte former var cirkulære, glase­ rede lerrør samt ægformede og øjestensformede murede ledninger. Stadsingeniørens direktorat, Københavns Kom­ mune.

ctm-SP-Bd.

cirkul&r.

ægformet.

mestens formet.

clm.sp.Bd,

?— 4 ------ i

i-

Hieetpelednlnger.

cirkulær.

tunnelformet.

kasseform ef.

4 — L

strømning. Fidusen ved ægformen er, at ledningen kombinerer en stor ledning med en lille ledning, så vandhastigheden også er høj ved små vandmængder. Derved opnås en bedre selvrensning af kloakken. Både det ægformede kloakrør og det runde gør samtidig kloakrørene stærkere overfor det ydre tryk, der kom­ mer fra det overliggende fyldlag med veje, trafik og bygninger. Samtidig er disse rør billigere at konstruere på grund af mindre materialeforbrug sammenlignet med store fladbundede kloakrør. I London havde man desuden eksperimenteret med støbte lerrør, som var glaserede indvendigt. Her havde forsøgene vist, at kloakrør under 47 cm i diameter skulle være glaserede lerrør, mens rør med en større diameter skulle være murede, da lerrør over 47 cm skulle have en meget tyk rørvæg for at kunne klare trykket fra fyldet oven over. Ud fra disse principper blev kloaksystemet opbygget i Københavns indre by, hvor der på Sjællandssiden blev anlagt ti murede hovedledninger med udløb i kana­ lerne og havnen. På Christianshavn blev der anlagt to murede hovedledninger med udløb i havnen. Afløbs- rørene fra bygninger samt gadernes kloakrør blev alle udført i glaserede lerrør. For at forhindre udsivning fra hovedkloakledningerne blev de lagt i et leje af ler, der dækkede bund og sider og havde en tykkelse af 23 cm. De mindre, glaserede lerrør blev lagt i et leje af ler på 16 cm tykkelse. Hovedledningerne blev lavet så store, at det var muligt for en mand at krybe igennem i forbindelse med rensning. Der var tale om uafhæn­ gige hovedledninger med udløb i havnen, da der blev

af private virksomheder. Vandforsyningen blev offent­ lig sammen med kloaksystemet. Man udelukkede dog w c'erne for at beskytte de private virksomheder, der levede af at bortskaffe latrinen. Gasforsyningen i København blev gjort offentlig. Derved fik politikerne, bedre kontrol med prisudviklingen og dermed stabile og billige priser på gas. Måske skyldtes det, at de selv havde virksomheder, der brugte gas? Den langtrukne debat, der løb over flere år, blev fulgt med stor interesse af offentligheden. I den satiriske ugeavis Folkets Nisse blev der jævnligt bragt ironiske kommentarer til beslutningsprocessen.22 Første kloaksystem Igangsætningen af byens første samlede kloak­ system blev omsider vedtaget. Finansieringen af kloaksystemet blev de første år taget af kommunens budget, men allerede i 1869 blev det besluttet at op­ tage et større lån, der skulle afdrages over en længere årrække. Argumentet var, at det ikke skulle være de daværende skatteborgere, som skulle betale kloak­ anlægget, da det også ville være til gavn for de kom­ mende generationer. Mindre kloakker blev dog fortsat finansieret over budgettet.23 Under sin studietur til London havde Colding set de store firkantede og dermed fladbundede kloak­ ker, hvor vandet havde tendens til at blive stillestå­ ende og dermed danne bundfald. Her var man derfor begyndt at anvende runde kloakrør, cirkel- såvel som ægformede. Derved får vandet en hurtigere gennem ­

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

1 8

Made with