FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Latrintoget. I folkemunde også kaldt kongetoget. Latrinen blev læsset på tog­ vogne ved Nørrebro station og kørt ud til landmændene I Nordsjælland. 1900.

tidig blev der i somrene 1931 og 1932 dagligt foreta­ get målinger af strømforholdene i sundet fra Dragør i syd til Nivå i nord. Konklusionen på de mange forskellige undersø­ gelser var, at det var nødvendigt at udbedre samtlige kloakudløb ved hele kyststrækningen. Udløbet fra Kløvermarken ud i Øresund blev forlænget fra 500 m til 1300 m fra kysten, og samtidig indbyggede man finere riste, som spildevandet skulle passere inden udledningen. Stadsingeniør Bjerre havde i 1933 været på en studietur til en række badebyer i England for at se, hvilke behandlingsmetoder der blev benyttet. Her var et nyt mekanisk anlæg til behandling af spildevan­ det taget i brug. Det var en såkaldt desintegrator, et anlæg med roterende knive, der nærmest kan karakte­ riseres som en gigantisk kødhakkemaskine. Den kunne findele indholdet i spildevandet inden udledningen. Med et sådant anlæg kunne man skaffe sig af med ristestoffet, uden at pumperne stoppede til. Det havde samtidig den fordel, at "klumperne" i spildevandet blev mindre synlige. Samtidig blev udløbet ved Italiensvej forlænget ud i sundet. Også her blev der sat finere riste op. Mod nord blev spildevandsudløbene fra Gentofte Kommune samlet i et udløb ved Charlottenlund og et ved Skovshoved Havn. Ved at samle udløbene nogle få steder og føre spildevandet længere ud i Øresund fjernede man den synlige forurening af kysterne. En forurening, der var til stor gene for de badende om sommeren. Men i

og i 1938 blev der derfor gravet en tunnel, som kunne føre spildevandet endnu længere ud i Øresund. De to udløb fra Scherfigsvej og Svanemøllen blev sam­ let og ført gennem tunnelen. Fordelen ved at lægge kloakledningen i en tunnel var, at man dermed lettere kunne udføre reparationer på ledningen. Desuden gav det en beskyttelse overfor skibsankre, da tunnelen blev udgravet i kalken i en dybde af ca. 30 meter under havoverfladen.52 Badning fra kysten havde fundet sted længe før, man anlagde Bellevue badestrand i 1932 og Amager Strandpark i 1933. Men omkring 1930 begyndte der for alvor at komme klager over vandkvaliteten på grund af de mange kloakudledninger. Man iværksatte derfor de første indledende undersøgelser af vand­ kvaliteten. Året efter gik Stadsingeniørens Direktorat i gang med at undersøge forholdene nærmere. Det skete i samarbejde med Dansk Biologisk Station og Det hygiejniske Institut på Københavns Universitet.53 Der blev foretaget såvel biologiske som bakterio­ logiske undersøgelser af forholdene i sundet. De biologiske undersøgelser viste, at der skete en aflej­ ring af slam og sand i en afstand af 100-200 meter umiddelbart omkring de enkelte udløb. Her var der ikke dyreliv, og man måtte desuden foretage hyppige opmudringsarbejder. I større afstand fra udløbene var dyrelivet ikke berørt. De bakteriologiske undersøgelser viste derimod langt større problemer. Her konstaterede man lejlighedsvis tyfusbakterier og andre tarmbakte­ rier i en afstand af 15-18 km fra udløbsstedet.54Sam­

FRA ST I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

46