FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Diagrammet viser udviklingen i antallet wc'er og latrin­ tønder.

Antal WC'er

Generalplan for kloaksystemet i københavnsområdet

tiske stoffer og kemikalier. Det blev derfor nødvendigt at stille større krav til spildevandsrensningen. I 1957 nedsatte man en spildevandskommission, der skulle komme med forslag til ændring af vandløbs­ loven fra 1949. Den nye vandløbslov trådte i kraft i 1963.63 I Danmark begyndte velfærdssamfundet så småt at tage form. Og i den brede befolkning blev der over­ skud til at tænke på naturen og miljøet. Vokseværk - omegnskommunerne kommer med I begyndelsen af 1920'erne førte Københavns Kommune forhandlinger med nabokommunerne Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre og Gladsaxe om deres tilslutning til byens kloaksystem. I København steg indbyggertallet fra ca. 585.000 i 1925 til omkring 800.000 i 1950. Med nabokom­ munerne, der blev tilsluttet kloaksystemet, steg det samlede indbyggertal fra ca. 690.000 i 1925 til ca. 935.000 i 1950. I takt med udbygningen af kloak­ nettet steg antallet af wc'er. Samtidig skete der en fortsat udbygning af kloakeringen i København. I 1950 var alle områderne kloakerede. Med loven om regulering af bymæssig bebyggelse i 1938 og loven om byplaner i 1949 var der skabt basis for en regulering i hele københavnsegnens udbygning. Dermed opstod et behov for en samlet plan for anlæg­ gelsen af et fælles kloaksystem. Interesserne var delte, da en række mindre kommuner ønskede den billigste løsning med hensyn til kloakering af Vestegnen.

FRA ST I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

Årene efter krigen voksede indbyggertallet i hele københavnsområdet. Bebyggelsen voksede ud langs de S-baner, der rakte ud i vestlig og nordlig retning, som en hånd med fem fingre. Byplanlægningen fik derfor navnet fingerplanen. Hele området omfattede i alt 14 kommuner. De havde i 1950 ca. 1.167.000 indbyggere. Heraf boede ca. 765.000 i Københavns Kommune. Med loven af 23. april 1949 omkring byplanlægning var der skabt grundlag for at regulere bebyggelsen i hele området. Behovet for en generalplan for kloakafvanding af hele området var derfor også til stede. Statens vandløbs­ udvalg henvendte sig derfor til landbrugsministeriet for at få nedsat et udvalg, der kunne indlede forhand­ linger med de berørte kommuner. Området bestod af tre store oplande. Den vestlige ledte spildevand i hovedkloakledninger langs Værebro Å mod vest til Roskilde Fjord. Syd for dette område ledtes spildevandet til Kalveboderne og Køge Bugt. Området øst for fik ledt spildvand ud i Øresund gen­ nem en række rensningsanlæg langs kysten.64 Ved byudviklingsplanen for københavnsegnen i 1951 blev der skabt grundlag for at lave en samlet kloakplan for hele området, idet planen udstak ram­ merne for bebyggelsesudviklingen indenfor kommu­ nerne.65 På den baggrund blev der i december 1952 nedsat en kombineret landvæsenskommission, der skulle behandle det fælles kloakprojekt for området og

50