FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Slampumper på Renseanlæg Lynetten. 1980.

station Lygten. Herfra pumpes ren ilt ned i kloakspilde­ vandet for at reducere lugtgenerne under spildevan­ dets videre løb gennem kloaksystemet. Metoden var udviklet i Frankrig, og virksomheden L'Air Liquide stillede en bicone gratis til rådighed i den indledende forsøgsperiode.86 Der var alvorlige problemer på kloakpumpestatio­ nen, da der blev dannet meget kraftige svovldampe i bygningen. Herved blev flere medarbejdere syge, og en enkelt måtte behandles for forgiftning. Der lugtede dels af svovlbrinte, dels af mercaptaner, som er meget ildelugtende og sundhedsskadelig svovlforbindelser. Stofferne dannes af forrådnelsesbakterier og findes dels i spildevandet, dels som en slimet film på kloak­ rørene. Da bakterierne kun kan leve, hvor der ikke findes ilt, måtte der derfor tilsættes ilt til spildevandet. Det løste problemet ved Lygten. Men herefter op­ stod det samme problem længere ude i systemet ved pumpestationen ved Strandvænget. Her fik man løst problemet, ved at spildevandet blev ledt direkte til de store pumper, som pumper vandet op i sandfanget.87 Dette gav til gengæld problemer i sandfangsbygnin­ gen både med svovlbrintetæringer af betonen samt et for højt og sundhedsskadeligt svovlbrinteindhold i luften. I de første år var et af de store problemer at få slam­ met afvandet tilstrækkelig hurtigt. Selvom de udførte forsøg på forsøgsanlægget havde vist fine rensegrader °9 9°dt bundfældeligt slam, var virkeligheden ander­ ledes på renseanlægget. Det slam, der blev produce­

ret, viste sig at have dårlige bundfældningsegenskaber. Dette satte en kæde af uheldige omstændigheder i gang. Den lave slamkoncentrationen i returslammet medførte, at iltningstankene blev hydraulisk overbela­ stede, hvilket igen medførte endnu dårlige bundfæld­ ningsegenskaber af slammet. Samtidig førte det til en ophobning af frisk våd slam, hvor gæringsprocesser gik i gang og gjorde afvandingen endnu vanskelligere. Desuden krævede det langt større mængder af kemi­ kalier i form af kalk og jernklorid til afvandingen end forudsat. I stedet gik man over til at tilsætte polymerer, der er en samlebetegnelse for en række plastikstoffer, som bruges for at afvande slam. For at det kunne tilsættes, og for at man kunne håndtere den ander­ ledes slam, måtte man foretage en del ombygninger af ledninger, pumper, lagertanke m.v. Fordelen ved at tilsætte polymerer i stedet for kalk og jernklorid var desuden, at der ved den efterfølgende afbrænding af slammet blev dannet mindre aske, samtidig med at overskudsvarmen blev forøget.88 Problemer var der nok af, og Lynetten havde i de første år megen bevågenhed fra pressens side, især fordi anlægget havde kostet omkring 1 milliard kr. og stadig havde problemer at kæmpe med. Problemer som bl.a. medførte det paradoks, at man på grund af ophobning af ubehandlet slam måtte lede noget af det frarensede slam ud sammen med det rensede vand. Men selvom der i perioder måtte udledes slam i sundet, viste målingerne, at udledningen af tung­ metaller via slammet var for stærkt ned ad gående.

K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S

6 3