FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Også i moderne tid anven­ des camouflage for at skjule spildevandsanlæg. Her er nedgangen til en pumpe­ station på Fisketorvet skjult i en bænk. 2004.

Tjenestemanden måtte ikke strejke og skulle sørge for, at samfundets centrale infrastruktur med lys, varme, vandforsyning og afløb fungerede døgnet rundt, året rundt.128 En tidligere ansat giver følgende beskrivelse af forholdene: "Det havde noget at gøre med forsyningssikkerheden. Forsyning er et mærkeligt begreb. At have en kloak, så spildevandet kan løbe væk, er også en forsyning! Men med modsat fortegn. Vi forsyner dem med afløbsmuligheder. Og sådan et system skal altid kunne fungere. Jeg ved ikke, hvad folk ville sige, hvis de fik at vide, at de ikke kunne bruge toilettet den næste måned. Det SKAL bare fungere. Og det, at vi arbejder med ting, der har med folks sundhed at gøre, og med miljøet - vores ydre miljø'. For det erjo vigtigt, at driften fortsætter, hvis der sker et sammenbrud - så skal der jo være nogen. "129 Nyt afgiftssystem Samtidig med navneændringen til Afløbskontor blev der samme år foretaget en omlægning af betalingen til kloaksystemet. Siden tilslutningen af wc'ertil kloak­ systemet begyndte i 1894, var der blevet opkrævet en sædeafgift pr. wc. En rimelig og logisk betalings­ form på et tidspunkt, hvor antallet af wc'er var meget begrænset. Op gennem 1900-tallet steg antallet af wc'er, og udviklingen gjorde efterhånden betalings­ formen utidssvarende. Derfor blev sædeafgiften afskaffet. Udgifterne til kloakforsyningen blev herefter

gjort til et almindeligt skattefinansieret område på lige fod med de andre kommunale udgifter. Betaling af sædeafgift er levende beskrevet af Niels Børge Ulrik Jensen i hans beretning om sine 49 år i di rektoratets tjeneste i 1980: "Lige siden 1894, da det første vandkloset blev instal­ leret i København, var der blevet ført regnskab med, hvor mange klosetter der befandt sig i en ejendom. Over ejendomsskattebilletten skulle der betales en kvartalsafgift pr. opstillet og godkendt kumme. Det hændte, at vandforsyningens og vore tal ikke stemte sammen, eller folk syntes, de betalte for for mange W Cer, og så skulle vi ud og tælle op. Jeg har en gang måttet gå hele Kødbyen igennem, bygning for byg­ ning, for at se om der nu var 241 eller 242 vandkloset­ ter. Om tallet blev bedre af det, vedjeg ikke. Der var meget renderi om de vandklosetter, for det var ikke nemt altid at komme ind i samtlige rum, hvori der skulle efter tegningen befinde sig et WC. Det var nu ikke fordi afgiften var så stor, i mange år kun 2/2 krone i kvartalet pr. sæde. Det kunne godt virke lidt fjollet en gang imellem, at der skulle bruges så megen god arbejdskraft på at opnå matematisk nøjagtighed i for eksempel store firmaers vandklosetantal, men rigtigt skulle det være. "13°

BAG KUL I S S E RNE

8 7