FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

Overløb fra kloakken til Harre- strup å. I de seneste år er der gjort store foranstaltninger for at nedbringe overløbene til vandområderne.

områder, hvor nedsivning af regnvand er muligt, vil der på årsbasis kunne ledes 2-3 mio. m3tagvand til grund­ vandet, hvilket svarer til 6-9% af kommunens samlede vandforbrug i 1993.1341Tingbjerg blev der foretaget undersøgelser af nedsivning af regnvand. Status i 2004 var imidlertid, at der for en så stor og koncen­ treret by som København ikke er tydelige fordele ved nedsivning af regnvand for kloaknettet. Det kræver meget store nedsivningsarealer for at reduktionen af regnvand til kloakkerne er mærkbart. Reduktionen på belastningen af renseanlæggene er marginal og ikke entydigt økonomisk fordelagtig.135 I spildevandsplan 2000 blev det slået fast, at der i de kommende år skulle arbejdes yderligere frem mod en bæredygtig by. Hovedhjørnestenen var en mere omfattende renovering af kloaksystemet. Over de kommende 10 år skulle der bruges 1,3 mia. kr. til at renovere kloakkerne og forbedre vandkvaliteten i byens søer, vandløb og havneområder. For de nye boligområder i Ørestaden og i havne­ områderne blev der lavet helt nye kloakeringer med separering af spildevand og overfladevand med hen­ blik på lokal håndtering af overfladevandet.136 På det økologiske område blev genanvendelse af spildevand yderligere udbygget ved indgangen til det 21. århundrede i form af gråvandsanlæg. Hermed menes det såkaldte "grå spildevand". Vandet fra håndvaske, badekar og brusere, som renses og gen­ anvendes til toiletskyl. På den måde reduceres for­ bruget af rent drikkevand fra vandværkerne.137

rammedirektiv skal der ske yderligere reduktion. På den baggrund vedtoges i 2004 Vandmiljøplan III, hvor udledningen af fosfor skal reduceres yderligere med ca. 2 5 % frem til 2009 og yderligere med 2 5% frem til 201 5.133 Byøkologi Indenfor hele byområdet arbejdede man på at fremme den byøkologiske udvikling ved genanvendelse og ressourcebevidsthed samt ved at fremme et naturligt kredsløb. Denne udvikling var beskrevet i kommune­ planen og genfindes i spildevandsplanen, hvor det nyeste indsatsområde drejer sig om nedsivning af regnvand. I stedet for at lede regnvandet til kloakker og renseanlæg skal det sive ned i undergrunden og blive til nyt grundvand. Nedsivningen af regnvandet giver en række økologiske fordele. Først og fremmest er det med til at skabe mere grundvand og dermed forbedre drikkevandsforsyningen. Desuden skaber det bedre vandgennemstrømning i søerne og vandløbene. Mindre regnvand i kloakken giver mindre belastning på renseanlæggene og er samtidig med til at give mindre overløb ved kraftige regnskyl. Det er dog ikke overalt i byen, at det er muligt at lave nedsivning af grundvandet. I industriområder og andre områder, hvor der er jordforurening, vil en ned­ sivning sprede forureningen til grundvandet. Der skal således først laves økonomiske og miljømæssige vur­ deringer af, hvor i byen det er muligt at tillade nedsiv­ ning af grundvandet. Beregninger i 1993 viste, at i de

FRA STI NKENDE RENDESTENE TIL C O M P UT E RS TY R E D E KLOAKK E R

92