292672462

ØSTRE ELEKTRICITETSVÆRK. 1 9 0 2 - 1 9 2 7 ved Driftsbestyrer 0. Engholm,- X --- ooOoo--- Den 6'Oktober 1902 begyndte Elektricitetsproduktionen til Byeris Forsyning med Lys og Sporvejsstrøm fra det nyopførte Østre Elektricitetsværk. Førsteanlæget var efter Nutidsmaalestok kun lille, men dengang regnedes det for et ikke ganske ubetydeligt Anlæg, hvor alle Datidens Fremskridt var taget i Anvendelse, Det betydeligste af de Fremskridt der vandt Indpas ved Københavns Elektricitetsforsyning fra dette Tidspunkt var Over­ gangen fra 2 x llo til 2 x 220 Volt jevnstrøm til Byens Lys­ forsyning, og hvor selvfølgeligt dette end ser ud nu, saa var det dengang langtfra en Selvfølge, det var tværtimod en System­ ændring, der krævede nøje og moden overvejelse, og som heldig­ vis blev gennemført paa det rette Tidspunkt, og hvor det endnu var overkommeligt, thi det var jo for de ældre Anlæg ikke nogen helt billig Historie. Østre Elektricitetsværks Førsteanlæg bestod af 3 Stykker Dampdynamoer å 600 k.W., hvor Dampmaskinerne vare Tripleex- pansionsmaskiner fra B.& W., medens Dynamoerne vare fra Schuckert i Nurnberg. Kedelanlæget bestod af 2 Stk. Vandrørs­ kedler og 4 stk. kombinerede Kanalkedler med Røgrørskedler alle fra Borsig i Berlin. Endelig fik Værket to Akkumulatorbat­ terier, et til Lys og et til Sporvejene, leverede fra Hagen; og det maa maaske paa dette Sted bemærkes, at,først med Østre Elektricitetsværks Igangsættelse, kunde Elektrificeringen af Københavns Sporveje fuldføres, ja den var jo knap nok rigtig begyndt før dette Aar.- I December 1906 fik Værket endnu en Dampdynaino paa 600 k.W. med Dampmaskine fra B. & W. og med Dynamo fra Titan.- 1

Foruden Udvidelsen paa Lysbatteriet blev i September 1907 Elektricitetsværkernes første egentlige Vekselstrøm-Anlæg sat i Drift (jeg ser her bort fra at der i Gothersgade allerede i mange Aar havde været et lille Omformeranlæg i Drift til For­ syning af Finsens Lysinstitut); Anlæget var fra A.E.G-. i Ber­ lin og bestod af 2 Stk. 250 k.W. Jevnstrøm - Vekselstrøm Motor- generatorer, der altsaa i sin første Tid skulde omforme fra Jevnstrøm til Vekselstrøm 3 x 6000 Volt. Til Omformeranlæget hørte et Tavleanlæg med Højspændingsafdeling, ligeledes levere­ de af A.E.G. - dette lille Førsteanlæg er nu snart helt for­ svunden fra Østre Værk, idet Enhederne efterhaanden blev for smaa; først blev en Omformer flyttet til Valby Gasværk og sene­ re blev den anden flyttet til Bragesgade Understation, hvor de vedvarende er i Virksomhed. Selve Højspændingsanlæget er endnu i Drift paa Østre Elektricitetsværk, men er selvfølgelig nu ganske forældet og falder derfor for Aldersgrænsen næste Aar; i alle de 21 Aar Anlæget har været i Drift, er der aldrig ind- truffen-et eneste Uheld ved det, saa man har vel Lov til at aige, at det har opfyldt selv de bedste Forventninger. - Næste Udvidelse fandt Sted i 1908 hvor Værkets Kapacitet blev forøget med 2 Stk. Turbogeneratorer å 2500 k.W., hvor Turbinerne vare byggede af B. & W., medens Generatorerne vare fra Brown Boweri. - Det dertil hørende Kedelanlæg bestod af 4 Stirlingkedler, og Tavle samt Højspændings-Anlæget blev ud­ ført af Westinghous. Generatorerne producerede 3 x 6000 Volt Vekselstrøm med 50 Perioder. Turbine driften begyndte 7-11- 1908 blandt andet til For­ syning af et nyt Omformeranlæg paa Vestre Værk samt til Værkets egen gamle Omformer, der fra nu af hovedsagelig tjente til Om­ formning fra Vekselstrøm til jevnstrøm, idet den direkte Vek­ selstrømsforsyning til Nettet blev taget fra Turbinegenerato­ rerne . 2

2-11 - 1911 sattes for første Gang 2 Stk. nye Kaskadeom- former å 1000 k.W. fra A.S.E.A. i Drift; og disse,saavel som de paa de andre Værker og paa Understationerne opstillede Om­ formeranlæg beslaglagde straks hele den Kapacitet, som de to Turbogeneratorer udgjorde. Østre Elektricitetsværks sidste og største Kraftmaskine- udvidelse fandt Sted i 1912, idet Anlæget blev forøget med en Turbogenerator paa 4000 k.W. 3 x 6000 Volt Vekselstrøm med Dampturbine fra M.A.N. i Augsburg og Generator fra S.S. Berlin; det dertil hørende Kedelanlæg kom til at bestaa af 3 Stk. Stir- lingkedler, og Udvidelsen af Højspændingsanlæget blev udført af Westinghous ligesom Førsteanlæget. Anlæget kom første Gang i Drift 22-11- 1912, og fra dette Tidspunkt og indtil H.C.Ørsted Værket kom i Drift i 1919 var Østre Elektricitetsværk det egentlige Kraftværk, medens de to andre Værker hovedsagelig virkede som Reserve og deltog i Vintermaximum. Østre Elektricitetsværks Omformeanlæg undergik endnu 3 Udvidelser, idet der i 1918 blev flyttet en 1000 k.W. Motor­ generator fra Vestre Værk til Østre Værk, Omformeren var af Siemens & Halskes Fabrikat. - I 1924 blev der udvidet med 2 Stk. Motorgeneratorer, leverede af Titan; og endelig i 1926 fik Værket atter fra Titan 2 Stk. Enankeromformere å 2000 k.W. til 3 x 30.000 Volt Primærspænding,idet der samtidigt, foruden en udvidelse af Værkets 6000 Volt Højspændingsanlæg, blev bygget et helt nyt 3 x 30.000 Volt Højspændingsanlæg, der er udført af Dansk A/S. Siemens Schuckert, hovedsageligt med Laur. Knudsens Materialer, i Forbindelse med en af A.S.E.A. leveret 5000 K.V.A. stationær Transformator 30.000 - 6000 Volt. Af Østre Elektricitetsværks ældre Anlæg er som nævnt de to ældste Motorgeneratorer flyttede andetsteds hen; 2 af Damp­ maskinerne er kasserede, for at give plads for udvidelserne af 3

Omformeranlægene, medens de to sidste Dampmaskiner endnu staar som Reserve, og praktisk taget er i lige saa god Stand som da de for 25 Aar siden blev opstillede. Af Kedelanlæget er de oprindelige 4 kombinerede Kedeler allerede for Aar siden kasserede af Pabrikstilsynet og derfor udgaaede af Driften. De to ældste Vandrørskedler staar det ikke stort' bedre til med, saaledes at man praktisk taget ogsaa maa regne dem som udgaaede.- Værkets Kraftanlæg er paa Grund af foranstaaende ikke paa Højde med Maskinkraften, og er bleven yderligere for lille fordi østre Elektricitetsværk fra Oktober 1926 ogsaa er begyndt at producere Damp til rene Varmeøjemed, eller som det ogsaa kaldes er bleven ''Varmecentral"; vi staar derfor formentlig overfor Nødvendigheden af en Udvidelse af Ke del anlæge t . Ovennævnte Varmecentral-Anlæg omfatter kun et mindre Nyanlæg paa selve Værket, men bestaar i første Omgang hovedsage­ ligt af et Ledningsnet med Tilbehør. Forsyningen omfatter i Øjeblikket: De gamles By, Blegdamshospitalet, Almindelig Hospi­ tal, Frimurerlogen, Asp’s Fabrikker, Dr. P. Munchs Villa, St. Jacobs Kirke og den nye Biografbygning i Fælledparken,men der er allerede større Udvidelser i Gang, og det er vel mere end et forfængeligt Haab, naar jeg mener, at Varmecentralen hurtigt vil vise sig at blive et nyt stort Arbejdsfelt for Østre Elektricitetsværk, der ikke vil blive mindre vigtigt eller om­ fattende end det der nu er afsluttet med de første 25 Aar.- Østre Elektricitetsværk staar Kommunen ialt i ca. 6.400*000 Kr. og er gennem Aarene nedskrevet saaledes, at det nu er bogført for ca. 3.000.000 Kroner. Østre Elektricitetsværks Production gennem Aarene er vist paa hoslagte Plan I. Hovedproductionen ligger som det vil ses i Aarene 1914 til 1920 indtil H.C.Ørsted Værket overtog

4

Hovedproductionen; den samlede Production for alle 25 Aar har været 423.213.000 k.W.h., d.v.s. i Gennemsnit ca. 17 Miil. k.Wr.h. aarligt, men Produotionen har været højst ulige fordelt, idet over Halvdelen deraf er produceret i ovennævnte 7 Aar, der hovedsagelig falder under Krigen; i denne Periode, hvor Aarsproductionen har svinget imellem 30 og 42 Mili.k.W.h. og i Gennemsnit har været 36,5 Mili. k.W.h., har vi været oppe paa en aarlig Benyttelsestid paa 3600 Timer af Værkets fulde Ma­ skinkapacitet, hvilket, i Betragtning af at Natte- og Sommerbe­ lastningerne jo altid er lave betyder en enorm intensiv Udnyttel­ se af Anlægene i Vinterhalvaarene. Hoslagte Plan II viser hvorledes Østre Elektricitetsværk foruden sin Production i stedse større Grad er gaaet over til at blive en Omformerstation,idet Værket nu i de sidste 19 Aar har omformet Vekselstrøm til Jevnstrøm i stedse større og stør­ re Maalestok, saaledes at det nu er oppe paa at omforme ca. 15 Miil. k.W.h. aarligt. - Samme Plan viser ogsaa hvorledes den direkte til Ledningsnettet afgivne Vekselstrøm i samme Pe­ riode først er vokset op indtil ca. 13 Miil. k.W.h. aarligt for derefter ved Fordeling til H.C.Ørstedværket og de andre Værker at være gaaet ned, saaledes at Østre Elektricitetsværk nu distribuerer imellem 4 & 5 Mi11. k.W.h. aarligt til den di­ rekte Vekselstrømsforsyning. Hoslagte Planer III, IV og V omhandler personelle Forhold paa Østre Elektricitetsværk. - Plan III hvor mange Personer der har været ansatte paa Værket de enkelte Aar, idet alt er medregnet lige fra Driftsbestyrer til Rengøringskone. Plan IV viser Sygedage pr. Mand pr. Aar. Kurven har selv­ følgelig store Svingninger af hvilke de to højeste Spidser skyldes Influenzaepedemier; men sees bort fra Svingningerne viser Kurven en decideret Tendens til Stigning fra ca. 5 til 11 Dage aarligt, der vistnok alene lader sig forklare ved at

5

Gennemsnitsalderen er gaaet stærkt i Vejret nemlig fra ca. 50 til ca* 51 Aar, det er altsaa nu ikke noget helt ungt Persona­ le, og der er jo altid derimellem enkelte ikke helt "gode Liv"; tages ovenstaaende i Betragtning, og naar man husker paa at Ar­ bejdet er af den Art, at der let opstaar Forkølelser eller reu- matiske Sygdomme, er Sygedagene formentlig ikke overdrevne. Plan V viser en Slags Udnyttelses grad af Personalet,der selvfølgelig kun har Betydning saa længe selve Værket udnyttes efter sin Bestemmelse og saa længe det ikke jevnsides tjener andre Formaal end den rene Elektricitetsproduction; Kurven har altsaa kun virkelig Interesse i de 7 Hoveddriftsaar 1914 - 1920, og viser at man med det foreliggende Anlæg har kunnet producere imellem 400 og 450.000 k.W.h. pr. ved Værket ansat Person (ogsaa incl.Reparationspersonale). Nedgangen i 1918 skyldes Restriktionerne, og Nedgangen i de aller seneste Aar skyldes de særlige Driftsforhold, hvor værket ør bleven en reen Reserve - station med ganske minimal Production; og det maa yderligere bemærkes, at Værket jo nu ogsaa er bleven en betydelig Omformer­ station, saaledes at en ikke ubetydelig Del af Personalet er bunden til dette Omformeranlæg med tilhørende Højspændingsanlæg, altsaa ganske uafhængigt af om der produceres noget eller ej. Endelig i det allersidste Aar er Varmecentralen kommen til, der altsaa ogsaa lægger Beslag paa noget Personale. Medens jeg er ved Personalet skal jeg ikke undlade at frem­ komme med nedenstaaende. - Vi er ialt 7 Mand, der har været uaf­ brudt ved Værket i alle de forløbne 25 Aar, nemlig foruden Un­ dertegnede de tre 1 'Maskinmestre, C.Ipsen, II.Ølsted og 0.Ras­ mussen, en 2 'Maskinmester, F.Petersen og to Maskinpassere, M.Dedenroth Dalvig og 0.Johnsen, men ogsaa de to andre 2 'Maskin­ mestre K.S.Krag og M.Hansen, Akkumulatorpasser V.J.Hybler, Ma­ skinpasser Bakdal og Maskinpasser E.Mortensen har praktisk taget været ved Værket hele Tiden, idet de er tiltraadte ganske kort

6

Tid efter at det blev sat i Gang. - Østre Elektricitetsværks tidligere Overmaskinmester O.Svendsen døde i 1925 og har været ved Værket fra dets første Dag og indtil sin Død. Endnu en Ve­ teran fra Værkets første Dage er Værkets gamle Portner John. Yttrup, der faldt for Aldersgrænsen i 1926 og derfor nu lever som Pensionist. - Tre af Værkets ældste Personale er forflyt- <\ tede til andre Værker, nemlig Maskinmestrene A.V.Pix og R.G. Josephsen, der begge henholdsvis i 1922 og 1923 er overgaaede til H.C.Ørstedværket og Overassistent J.J. Tranberg, der i 1923 overgik til Gothersgade Elektricitetsværk. Østre Elektricitets­ værk har gennem Aarene haft 4 Underbestyrere, der alle har faa- et Stillinger andetsteds, nemlig fra 1909 til 1914 Afdelings­ ingeniør ved Københavns Vandforsyning J.H.Krohn, fra 1914 til 1919 Driftsbestyrer ved H.C.Ørstedværket C.Kjær, og fra 1919 til 1921 Afdelingsingeniør ved Frederiksberg Elektricitetsvær­ ker C.Dahl og fra 1921 - 1922 Ingeniør ved Elektricitetsværker­ nes Ingeniørkontor C.H.Christensen. Hoslagte Planer VI, VII,VIII omhandler Brændselsforbruget ved Østre Elektricitetsværk. Plan VI viser Forbrugets Fordeling gennem Aarene, der selvfølgelig nogenlunde følger Productions- kurven paa Plan I. I alle 25 Aar har Værket brugt 560.431 Tons Brændsel.- Plan VII angiver Middelprisen pr. Tons Kul frit paa Værket i de forskellige Aar; Kurven giver et interessant Bil­ lede af Prissvingningerne under Krigen. - Plan VIII giver et Billede i store Træk af Brændselsøkonomien, idet Kurven angiver Kgr. Brændsel pr. produceret k.w.h., atter her har Tallene for de sidste Aar mindre interesse fordi Værkets Opgave i meget ringe Grad har været Elektricitetsproduction.Plan VIII viser hvorledes Værkets Brændselsforbrug i dets første Aar, hvor det kun havde Dampmaskiner med et garanteret Dampforbrug paa 8,5 kgr. Damp pr. k.W.h., laa omkring 1,4 kgr. Brændsel pr. k.W.h. Efter at de to første Dampturbiner med et garanteret Dampfor­ 7

brug paa 7 kgr. Damp pr. k.W.h. vare installerede i 1908 faldt Brændselsforbruget jevnt efterhaanden som disse Maskiner over­ tog Productionen, og da den sidste Dampturbine med et garante­ ret Dampforbrug paa 6 kgr. Damp pr. k.W.h. i 1912 kom i Drift faldt Brændselsforbruget yderligere saaledes at det 3 Aar i Træk laa omkring 1,1 kgr. Brændsel pr. k.W.h. Stigningen i \ Brændselsforbruget pr. k.W.h. under Krigens sidste Aar skyldes ikke alene betydeligt daarligere Kul, men ogsaa at de Kul, der dengang kunde skaffes vare i høj Grad uensartede og daarligt egnede for vore automatiske Fyrapparater. - Hele Billedet i Plan VIII er imidlertid af andre Grunde ikke umiddelbart egnet til at give et sandt Billede af Værkets Økonomi paa de forskel­ lige Tidspunkter; lige indtil Krigens Begyndelse arbejdede vi med Kvalitetskul af en langt højere Brændværdi end nu og hvad man under Krigen overhovedet kunde skaffe, for Tiden under og efter Krigen foreligger imidlertid ikke saa mange og samlede Analyser af Kullene, at man paa Basis deraf kan danne sig noget sikkert Skøn om Middelbrandværdien; saadanne Tal findes imid­ lertid for Tiden indtil Krigen, og det fremgaar deraf at Vær­ kets termiske Nyttevirkning fra Brændsel til producerede k.W.h. i de første Aar laa omkring 9 % og i Aarene 1912 til 1914 kom op paa ca. 11,5 % i Middeltal for alle 3 Aar (se Skemaet). Hoslagte Planer IX og X viser hvorledes Værkets Udgifter har ligget gennem Aarene, idet alt er medregnet med Undtagelse af Forrentning og Afskrivning. - De samlede Udgifter for alle 25 Aar har været 44.814.848,00 Kroner, hvoraf de 37.477.184,00 Kr. alene er til Kul; at Kuludgifterne er bleven saa store, skyldes selvfølgelig at Værkets Hovedproduction har ligget under Krigen, hvor Enhedspriserne, saaledes som det er vist i Plan VII, var meget høje; i Værkets største Driftaar 1919 - 20 vare de samlede Udgifter saaledes 8.428.589,00 Kr., altsaa et ikke helt lille Aarsbudget.- 8

Plan X viser Aarsudgifterne i Forhold til Productionen d.v.s. i Øre pr. produceret k.W.h. og disse Værdier har ligesom de tidligere ingen større Værdi for de sidste Aar paa Grund af Productionens Nedgang. - Brændselsudgifterne har, som det vil sees, været helt oppe paa 30 Øre pr. produceret k.W.h., nemlig i 1920-21 og har været helt nede paa 1,65 Øre pr. produceret t\ k.W.h., nemlig i 1911-12. Udgifterne exclusive Brændslet har i Værkets første 14 Driftsaar været stadigt faldende fra 2,77 Øre i 1902 til 0,77 Øre pr. produceret k.W.h. i 1915-16. Stigningen efter denne Tid skyldes udelukkende Lønstigninger. Ovenstaaende Afhandling, der er skrevet i Anledning af at Østre Elektricitetsværk nu har afsluttet sit 2 5 'Driftsaar, er ikke saa meget skrevet for at bringe noget positivt nyt frem, som for at give et samlet Overblik, der samtidigt giver et godt Billede af hele Elektricitetsproductionens udvikling i den før­ ste Fjerdedel af dette Aarhundrede.-

Østre Elektricitetsværk,den 6'Oktober 1927.- 0. ENGHOLM.

9

Omformet fra Vekselstrøm til Jevnstrøm

Production k.W.h. aarligt Plan I.

Til Lys. k.W.h. aarligt

Til Sporveje.- k.W.h. aarligt

I a l t k.17.h. aarlig Plan II.-

4 1Kvartal 1902

626.000

1903

3.381.000 1.086.000 3.905.000 4.076.000 5.364.000 6.938.000 10.160.000 17.902.000 20.228.000 21.706.000 24.692.000 30.000.000 32.243.000 37.847.000 40.206.000 31.618.000 41.602.000 41.770.000 21.062.000 11.317.000 2.142.000 2.226.000

>

l 1Kvartal 1904

1904 - 05 ^ 1905 - 06 1906 - 07 1907 - 08 1908 - 09 1909 - 10 1910 - 11 1911 - 12 1912 - 13 1913 - 14 1914 - 15 1915 - 16 1916 - 17 1917 - 18 1918 - 19 1919 - 20 1920 - 21 1921 - 22 1922 - 23 1923 - 24 1924 - 25 1925 - 26 1926 - 27 2' og 3' Kvartal 1927.

15.000 551.000

15.000 551.000

1.211.000 1.788.000 2.763.000 3.294.000 3.835.000 4.058.000 5.184.000 4.663.000 8.856.000 11.827.000 12.377.000 11.392.000 12.049.000 11.984.000 12.475.000 14.585.000 14.362.000

1.211.000 1.788.000 2.763.000 3.294.000 3.835.000 4.058.000 5.184.000 4.654.000 6.106.000 6.783.000 7.805.000 6.750.000 7.264.000 6.978.000 7.926.000 9.801.000 9.325.000

9.000

2.750.000 5.044.000 4.572.000 4.642.000 4.785.000 5.006.000 4.549.000 4.784.000 5.037.000

4.476.000 5.065.000 1.475.000

ca. 100.000 425.213.000

Begyndt 28/12-1908. 10

- S a m l e d e P e r s o n a l e

Afgivet Vek­ selstrøm til Nettet. k.W.h.aarlig. Plan II.

-S y g e d a g e - k.W.h.pr.Mand ialt pr.Mand pr. Aar. pr.Aar. Plan V. Plan IV.

ialt. Plan III.

4 ’Kvartal 1902 1903 1'Kvartal 1904 1904 - 05

44

1,4 5,6

32,0 33,4 35,4 55,8 65, 0 67,8 69,3 73,3 76,5 77,5 85,7 95,3 102,5

122.000 122.000 151.000 155.000 182.000 275.000 298.000 314.000 338.000 392.000 416.000 441.000 422.000 309.000 429.000 400.000 267.000 207.000 54.000 67.000 133.000 140.000

188 686 363 517 451 504 289 590 388 837 962 672 556

1905' - 06 1906 - 07 1907 - 08 1908 - 09 1909 - 10 1910 - 11 1911 - 12 1912 - ,13 1913 - 14 1914 - 15 1915 - 16 1916 - 17 1917 - 18 1918 - 19 1919 - 20 1920 - 21 1921 - 22 1922 - 23 1923 - 24 1924 - 25 1925 - 26 1926 _ 27

19,4

' 44,9

126.000 237.000 288.000 477.000

8,1 9,3 6,9 7,4 4,2 8,1 5,1

1.059.000 1.684.000 2.605.000 3.546.000 5.737.000 9.135.000 10.238.000 12.785.000 10.605.000 7.020.000 4.097.000 4.785.000 5.006.000 4.549.000 4.784.000 5.037.000

10,8 11,2

7,1 5,4

1793 1192 1098

18,5 11,4 13,9 15,2 10,3

97,0

104,4

79,0 54,5 40,0 33,0 33,5 36,2

832 412 312 435 251 407

9,5

13,0

6,9

12,3

2 3 fKvartal 1927.

Begyndt 6/9-1907.

11 -

-

■ B r æ n d s e 1 -

Kroner pr.Tons Plan VII.-

Tons Plan VI.

Middel­ brand - værdi.

Nytte­ virk­ ning.

Kgr.pr k.F.h. Plan VIII.

-Kroner-

4'Kvartal 1902 1903 1 ’Kvartal 1904 1904 - b5 1905 - 06 1906 - 07 1907 - 08 1908 - 09 1909 - 10 1910 - 11 1911 - 12 1912 - 13 1913 - 14 1914 - 15 1915 - 16 1916 - 17 1917 - 18 1918 - 19 1919 - 20 1920 - 21 1921 - 22 1922 - 23 1923 - 24 1924 - 25 1925 - 26 1926 - 27 2 ’ og 3 ’Kvar­ tal 1927.

962

18.845

1,54 1,41 1,39 1,38 1,31 1,39 1,43 1,33 1,23 1,20 1,23 1,10 1,11 1,10 1,21 1,37 1,39 1,27 1,32 1,56 1,66 2,55 2,25 1,95 2,05

75.281 15,8

4.740 1.503 5.370 5.341 7.467 9.893 13*446 22.026 24.236 26.610 27.237 33.293 35.400

7.600

22.026

69.392 12,9 68.704 12,9 100.603 13,4 196.479 19,8 228.035 17,0 308.122 14,0 338.589 14,0 356.893 13,4 564.181 20,8 694.008 20,9 805.512 22,7

7.100 6.800 6.900 6.600 6.700 6.600 6.500 6 •300 6.600 6.900 6.800

8,8 9,7 9,0 9,1 9,7

10,6 11,0 11,1 11,8 11,2 11,5

45.731 1.499.147 32,8 55.148 2.876.810 52,2 43.956 6.027.220 137 52.817 7.175.638 136 55.222 7.623.705 138 32.915 6.301.982 192 18.823 1.087.539 58, 0

167.285 30,6 201.319 40,2 281.291 32,3 214.901 20,7 173.677 33,5

5.462 4.993 8.704 10.366

5.170

ca.3.600 ca. 72.000

37.477.184

- 12 -

Udgifter i Øre pr. k.W.h.

produceret

Samlede Udgifter exol. Brændsel.

Udgifter i a l t . (excl.For­ rentning (& Afskr.) Plan IX.

Brænd­ sel .-

Andre Udgif­ ter. Plan X

Ialt. Plan X.

4 ’Kvartal 1902

17.313 78.026 29.795 91.163 90.494 119.122 96.347 158.646 191.264 203.125 212.517 239.940 247.874 256.990 290.590 372.587 433.333 474.559 804.884 819.473 619.794 343.186 257.363 267.657 306.130 215.492

36.158 153.307 51.821 160.555 159.198 219.725 292.826 386.681 499.386 541.714 569.410 804.121 941.882

3,01 2,22 2,03 1,78 1,69 1,87 2,83 2,24 1,72 1,67 1,65 2,29 2,31 2,50 3,95 7,14 19,10 17,25 18,25 30,00

2,77 2,30 2,75 2,34 2,22 2,22 1,39 1, 56 1,07 1,01 0,98 0,97 0,83 0,80 0,77 0,93 1,37 1,14

5,78 4,52 4,78 4,12 3,91 4,09 4,22 3,80 2,79 2,68 2,63 3,26 3,14 3,30 4,72 8,07

1903

1 1Kvartal 1904

1904 - 05 1905 - 06 1906 - 07 1907 - 08 1908 - 09 1909 - 10 1910 - 11 1911 - 12 1912 - 13 1913 - 14 1914 - 15 1915 - 16 1916 - 17 1917 - 18 1918 - 19 1919 - 20 1920 - 21 1921 - 22 1922 - 23 1923 - 24 1924 - 25 1925 - 26 1926 - 27

1.062.502 1.789.737 3.249.397 6.460.553 7.650.197 8.428.589 7.121.455 1.707.333

20,47 18,39 20,18 33,89 14,08 23,85 20,58 12,26 10,29

1,93 3,89 5,48

9,60 7,80 9,03 6,28 4,25

16,05 11,55

510.471 458.682 548.948 521.031 389.169

5,98 6,04

2 ’ og 5 ’Kvar­ tal 1927.- ca. 100.000 ca.172.000 7.337.664 44.814.848 - 13 -

jr.

Q a Å/ w 6£Mtotiiei6/vM&.

~1927. ShøÅMMloAv t id t lj-Z3.213.000 k.W .h.

Æ

wdk*

~1927.

Q/rnfio/mtM

QJseføafoÅamn -jfow/mJbuiAn. Pux 28"1t~190$.

QitzÅcit,

føia, 6 - 9 ~ 1907*

Q a J lm / 6%Mucikti<>/vmk. 1902~1927.

M

t y s k /w é ic M iid lc fo /v Æ & f c / .

1 9 0 2 “ 1 9 2 7 .

c W k i ^ c / p/i. O l h m b f/i. éta&'

20 13 16 17 % 15 14 13 12 11 10

3

8 7

(o 5

4 3 2 1

§)A m / 6lÅUidkciijvmk. 1902-1927.

JL.

Q/ifou/ éMcUtid&i*A)/CMC.

1927.

1902

*

&&AiucihiéA/vmk. 190%~19i7.

* i

,

Q%AWlbAÆls/pA4A X cH/WMM. /p/l. zFo/W .

Vt/t

f d i * é&åiticiUtfi/VMfc. 1902-1927.

9000690Hr.

24 25 22 2/ 20 19 18 17 Uø 15 Vt 13 11 11 10

S

8 7

6 5 4

3 2 'Z

Made with FlippingBook flipbook maker