292639414

— 34 —

en granske urimelig Handling over­ for Byerne, hvor nemlig Industri­ erne fandtes og endnu højlig led ilander Enhvenvskrisen.. Det var en uretfærdig Byrde, der her blev væl­ tet over paa die større Byer, og navnlig paa København. Det har dog ogsaia sin Interesse at dlvæle liildit ved Stillingen i Kø­ benhavns Borgerrepræsentation. Under Størstedelen af den vanske­ lige Krigs- og Efterkrigsperiode blev Foranstaltningerne enstem­ migt vedtagne af Kommunalbesty­ relsen. Mern saa kom det konserva­ tive »Blodbad« i 1921, da den saa- kaidte »borgerlige Fællesgruppe*s bedste Mændi bilev kasserede, .fordi <5e havde været for »eftergivende« overfor 'det socialdemokratiske Flertal. Der ikora nye Borgerrepræsen­ tanter i »den borg tril:ge Fælles­ gruppe* af en renere Race, ; Men /selv idisse sltaalsatte kon­ servative havde dog ikke straks Mod itiil direkte at gaa imod Bevil­ lingerne til Hjælpekassen. Dertil var Kendsgerningerne om Ar- bejds’.øahed, Nød og Elendighed for store. Vejen blev imidlertid' forberedt ved, at de rejste en Del formelle Vanskeligheder. Først hævdede de, at Hjælpeka® sehjælpen blev ydet »ulovligt« og krævede genniem et Udvalg Under­ søgelse af hele Understøittelses- virksomhedein. En saødan hk de oindtapende! Dette blev klart og skarpt dokumenteret, at alt var vel, og siden, har man ikke begæret sli­ ge Undersøgelser.

Saia ihliitteldle mian paa noget gan­ ske nyt i Kommunalbestyrelsens Praksis. Man vilde ikke stemme * foir et Bevillingsforslag i Regn- skabsaramet medmindre dier kunde anvises Dækning for Udlgifterne! Vedi diette ydierst ejendommelige Stantdjpmukt maiaetdle man til at stem­ me mod' Hjæ.lpekassebeivOlingen, dog ikke af Realitetsgrunde — be­ vares — nej, alene af formelle Grundle! Emdlelig for et Aars Tid siden havnede den borgerlige Fælles­ gruppe .dér, hver den konservative Natur befandt sig bedst, og Grup­ pen stemte rent og Mart imod Hjælpekassebevillingen, og dette Standpunkt har Gmppen senere fastholdt, i hvert Fald for Bevil­ linger udenfor det aarlige Budget og Brændselsmærkerne. Denne som det synes haarde Sjælekamp fra de ny, staaIsatte konserivalives Side inden de naae- dte dleres historiske og naturlige Standpunkt i denne Sag, taler, mo­ re end noget andet om, hvor langt Erkendelsen af de frygtelige Van­ skeligheder vatr inøaet. For Arbejderklassen er der i og for sig ilnifcet overraskende i, at dien boriger,lige Fællesgruppe tonedie rent iflag og stemte imod Tilsku­ derne til Hjælpekassen.. iNaar 'de:r tales om Besparelser, luar man fra den Side altid fundet diet lettest at »skære med* hos die mange og idle fattigste. • Arbejiderklassen "nar lidt uskyl­ digt og cemtnertungt under Efter- krigenjs og Industr‘.krisens Ar­ bejdsløshed. Ingen er i Stand til at