292644213
HAANDVÆRKEMES SYGDOMME,
ET BIDRAG
TIL KUNDSKAB NÆRMEST OM FORHOLDENE
I KJØBENHAVN ,
ADOLPH HANNOVER, »=>
Med Dr.; Professor.
KJØBENHAVN. C. A. R E 1 T Z E L S F O R L A G . 1861 .
\
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
IVaar man vil undersøge, hvorvidt de forskjellige Haandværk i og for sig kunne blive Aarsag til Sygdom, reiser der sig ikke faa Vanskeligheder. Dette gjælder vel i ringere Grad, naar man indskrænker sig til Betragtning af en enkelt bestemt Be- skjæftigelse f. Ex. med Substantser (Bly, Quiksølv, Phosphor), hvis giftige Natur iforveien er tilstrækkeligt bekjendt, og under hvis Virkninger Arbeiderne komme til at lide, naar de omgaaes dem i længere Tid eller ikke iagttage den fornødne Forsigtig hed. I saadanne Tilfælde er Aarsagen tydelig, og Underso- gelsen behøver kun at rettes paa Giftenes forskjellige Virkninger og Midlerne mod dem. Anderledes er derimod Forholdet, hvor det Materiale, der behandles, i og for sig er uskadeligt, og hvor Sygdomsaarsagen fortrinsvis kun ligger i Maaden og de ydre Omstændigheder, hvorpaa og hvorunder Materialet bearbeides. Medens i hine Tilfælde alle Arbeidere uden Und tagelse ere underkastede en tydelig og bestemt virkende skadelig Indflydelse, blive ved de almindelige Haandværk mangfoldige andre Hensyn at tage, forinden man kan afgjøre, om dette eller hint Haandværk har fremkaldt en bestemt Sygdom. Sygdom mens Spire kan have været tilstede, længe førend Vedkommende begyndte paa dette eller hint Haandværk, og det er aabenbart, at der blandt Skrædder- og Væverlærlinge, som enten af egen Drift eller efter Forældrenes Tilskyndelse have valgt deres Fag, vil findes et større Antal af svage, spinkelt byggede eller selv phthisiske Individer end blandt Smede- dg Tømmerlærlinge, hvis Haandværk kræve større legemlige Kræfter. Haandvær- kere, hvis Fortjeneste er ringere, og som hverken kunne for skaffe sig saa kraftig Føde eller saa mange andre Livets l
2 Bequemmeligheder som de, hvis Arbeidsløn er høiere, maae nødvendigvis blive mere disponerede til Sygdom. Selv den tilsyneladende mindre væsenlige Omstændighed, at der blandt nogle Haandværkere findes flere gifte' Arbeidere end blandt andre, vil udøve sin Virkning med Hensyn til Livsvarigheden og den forudgaaende Sygelighed paa samme Maade som blandt Gifte og Ugifte i alle andre Stænder. Den eneste Maade, hvorpaa man kunde erholde en nøiagtig Kundskab om et Haandværks umiddelbare Indflydelse paa Ar- beidernes Helbredstilstand, vilde bestaae deri, at man valgte et vist Antal Arbeidere, der fra Begyndelsen af vare ved fuld komment godt Helbred, omtrent af samme Alder, Constitution o. s.v., dernæst gjennem en Aarrække fortsatte sine Iagttagelser over deres Helbredstilstand og endelig sammenstillede Resulta terne af. de gunstige eller ugunstige Forhold, hvorunder de havde arbeidet. Saadanne Iagttagelser foreligge vel, men de indskrænke sig for Størstedelen kun til Undersøgelsen af Ar bejderes Helbredstilstand, der ere beskjæftigede med et vist bestemt Materiale, eller som ere samlede i Fabrikker, hvor man kjender de slette hygieiniske Forhold og kan være for beredt paa at imødegaae dem. Vilde man derimod omfatte samtlige sædvanlige Haandværk, indseer man let, at allerede Valget af Arbeiderne i et nogenlunde tilstrækkeligt Antal vilde frembyde store Vanskeligheder, og Iagttagelsen selv maatte udkræve en Menneskealder. Ældre Undersøgelser, som have været rettede paa Haandværkernes Sygdomme, have derfor ogsaa for en Del behandlet Sygdommenes Aarsager fra et mere theore- tisk Standpunkt, og man kan saaledes finde den samme skade lige Indvirkning f. Ex. af Forkjølelse, Støv, slet Luft o. s. v. gjort anvendelig iflæng paa de mest forskjellige Haandværk, uden at det bliver tydeligt, hvorfor en og samme Aarsag kan frembringe de mest forskjellige Virkninger, eller hvorfor Haand værkere skulde lide mere under deslige almindelige skadelige Indvirkninger end andre Stænder. Der findes overhovedet en paafaldende Mangelfuldhed i de paagjældende Undersøgelser.
3
* Det er imidlertid ikke min Hensigt her at underkaste de Ar-„ beider, der lige siden Ramazzinis Tid ere fremkomne om Haand- værkernes Sygdomme, nogen Kritik eller at bedømme den forskjellige Maade, hvorpaa det forhaandenværende Materiale af Sygdomme og Sygdomsaarsager i de forskjellige Haandværk er blevet benyttet. Der er saameget mindre Grund for mig til at gjøre det, som jeg selv kun formaaer at give et Bidrag til Kundskab om de i nd v e n d i g e Sygdommes Hyppighed blandt Haandværkerne i Kjøbenhavn*). Det var nemlig strax fra Begyndelsen af min Plan at af holde mig fra Betragtning af de chirurgiske Sygdomme, fordi de som mere iøinefaldende og naturlige Følger af visse Beskjæf- tigelser frembød mindre Interesse. En Murer er hyppigere udsat for Følgerne af et Fald fra et Stillads end en Skrædder; en Smed lider hyppigere af Forbrændinger end en Maler, en Tømrer hyppigere af Saar end en Væver, en Bogtrykker hyp pigere af Kortsynethed end en Bager, Skorstensfeiere lide hyppigst af Alle af Sæksvulster paa Knæet, Grovsmede og Bagere af skjæve Knæer, o. s. v. Det relative Antal af Syg domstilfælde i et vist Haandværk forrykkes altfor stærkt, naar man, saaledes som det er skeet af andre Iagttagere, regner saadanne Sygdoms- eller Dødsaarsager med. Dog kunde der vel for enkelte Haandværks Vedkommende have været Grund til at regne Hudsygdommene med, og det vilde saaledes f. Ex. have viist sig, at ingen Stand lider af saamange og saa haardnakkede Hudsygdomme som Bagerne. Staden Kjøbenhavn besidder ikke mange større Fabrik anlæg, i hvilke et betydeligt Antal Arbeidere ere samlede til Deltagelse i en og samme Beskjæftigelse. Ogsaa ere vi i det hele taget befriede fra at kjæmpe-mod de ulykkelige Forhold, *) Indsamlingen af en Del af Materialet, navnlig de i den følgende Tab. A indeholdte Iagttagelser, blev allerede begyndt for henved 10 Aar siden med virksom Deltagelse af Dr. med. M. Trier. Materialet blev imidlertid, hen lagt, og først i de seneste Aar forøgede jeg det med en større Række Iagttagelser og skred til selve Udarbeidelsen. 1 *
4
der følge med Børns Anbringelse i Fabrikker eller Værksteder. Derimod afgiver Laugsindretningen og den derved givne strenge Adskillelse i Arbeidernes Beskjæftigelse et temmelig brugbart Materiale til Bedømmelsen af Sygdommenes Hyppigbed blandt de enkelte Laugs Medlemmer, og man vil saaledes kunne danne sig en nogenlunde klar Forestilling om de locale For hold i Kjøbenhavn og deres Forskjelligheder fra andre Landes, hvor Laugene ere hævede. Andre Stænder end de egenlige . Haandværkere, f. Ex. Geistlige, Læger, Søfarende, Embeds- mænd, ere i det hele ikke tagne med i Betragning, og de i Tabellerne under Overskriften „Alle Andre” Henførte tilhøre Ikkehaandværkere. Hertil ere ogsaa foruden Tjenestetyende reg nede de hos os saakaldte Arbeidsmænd, der snart have en snart en ♦ 5 af Hovedstadens^ mandlige Befolkning i Alt indkom 160°/oo, af Haandværkere 331°/oo, men af Ikkehaandværkere kun 122°/oo. Uagtet der ved flere Undersøgelser*)^ er paaviist en større Sygelighed blandt Haandværkere, kan man dog ikke af de an givne Størrelser drage nogen Slutning, eftersom særegne For hold bevirke, at Haandværkerne hos os søge Hospitalerne i større Mængde end den øvrige mandlige Befolkning. Hertil maa man ikke blot tage Hensyn, naar Talen er om en Sammen ligning imellem Haandværkere og Ikkehaandværkere, men og saa naar man vil sammenligne de enkelte Laug indbyrdes. Idet jeg nemlig benyttede de i Hospitalerne indkomne Haandvær- keres Sygdomme for deraf at bedømme de forskjellige Haand- teringers mere eller mindre skadelige Indvirkning paa Vedkom mendes Helbredstilstand, maatte man først undersøge, om alle Laug i lige Grad søgte Hospitalerne i Sygdomstilfælde. Naar man overseer den følgende Sammenstilling, der viser Forholdet mellem de faste Arbeideres**) Antal ved Folketællingen 1845 og de i Hospitalerne 1843— 1847 indkomne Syge, finder man temmelig betydelige Forskj elligheder. Af 1000 Handværkere i Kjobciliavi indkom i FrederiksogAlmindeligHospitals medicnske Afdelinger1843— 1847: Vævere.............. 518 Garvere.................... 405 Bagere.............................................................452 Kobbersmede.................................................370 GJørtlere.........................................................305 Snedkere, Tømrere og Stolemagere........... 304 Knrvemagere ................................................359 Giarmestre........................................... * . 349 Grov- og Kleinsmede og Bøssemagere . . . 340 Skræddere......................................................330 Guldsmede.......................... 330 Hjul- og Karethmagcre.................................327 Malere............................................................ 325 Naalemagerc................................................. 323 Møllere . . '....................................................317 Skomagere......................................................314 Rebslagere................................................... 308 Slagtere......................................................... 302 *) Neison (Contributions to vital ^tatistics, London 1846, p. 54) har saaledes viist, at Dødeligheden blandt Medlemmerne af 16 forskjellige Haandværk paa Landet i England er større end blandt den hele Landbefolkning, og at sædvanlige Arbeidere vare sundere end Andre. Sygelighed og Døde lighed staae forresten ikke altid i lige Forhold til hinanden, hvorom senere. **) Statistisk Tabelværk, tiende Hefte, indeholdende Folketællingen den 1ste Fe bruar 1845. Da Svendene udgjøre det langt overveiende Antal af Patienter, har jeg til Sammenligning benyttet Tab. VIII, Rubrik b, som indeholder de Medhjælpere, Fuldmægtige, Comptoirbetjente, Svende^ Drenge eller faste Arbeidere, der directe beskjæftiges i den vedkommende Næringsvej. t 6 Farvere.......................................................289 Dreiere og Kammagere................................ 272 Hattemagere........................................... . 225 Bogtrykkere . . . . '............................ 219 Blikkenslagere............................................263 Uhrmagere....................................................180 Sadelmagere.................................................227 Vi have ovenfor kun sammenstillet de Laug, hvor Svendenes eller de faste Arbeideres Antal i 1845 var over 50. Som man vil see, er der temmelig stor Afvexling i Patienternes Antal fra de forskjellige Laug. Aarsagen er nu enten den, at Sygelig heden virkelig er større blandt nogle Haandværkere end blandt andre, eller at der. er særegne Omstændigheder, som bevirke, at nogle Laug snarere sende deres Patienter til Hospitalet, medens de i andre Laug snarere forpleies i Hjemmet; hvor begge Aarsager ere samvirkende, bliver naturligvis Patienternes Antal størst. At Sygeligheden virkelig er større blandt nogle Haandværkere end blandt andre, vil ikke være vanskeligt at vise, naar vi senere komme til nøiere at betragte de enkelte Sygdomme og de deraf Lidendes Antal; men det tør ikke over sees, at der er særegne Omstændigheder, der bidrage til, at nogle af Laugene "blive stærkere repræsenterede i Hospitalerne end andre'. En af de fornemste Grunde antager jeg den at være, at et Laug omfatter flere Ugifte end et andet; thi de Ugifte ville snarere søge Hospitalet end de Gifte, der holdes tilbage af Kjærlighed til Hjemmet, og hvem deres Omgivelser finde en Tilfredsstillelse i at yde den fornødne Pleie og Om sorg. Hermed staae andre Omstændigheder i Forbindelse. Saaledes ville de mindre Laug, der ikke holde nogen Laugs- læge, sende et forholdvis større Antal af Patienter til Hospitalerne. Bagerne have i Regelen deres Opholdssted i Mesterens Hus, hvor Forholdene oftest ere saa slette, at Mesteren ikke kan beholde Svenden i sit Hjem, naar han bliver syg. Denne Grund kan dog ikke gjælde for Væverne, af hvilke de fleste ere gifte, men hyppigt leve under usle Vilkaar, eller for Garverne. Af Vævere, Garvere og Bagere indkom i 5 Aar omtrent Halvdelen af Svendene i de medicinske Afdelinger af Byens Hospitaler, 7 saa at aarligen en Tiendedel af Laugets Medlemmer maa tye derhen; men tager man Hensyn til det store Antal af Bagere, der lide af Hudsygdomme, og som her ikke ere medregnede, ere Bagerne uheldigst stillede af alle Laug. Af Snedkere, Tømrere og Stolemagere, Grov- og Kleinsmede og Bøssemagere, Skræddere, Guldsmede, Hjul- og Karethmagere, Malere, Møl lere, Skomagere, Rebslagere og Slagtere indkom i hine 5 Aar omtrent .en Trediedel. De gunstigste Forhold fandtes blandt Kunst- og Rokkedreiere'og Kammagere, Murere, Blikkensla gere, Bogbindere, Sadelmagere, Bogtrykkere, Uhrmagere og Bødkere; af de Sidstnævnte indkom i 5 Aar kun lVs °/o. Det maa endelig fremhæves, at den større eller mindre Liberalitet, hvormed de forskjellige Laugssygekasser understøtte deres In teressenter, maa have Indflydelse paa Indlæggelsen i Hospitalerne, ligesom ogsaa de forskjellige Laugslægers Anskuelse om Ind læggelsen kan bringe dé Indlagtes Antal til at stige eller falde. Naar vi undtage de tre førstnævnte og adskillige af de sidstnævnte Laug, afvexler det relative Forhold mellem Arbei- derne og de i Hospitalerne indkomne Syge fra 37 til omtrent 20 pCt., en Forskjel, som ikke tør lades udenfor Betragtningen, naar man vvil sammenligne Sygeligheden i Laugene indbyrdes. Derimod kan’ man i det hele antage, at alle Arbeidere i lige Grad søge Hospitalerne for hver enkelt Sygdom, eller med andre Ord, at f. Ex. alle Snedkere, Smede, Vævere o. s. v., der lide af Typhus, Brystbetændelse, Diarrhoe o. s. v., i lige Grad søge Hospitalernes Hjælp mod deres Sygdom. Dog ere ogsaa her Undtagelser tænkelige ved nogle enkelte Sygdomme; en Smed, der begynder at lide af Phthisis, vil hurtigere og snarere tvinges til at forlade sit Arbeide end- en Væver eller Skrædder, som lider af samme Sygdom. Undtagelserne synes imidlertid kun at være faa, og der vil i det Følgende blive taget Hensyn til dem; i ethvert Tilfælde ere de uden Betydning lige overfor Antallet af Dødsfaldene. I 8 De forskjellige Haandværk ere samlede under følgende Rubrikker: 1) Snedkere og Stolemagere*). 2) Tømrere. 3) Bødkere. 4) Kurvemagere. 5) Dreiere og Kammagere **). / 6) Børstenbindere. 7) Hjul- og Karethmagere. 8) Glarmestere. 9) Guldsmede. 10) Kobbersmede. 11) Gjørtlere. 12) Forgyldere. 13) Grov- og Kleinsmede***). 14) Blikkenslagere. 15) Naalemagere. 16) Uhrmagere. 17) Instrumentmagere. 18) Blytækkere. 19) Skrift- og Kandestøbere. 20) Væveref). * 21) Possementmagere. *) I Tab. A. ere Tømrerne ikke adskilte fra Snedkerne; dels var denne Ad skillelse ikke gjort fra Begyndelsen af ved Indsamlingen af Materialet, dels maatte Snedkerne atter have været adskilte i Meubel- og Bygningssnedkere, af hvilke de Sidste staae nærmest Tømrerne i Henseende til Arbeidsfor- ' holdene, men dette lod sig efter de bestaaende Indretninger ikke gjøre. Stolemagerne staae nærmest Meubelsnedkerne og ere regnede sammen med dem; i Tab. A. findes blandt Helbredede alene ,40. **) Hertil ere henførte i Tab. A. 50 Dreiere (48 Helbredede og 2 Døde) og 18 Kammagere (17 Helbredede og 1 Død). ***) Hertil ere ogsaa henførte Bøssemagere (16 Helbredede, Tab. A. og 1Død, Tab. B.), Sporemagere (1 Helbredet, Tab. A. og 1 Død, Tab. B.) og Nagelsmede (1 Død, Tab. B.); Benævnelsen Smed i Hospitalernes Journaler gjælder snart den ene snart den anden af de nævnte Underafdelinger, f) De fqrskjellige Arter af Vævere i Uld, Bomuld o. s. v. burde vistnok have været adskilte; men det var umuligt at gjøre denne Adskillelse efter 9 \ 22) Skræddere. 23) Hattemagere. 24) Skomagere. 25) Sadelmagere. 26) Handskemagere. 27) Bundtmagere. : 28) Friseurere. 29) Garvere. 30) Slagtere. 31) Lysestøbere. 32) Bogbindere. 33) Rebslagere. 34) Seilmagere. 35) Hørsvingere. 36) Tobakspindere*). 37) Møllere. 38) Bagere. 39) Conditore. 40) Bogtrykkere**). 41) Lithographer og Kobberstikkere. 42) Farvere. 43) Malere. 44) Murere. 45) Sten- og Billedhuggere. 46) Skorstensfeiere. 47) Forskjellige Haandteringer***). Inddelingen og Benævnelsen af Sygdommene stemme i nærværende Afhandling aldeles overens med Samme i mine Hospitalsjournalernes Paategning. Af Dugmagere findes (Tab. A.) anførte 32 Helbredede. *) Tobakspindere og Cigarmagere ere samlede under Et, skjøndt de Sidst nævnte sjeldent høre til Tobakspinderlauget, og deres Arbeide i flere Henseender afviger fra hines. v**) Det har ikke været mig muligt at adskille Sættere og Trykkere. ***) Hertil høre enkelte Billedskjærere, Kartemagere, Paraphuefabrikanter, Por- cellainsarbeidere, Pergament- og Papirmagere. 10 „Statistiske Undersøgelser af lægevidenskabeligt Indhold, Kjø- benhavn 1858, pag. 177—347”, hvortil jeg derfor kan henvise. At de af mig gjorte Samlinger ere foretagne blandt en Hospi talsbefolkning, maa give Diagnosen den største Paalidelighcd, hvad enten Patienten helbrededes eller døde og der foretoges Section. I denne Henseende have de Fortrinet for de fleste andre Samlinger, hvor Diagnosen oftest er stillet af samtlige en Byes Læger, der tilmed i Regelen ikke have Ledighed til at erholde deres Diagnose prøvet efter Patientens Død. De Aarrækker, jeg har benyttét til Sammenstilling, tilhøre dels en noget ældre, dels en nyere Tid, og Forholdene i Kjø- benhavn kunne derfor kun bedømmes efter disse bestemte Tids rum; en Forandring i Forholdene, enten til det Bedre eller Siettere, kan naturligvis inuligen finde Sted i Tidens Løb. Jeg har tvende Rækker af Iagttagelser at støtte mig til. Den første, som indeholdes i Tab. A., omfatter et Antal af 9835 Mandfolk, der i Aarene 1843—1847 udskreves (som hel- bredede, i forbedret eller uforandret Tilstand) eller døde paa de medicinske Afdelinger i Frederiks og Almindelig Hospital i Kjøbenhavn og vare fra 16 Aar og derover. A f disse vare 3681 Haandværkere, og 6154 tilhørte alle andre Stænder. 8448 helbrededes, og 1387 eller 141°/oo døde. Af 3681 Haandværkere helbrededes 3304, og døde 377 eller 102°/oo; af 6154 Ikkehaand- værkere helbrededes 5144, og døde 1010 eller 164°/oo; Dødelig heden er derfor i Kjøbenhavns civile Hospitaler meget ringere blandt Haandværkerne. 11 Ilelbredeeogdøde Mandfolki Fred. ogAlm. Hospitals medicinske Afdelinger. bO ti V bO bo n X jg S S Ud T ab . A. Ud -O C3 3 , bo bo i bD c c* bo i g 1813— 1847. i ts .2 ca I I i fc*S 33 » 2Q 22 orgjldere 39 11 17 4 4 6 2 1 i 84 5 4 9 Feb. bil. gastrica. . . . Fcb. calarrhalU . . . . Feb. typholdea............ Feb. intermittens . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. searlatinosa . . . . Fcb. variolosa............ Feb. morbillosa etc. . . Erysipelas..................... Phlebilis et Arteritis . lnflam. ravit. cranii . . Angina........................ Var. alTect. colli et pcct. Endo- et Pericarditis . Bronchitls.................... Pneumonia................. Pleuritis....................... Intlam. abdominis . . . Apopiexia..................... Hæmoplysis.................. Ilæmalcmcsis............... Ilæmorrboides............... Cæt. Ilæmorrhagiæ . . . Delirium tremens . . . Kheuin. non febrilis . . Cepbalalgia.................. l'ieurodyne.................. Lumbago..................... Enccphalopathle . . . . Morbi mentales............ Epilepsia..................... Neuralgiæ, Mb. spinales Paralysis..................... Asthma........................ ('ardia 1 gia..................... Splenalgia..................... Coiica .......................... Diarrhoea, Cholera . . . Obstipatio a lv i............ Dyspepsia..................... Gastritis chronica etc. . Heiminthiasis............... Morbi syst. uriniferi . . Morbi chron. cordis . . Phthisis....................... leterus, Mb. chron.hepat. Tumores abdominis . . . Cancer.......................... Leukæmis, Hydrops . . Cachexia, Senectus . . . Suicidium, VcncAcium . Ebrietas....................... Morbi fleli, ignoti . , . tt tt 1 1 1 4 1 tt tt tt tt tt n tf tt 4 2 1 2 3 3 1 39 3 18 1 28 1 36 2 6 1 8 2 7 tf tt tt tt 2 •• tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 4 9 2 3 5 4 tt tt ft tt tt tt tt tt tt tt tt 2 1 1 // tt tt tt tt 16 1 2 9 3 12 1 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 1 „ 1 1 1 V tt tt tt 1 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 tf tf „ tt i i 3 3 19 1 3 tt tt 2 6 2 tt 2 1 n tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 ,f 2 „ tf 24 1 50 2 56 8 17 1 7 1 1 1 9 2 1 2 „ 2 2 2 1 15 tt 5 1 1 1 „ tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt' tt i' ii 1 3 2 3 2 4 1 „ tt tt u „ tt 2 tt 1 tt tt tt tt tt tf tf tf 2 „ 2 tt tt tt tt tt tt ft tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 tt tt tt tt tt tf tt 1 1 „ tt tt tt tt V tt 3 1 13 38 28 4 2 n i’ 6 8 4 4 1 86 2 1 tt 3 7 4 5 7 3 3 tt 6 5 tt 1 1 1 7 tt . „ tt tt tt tt tt tt tt 1 1 13 1 1 tt ft tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 14 2 tt tt tt tt tt tt tt V tt 3 tf tt 6 1 tt tt tt tt 23 1 1 2 tt ii „ 1 1 6 1 tt „ tt tt tt tt tt tt tt tf tt 9 1 1 4 1 1 . tt tt tt tt tt 5 1 2 „ tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tf tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt ft tt 7 tt tf •> » ' 10 1 J 1 1 1 1 „ tt tt tt tt tf tt tt 8 1 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 5 7 5 1 1 tt tf tf tt tt 1 „ 2 „ tt „ tt tt tt ' // ii tt ii 1 1 „ tt tt tt tt tt tt tt 2 tt tt 1 tt tt 2 7 12 2 5 3 2 tt 2 2 4 2 1 1 24 61 tt tt 8 ft tt tt tt 1 ft tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt „ n tt 1 1 tt tf 1 3 // 1 tt tt tt ii 6 1 1 /, tt 1 3 „ tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt „ tt tf tt • " tt 1 1 1 „ „ 2 tt tt 2 tf tf tt tt tt tt tt tt " " 748 43 14 68 1 37 22 62 24 19 3 309 Summ a Deraf Døde 66 5 3 4 6 4 22 1 1 1 tt tt 12 Ilelbrcdedeogdodc Mandfolk i Fred. ogAlm. Ilospilals medicinske Afdelinger. JS bO S T ab. A. 1 8 4 3 -1 8 4 7 . feO i bO b» 1 •i M rs<50 sS GO 5s*- as Blikkenslagere. Skræddere. Instrumentmagere. Bljtækkere. Skomagere. 62 5 12 1 Dhrmagere. Feb. bil. gastrlca. . . . Feb. catarrhalis . . . . Feb. typhoidea............ Feb. intermittens . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. scarlatinosa . . . . Feb. varlolosa............ Feb. morbillosa etc. . . Erysipeias.................... Phlebitis et Arteritis. . Inflam. cavit. cranii . . Angina....................... Var. affect. colll et pect. Endo- et Perlcarditis . Bronchitis.................... Pneumonia................. Fieurilis....................... Inflam. abdominis . . . Apoplexia.................... Hæmoptysis................. Hæmatemesis............... Hæmorrhoides............... Cct. Hæmorrhagis . . . Delirium tremens. . . . liheum. non febriiis . . Cephalalgia................. Pleurodyne.................. Lumbago.................... Encephaiopathie . . . . Morbi mentales............ Epilepsia.................... Neuralgiæ, Mb. spinales Paralysis.................... Asthma....................... Cardialgia .................... Splenalgia.................... Colica.......................... Diarrhoea, Cholera . . . Obstipatio a lv i............ Dyspepsia.................... Gastritis chronica etc. . Ilelmintbiasis.............. Morbi syst. uriniferi . . Morbi chron. cordis . . Ph1hisis ....................... lcterus, Mb.chron.hepat. Tumores abdominis. . . Cancer.......................... Leukæmi®, Hydrops . . Cachexla, Senectus. . . Suicidinm, Vcneflcium . Ebrietas....................... Morbi flcti, ignotl . . . 41 JV 44 i 8 2 2 1 3 1 1 tt tt tt tt tt tt lt tt tt tt tt tt 1 8 9 8 8 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 17 12 2 2 1 4 14 21 2 1 „ tt tt tt lt tt lt lt lt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 3 1 5 1 6 4 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 8 2 17 4 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 tt » 13 30 1 15 5 4 3 5 tt 5 tt tt 8 tt tt tt tf tf tf 2 1 7 1 lt lt tt 1 tt 5 lt 2 tt tt tt tt tt tt 17 1 ii 1 1 1 i tt tt 1 lt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 „ „ tt n tt 19 20 3 30 2 3 27 7 1 1 10 tt 21 1 1 ,t tt tt 1 22 tt lt 3 lt tt tt lt 1 2 1 1 1 1 3 5 2 2 5 2 2 tt 1 » 4 2 3 2 H tt tt tt " 1 1 tt lt tt tt tt ft tt tt ti tt tt tt tt 2 tt tt tt tt tt tt tt 4 tt „ tt lt tt tt tt 1 1 lt 1 lt lt tt H tt tt tt 4 1 tt 1 tt tt 2 24 1 10 36 1 1 1 — tt tt 21 55 6 5 1 1 „ tt il tt tt tt tt tt II H tt tt tt lt tt 2 2 2 1 „ tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt II tt tt tt tt tt tt tt lt tt tt tt „ tt tt tt ' tt tt tt 2 l 1 tt tt tt tt 1 10 11 1 3 1 tt tt lt tt tt 3 1 tt tt lt tt lt 2 tt tt 18 1 20 tt tt 2 4 2 3 2 l 4 7 3 3 lt tt tt 1 1 tt tt tt tt tt tt tt lt tt lt ti lt lt lt ti 6 3 7 1 4 3 3 1 5 2 2 5 1 tt tt tt tt tt tt 1 2 tt lt tt 1 tt‘ tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt lt tt tt tt H tt tt U tt tt tt tt tt tt " 1 1 1 3 5 2 2 2 tt tt tt 10 1 4 1 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 tt < lt tt tt tt 8 6 2 2 tt lt lt tt „ tt tt u II tt M lt lt 6 1 10 l 6 1 7 1 6 3 tt tt 3 l „ tt tt tt 1 11 tt tt 1 34 2 49 1 59 6 1 3 3 2 6 4 tt 1 2 3 tt 1 1 tt tt tt lt tt tt tt tt tt lt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 « " 1 5 1 „ tt 1 1 tt tt tt tt tt tt „ tt tt ft tt tt tt tt 1 H lt tt " 1 1 tt tt tt tt lt 5 313 7 373 20 483 66 20 2 38 1 66 8 tt 37 13 20 13 Summ a Deraf Døde 2 5 3 2 6 tt 13 Ilelbrededc ogdode Mandfolki Fred. ogAlm.Hospitals medicinskeAfdelinger. X VV es Tab. A. 1843— 1847.' V aj £ &> i b£> .2 « É-l JS ve. fco CQ %=3 aa aa Slaglere. Friseurere Handskemagere. Garvere. 4 2 7 2 4 2 tt tt 2 1 tt 1 1 1 2 tt tt 1 tt tt 3 tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 3 tt ,f 2 tt tt tt tt tt ii 2 2 6 8 6 2 l 1 Feb. bil. gastrica. . . . Feb. catarrbali............ Feb. typhoidea.......... Feb. intermittens. . . . Feb. rbeumatica . . . . Feb. scarlatlnosa . . . . Feb. varlolosa.......... Feb. morbillosa etc. . . Erysipelas.................. Phlcbitis et Artcritis . . Inflam. cavit. cranii . . Angina..................i Var. affed, colli et pecl, Endo- et Pericarditis . Hronchilis.................. Pneumonia............... Pieurilis..................... Inflam. abdominis . . . Apoplexla............... .. Hæmoptysis............... Hsmatemesis............. Hsmorrhoides............. Cæt. Hæmorrhagls . . . Delirium tremens. . . . Rheum. lion febrilis . Cepbalalgia............... Plenrodyne............... Lumbago.................... Encephalopathiæ . . . . Morbi mentales.......... Epilepsia.................. Paralysis.................." Aslhma.................. .. Cardialgla.................. Splcnalgia.................. Collca....................... Diarrboea, Cholera . . . Ohslipatio alvi.......... Dyspepsia.................. Gastritis chronica etc. . Helminthiasis............. Morbi syst. urinifcrl. . Morbi chron. cordis . . Phthisis.................... Ictcrus,Mb.chron. hepat. Tumores abdominis. . . Cancer....................... Leukæmis, Hydrops . . Cachcxia, Sencdus. . . Suicidium, Vcncflclum . Ebrietas.................... Morbi fleti, ignoli . . . tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt n tt tt tt tt V tt tt 1 1 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt n tt tt tt tt tt „ tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt i tt tt tt tt >' tt tt tt tt tt i « tt tt tt tt tt tt tf tt tt tt tt tt 1 1 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt i tt tt tt tt tt tt tf tt tt tt tt tt tt tt 3 tt tt 2 // tt tt » tt tt 2 tt tt 1 tt tt tt 2 4 tt tt tt tt tt tt tt „ tt tt tt tt tt tt tt tt tt 2 tt 9 2 tt tt tt tt tt tt tt tt 2 tt 1 tt tt tt 2 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt ,t tt tt t tt tt „ tt 1 tt tt tt tt tt tt tt tt „ tt tt tt tt tt r tt 1 tt 1 tt tt 3 tt tt tt tt tt tt tt i' tt 1 tt tt 1 ’ tt 2 1 tt 3 tt tt tt 1 1 1 1 3 1 1 tt tt ti tt tt tt tt 2 2 tt 1 tt tt tt 1 tt tt tt 1 1 tt tt tt 1 tt tt tt tt 1 tt tt 1 tt tt tt tt 1 1 2 tt tt tt tt tt tt ii tt v tt n ti i „ tt U , H tt tt tt 3 t. tt tt tf tt tt 1 3 tt tt tt 9 1 tf tt tt ft tt tt 1 tt tt tt II tt tt i' 1 ,t tt tt » 2 1 3 3 2 2 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt » tt tt tt n tt tt „ tt tt tt tt tt tt tt tt » 2 1 2 1 1 2 i 1 1 2 1 tt 1 1 tt tt tt 1 tt tt 1 tt tt 2 tt » tt tt tt tt „ tt tt tt tt tt tt tt tt / " tt tt tt tt 3 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 n tt 4 3 1 i 7 6 n tt 1 1 2 „ 2 1 2 1 1 2 „ tt Neuraigie, Mb. spinales 1 1 1 H tt tt tt 1 1 1 i tt tt tt tt ft tt tt tt 1 tt tt t~ 8 2 1 1 2 3 3 1 2 5 1 1 2 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt . tt i 1 tt tt tt tt H tt " tt " 20 5 12 47 42 i 41 35 15 57 Summ a 6 „ , Deraf Døde 2 2 2 5 6 4 1 1 4 5 n 14 Ilelbredcde j g døde Mandfolki Fred. ogAlm. Hospitals medicinskeAfdelinger. T ab. A. 1 8 4 3 - 1847. tt C3 llalere. - U LithographerogKobber stikkere. Forsk. Baandterioger. Murere. Sien- ogBilledhuggere. Skorstensfejere. Bagere. Hellere. Boglrjkkere. 1 1 15 7 27 2 6 1 3 1 6. 3 1 8 2 Feb. bil. gastrica. . . . Keb. catarrhalis . . . . Feb. typhoidea ............ Feb. Intermitten* . . . Feb. rheumatlca . - . . Feb. scarlatinosa . . . . Feb. variolosa . . . . Feb. morbillosa etc. . . Eryslpelas.................... Pblebiti8 et Arterllis. . lnflam. cavlt. cranii . . Angina.......................... Var. affeet. collt et peet. Endo- et Pericarditis . Hronchitis.................... Pneumonia................. Pleurltis....................... lnflam. abdominis . . . Apoplexia.................... liæmoptysis.................. llæmatemesls............... llæmorrhoides............... Cæt. Hæmorrhagiæ . . . Delirium tremens. . . . Rheum. non febrilis . . Ccphalaigia . . . . . . . Pleurodyne .................. Lumbago.................... Encephalopathiæ . . . . Morbi mentales ; . . . • Epilepsia.................... Neuralgiæ, Mb. spinales Paralysis.................... Aslhma....................... Cardialgia ..................... Splenaigla.................... Coiica.......................... Diarrhoea, Cholera . . . Obstipatio a lv i............ Dyspepsia.................... Gastritis chronica etc. . Helminthiasis............... Morbi syst. uriniferi . . Morbi chron. cordis . . l’hthisis....................... Icterus, Mb.chron.hepat. Tumores abdominis. . . Cancer.......................... Leukæmis, Hydrops . . Cachexia, Seneclus . . . Suicldium, Veneflcium . Ebrietas....................... Morbi fleli, ignoli . . . tt 1 tf ft 8 8 5 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt ft tt tt tt tt tt tf ft tt tt tt tt tt tt tt 2 tt tt tt 5 10 3 9 . 1 3 tt tt tt 6 tt tf tt 1 5 1 tt tt tt 1 1 1 1 1 2 tt tt tt 1 1 1 10 2 7 2 1 // 8 tt tt tt tt tf tt tf tt 1 3 4 8 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 5 2 2 tt tt tt tt tt tf tt tt tt tt tt tt tt tt tt ff 1 1 2 tt tt „ tt 4 1 6 8 l 2 tf tt „ tf tt tt tt tt tt tt » tf tf ff tf tt tt tt tt r* 3 11 1 16 1 7 2 tt i i tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt ff tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt 1 3 1 2 13 15 2 1 4 tt 8 8 3 2 tf tt 2 1 4 1 1 tt tt tt tf 5 tt tt tt 2 » tf tt tt tt tt tt tt tt ft tf 1 tt tt tt tt tt tt ft tt tt tt tt tt tt ff „ ff ff 1 1 ff 1 1 1 tt tt 2 2 14 1 tt tt tt ft 3 3 » " 14 24 1 - 4 35 1 8 1 tt tt 1 1 2 1 1 3 1 1 1 1 1 tt tt tt tt t tt " 2 3 tf tf 1 5 4 3 tt tf 2 1 1 tt tt tt tt tt tt tf tf tt tt tf tf tf tf tf tt tt tf tf tt ff tt tt tt ft 4 2 2 i >' tt 1 tt tf tf tf tf tf 5 4 1 tt tt 3 tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt ,, tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt ft tt >t tf „ 5 4 1 tt tt tt ff tt tt " tt tf tt tt tt tt tt tt tf tf tt tt tt tt tt tt tt 1 1 tt 24 3 1 1 3 5 1 1 1 1 tt tf 1 3 1 1 tf tt tt tt tt tt tt 1 1 1 1 1 1 tf tf tt tt ft tt tt tf tt tf 1 1 1 ‘tt tt tt „ „ tt tf 5 5 1 1 2 4 tt 2 10 1 6 3 2 12 11 5 1 tt 1 1 1 tt 1 „ tf tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt t* tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tf 1 2 tf 1 1 1 1 2 „ tt tt tt „ tf tt tt tt tt tt tt tt 1 tt tt tt tf tt tt tt 1 l „ tt tt tt tt tf " " 52 182 12 70 12 13 144 191 10 5 7 5 7 3 13 3 2 23 21 3 1 tt Summ a Deraf Døde 15 \ Ilelbrcde eog/døde Mandfolki Fred. ogAlm. Hospitals medicinskeAfdelinger. Helbredede. D®de. Helbredede ogDøde. Tab. A. 1 8 4 3 -1 8 4 7 . " £ J «j JS n bo fe fe n bO rs Osa éi H e3 SS sa og alleAndre. Alle Andre. Haandrærkcre Alle Andre. Alle Andre. Feb. bil. gaslrica . . . . Feb. calarrhalis . . . . Feb. typhoidea............ Feb. intermittens. . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. scarlatlnosa . . . . Feb. variolosa............... Feb. morbillosa c(c. . . F.rysfpelas . . * ............ Phlebitis et Arlerltis. . Inflam. cavil. cranii . . Angina.......................... Var. alTect. eoili et pect. Endo- el Pericarditls . Itronchilis..................... Pncumonia.................. PIeuritis........................ Inflam. abdominis. . . . Apoplcxia..................... Ilæmuptysis.................. Ilæmntcmesis............... Ilæmorrhoides............... Cæt. 11a.'morrhagiæ . . . Delirium (remens. . . . Ithcum. non febrllis . . CepbalRlgia.................. Pieurodyne................. Lumbago.................. Encephalopathiæ . . . . Morlil mentales............ Epilepsia....................... l’aralysis..................... Asthma........................ Tardialgia..................... Splenalgia ............................. Oolica . .......................... Diarrhoca, Cholera . . . Obstipalio alvt ................. Dyspepsia.................... Gastritis clironica etc. . Hclminthiasis . . . . . . . Morbi sysl. nriniferi . . Morbi chron. cordls . . PI)Ihisi s ....................... leterns, Mb.chron. bepat. Tumores abdominis . . . Cancer........................... Leukæmi®, Hydrops . . Cachcxia, Scnectus . . . Huicidium, Vencflcium . Ebrietas . ..................... Morhi fleli, Ignoli . . . 418 559 977 102 96 198 418 559 977 102 96 198 77 53 130 116 155 271 37 118 155 it it ft „ tt tt 147 316 463 29 76 . 105 176 392 568 77 53 130 . fi 116 155 271 37 112 149 tf It It 6 tt It 6 » 176 285 461 39 135 174 51 99 150 109 81 190 3 14 17 220 453 673 4 3 7 1 6 7 20 24 44 4 11 15 21 17 38 14 40 54 385 291 676 24 47 71 50 57 107 49 44 93 14 52 66 126 285 411 28 53 81 29 28 57 8 11 19 73 53 120 42 88 130 13 10 23 36 27 03 10 58 68 6 20 26 17 23 40 21 3 24 2 1 3 20 12 32 8 44 52 184 329 513 1 1 ft 1 2 * 40 136 176 51 109 160 10 10 2 2 3 8 10 8 13 21 13 71 84 21 84 105 109 81 190 6 25 31 4 10 14 ft tt » 3 11 14 „ 7 7 1 14 15 221 467 688 206 416 622 49 172 221 255 588 843 50 90 140 11 21 32 61 111 172 7 12 19 27 24 51 31 84 115 20 25 45 4 ■ 11 15 15 42 57 21 17 38 385 291 676 24 47 71 50 57 107 49 44 93 21 83 104 126 285 411 28 56 84 29 28 57 8 11 19 . 3 24 21 73 53 126 44 * 88 132 13 11 24 36 27 63 13 62 75 6 20 26 ' 30 52 76 124 200 33 49 82 3 11 14 24 54 78 37 103 140 2 32 34 8 17 25 ' 9 52 61 5 77 82 62 V 109 2 1 3 22 17 51 68 14 33 47 1 1 ff tt It tt „ „ „ 1 2 3 103 399 502 25 96 121 128 495 623 ft tt tt tt tt It tt It It It „ „ 7 31 38 tt tt » 3 7 3 9 tt 2 Neuralgiæ, Mb. spinales 60 40 100 tf tf tf tf tt It tt tt „ tf >’ It „ It It 2 2 1 4 tt 1 tt „ 3 7 ' tt tt n 5 7 12 50 82 132 26 42 68 219 151 370 127 221 348 346 372 718 29 48 77 3 11 14 4 1 5 „ It tt 5 8 19 51 70 3 23 71 94 14 32 46 „ „ 4 2 23 25 9 52 61 11 15 9 9 4 4 6 lo „ 61 65 1 16 17 Summa 3304 5144 8448 1010 1387 3681 6154 9835 377 16 Da flere Sygdomme, f. Ex. gastrisk Feber, Rheumatisme, i Regelen ikke medføre Døden, ville vi til Undersøgelsen af Sygeligheden overhovedet benytte Tab. A ., der omfatter Saavel Døde som Helbredede eller Udskrevne. Den følgende Tabel viser den relative Hyppighed af Sygdommenes Forekomst hos Haandværkere og Ikkehaandværkere; Beregningen er skeet for et Antal* af 1000 af hver. Sygdomog Dødsarsag blandt 1000 mandlige Palicnler i Frederiksog Almindelig Hospitals medicinske Afdelinger. ■Cfe 1843— 1847. 1843— 1847. ES Haandrærkere. Alle Audre. Alle Andre. Fcb. bil. gastrica.................. Feb. catarrhalis.................... Fcb. typhoidea .................... Fcb. intermittens................. Feb. rheumatica..................... Fcb. scarlatinosa.................. Feb. variolosa....................... Eryslpeias............................. Phlebitis et Arteritis............ Indam. cavit. cra n ii............ Angina................................... Varia; affeet. colll et pectoris Endo- ct Pericardilis........... Hronchilis............................. Pneumonia............................. PIcuritis................................ indam. abdominis.................. Apoplexia................................ Hæmoptysis............................. Hæmatemesis.......................... Hæmorrhoides.................... •. Cæt. Hæmorrhaglæ................. Delirium tremens................. Rheum. non fpbrills.............. Cephalalgia............................. Pleurodyne. . . ' . ................. 114 91 Lumbago............................. 16 Enccphalopathlæ................. 48 64 Morbi mentales .................. 9 Epilepsia............................. 31 25 Neuralgiæ, Mb. spinales . . 10 19 Paralysis............................. 50 53 Asthma........................... 14 18 Splenalgia........................... 1 C olica................................ 6 14 Dlarrhoea, Cholcra . . . . . 30 13 Obstlpaiio a lv i.................. 4 Dyspepsia.......................... 2 Gastritis clironica etc. . . . 60 76 Hclminthiasis.................... 69 96 Morhi syst. urinifcrl . . . 17 18 Morbi chronici cordis. . . . 8 14 Icterus, Mb. chron. hepalis Tumores abdominis............ 2 Cancer ............................... Leukæmite, Ilydrops . . . . 7 Cachexia, Senectus........... 34 80 Suicidium, Vencflcium . . . 104 47 Ebrletas............................. 8 Morhi fleti, ignoti.............. 27 21 11 22 1 2 1 7 4 Phthisis............................. 5 4 6 3 1 4 6 13 34 17 6 8 8 2 6 20 12 10 4 4 2 6 21 94 1 7 13 40 9 8 4 2 9 2 4 3 5 8 2 9 5 3 9 14 10 20 60 9 1 6 1 2 1 2 10 17 12 13 9 Naar vi her fremhæve de hyppigst forekommende Syg domme eller saadanne, hvor Antallet er stort nok til Sammen ligning, finde vi, at følgende Sygdomme vare hyppigere blandt Haandværkere: F. bil. gastrica, F. catarrhalis, F. intermittens, F. rheumatica, Angina, Inflammationes abdominis, Hæmorrhoides, Rheumatismus non febrilis, Pleurodyne, Lumbago, Neuralgiæ et Morbi spinales, Paralysis, Cardialgia, Colica, Dyspepsia, Phthisis. 17 Følgende Sygdomme vare sjeldnere blandt Haandværkere: F. typhoidea, F. scarlatinosa, F. morbillosa, Erysipelas, Inflam mationes cavitatis cranii, Bronchitis, Pneumonia, Apoplexia, De lirium tremens, Encephalopathiæ, Gastritis clironica, Cancer, Leukæmiæ et Hydrops, Cachexia et Senectus, Ebrietas, Morbi ficti. Hyppigheden af Sindssygdomme vil blive afhandlet nær mere nedenfor. I de øvrige Sygdomme var Antallet omtrent lige blandt Haandværkere og Ikkehaandværkere, nemlig: F. variolosa, Pleuritis, Cephalalgia, Epilepsia, Diarrhoea, Morbi chronici cordis, Morbi chronici hepatis. Visse Sygdomsgrupper synes efter det Foregaaende at være hyppigere blandt Haandværkerne, saaledes de biliøse, catarrhalske og rheumatiske Febre; Overvægten i disse Febre blandt Haandværkerne opveies imidlertid ved et større Antal af Typhus og exanthematiske Febre blandt Ikkehaandværkerne. Underlivsaffectioner, Underlivsbetændelser, Hæmorrhoider, Car- dialgia, Colik, Dyspepsia ere hyppigere blandt Haandværkerne, hvilket sandsynligvis bevirkes ved den uafbrudt staaende eller siddende Stilling under Arbeidet. Hjerneaffectioner, Hjernebe tændelser, Apoplexia, Delirium tremens, chroniske Hjernelidelser ere derimod hyppigere blandt Ikkehaandværkerne; det Samme gjælder om Brystbetændelserne. At Koldfebre ere saa hyppige i Kjøbenhavn blandt Haand værkerne, beroer vistnok derpaa, at mange tilreisende Haand værkere bukke under for Stadens climatiske og øvrige slette hygieiniske Forhold; blandt indfødte Kjøbenhavnere ere i det hele Koldfebrene langt sjeldnere. De climatiske Forhold i Staden yttre sikkerlig ogsaa deres Indflydelse paa Hyppigheden af de rheumatiske Affectioner, hvortil vi ogsaa kunne regne den større Hyppighed af Neuralgier, Lumbago ogPleurodyne blandt Haandværkerne; imidlertid maa man her ikke oversee, at en rheumatisk Lidelse er af større Betydning for Haandværkeren, naar han derved hindres i at erhverve sig Livets Ophold og saaledes tvinges til at søge Hospitalet; dog gjælder denne 2 18 Bemærkning ogsaa, men rigtignok i ringere Grad, for de saakaldte Arbeidsmænd og den tjenende Klasse. Forkølelsessygdommenes som Halsbetændelsers og catarrhalsk Febers Hyppighed blandt Haandværkerne staaer sandsynligvis i Forbindelse med den ringe Grad af Forsigtighed, der vises i Henseende til Temperatur forandringer under Arbeidet. Brystsyge viser sig langt hyp pigere blandt Haandværkere end blandt Ikkehaandværkere, et Forhold, der vil blive Gjenstand for nøiere Undersøgelse. Druk kenskab og Delirium tremens ere betydeligt sjeldnere blandt Haandværkere end blandt Andre, skjøndt vi vel senere ville linde, at Følgerne af overdreven Nydelse af Brændevin ere meget kjendelige blandt enkelte Haandværkere. Da vi i det Følgende komme til at omtale Dødeligheden i hver enkelt Sygdom, ville vi her efter Tab. A. forudskikke en Oversigt over den almindelige Dødelighed blandt de forskjellige Haandværkere, hvor disse findes repræsenterede i Hospitalerne i nogenlunde stort Antal. Den følgende Tabel viser Antallet af Døde i Forhold til Syge. Antal af Døde blandt 1000 sygeHaandværkere 1843— 1847. Bogtrykkere............... Malere........................ Slagtere .................... Skomagere.................. Sadelmagere............... Bødkere.................... Murere....................... Hjul- og Karethmagere Garvere.................... Skræddere.................. Bogbindere......................................................98 Guldsmede......................................................97 Møllere............................................................96 Snedkere og Tømrere.................................... 88 Tobakspindere................................................ 88 Grov- og Klelnsmede.....................................71 Vævere...........................................................64 Blikkenslagere................................................51 Dreiere og Kammagere.................................. H Bagere............................... 58 ISO 160 143 137 121 116 110 108 106 102 Som man vil see, ere Forskjellighederne meget store; men uagtet de for en Del kunne beroe paa de allerede anførte Omstændigheder, der kunne bevæge en Klasse af Haandværkere (f. Ex. Bagerne) til at søge Hospitalet baade hyppigere og paa Grund af mindre betydelige Sygdomme, hvorved Forholdet mellem Døde og Helbredede kan forrykkes, saa ere de dog ikke ganske tilfældige, eller udelukkende at henføre til det ab- solute Antal, der indkommer i Hospitalerne. Man vil heller ikke finde Overensstemmelse mellem Dødelighedsforholdene og det
Made with FlippingBook flipbook maker