HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan Tønnesen

dret, siden ombygningen blev foretaget, formentlig 20 år tidligere. Det gælder dog nok mest vægbeklædninger og lignende.20 Grev Danneskiold var i lang tid i kongelig nåde; han blev i 1758 gehejmeråd, i 1766 gehejmekonferensråd, men i 1 77 1 afskedigede Struensee ham som generalpostdirektør, og samme år blev han enke­ mand. To år senere giftede han sig med Frederikke Louise von Kleist, der i 1774 blev mor til Danneskiolds eneste barn, sønnen Christian Conrad Sophus. Et tegn på den genvundne kongelige gunst var det, at han i 1777 blev blå ridder. Han døde den 26. marts 1778 i Køben­ havn, antagelig i sin gård i Amaliegade. Et par år beholdt grevinden ejendommen i København; så solgte hun den på sine egne og sønnens vegne til justitsråd Lorentz Angel Meincke ved skøde dateret 23. marts 1782 for 16.000 rdl.27 Justitsråd Meincke gør sig ikke særlig gældende i gårdens historie. Som nævnt lod han året efter sin overtagelse bygningerne nyvurdere til brandforsikringen, men de beskrevne ændringer omtales ikke som nye og kan uden større betænkeligheder tilskrives forgængeren. Meincke synes ikke engang at have boet i huset. Folketællingen 1787 nævner udover seks tjenestefolk kun »Kammerjunker Reven- klouv«, der dog ikke var hjemme, men opholdt sig i Stockholm.2S Meincke, der i 1784 var blevet kommitteret i Rentekammeret, solgte gården i 1789. Han avancerede i 1802 til stempelpapirforvalter og blev samme år etatsråd. I 1801 boede han til leje i Ny Kongensgade (nuværende nr. 6), og hans husstand bestod da af hans kone, Maria, deres 13-årige datter Anna, hans to broderdøtre Catharina og Mette Maria på henholdsvis 23 og 18 år samt seks tjenestefolk.29 Han døde i 1 8 1 1 i en alder af 63 år.30 Den 19. december 1789 havde Lorentz Meincke for 20.000 rdl.31 solgt Amaliegade 13 til Johan Leonhard Fix, som en kort periode havde været guvernør i den danske handelsstation Frederiksnagore i Bengalen. Han var født i Hanau ved Frankfurt 1735 som søn af strømpevæver Johan Hendrik Fix (Vix), der tilhørte byens hollandske menighed.32 Han blev i 1767 ansat i det danske Asiatiske Kompagni som bogholder i Frederiksnagore og var blevet udnævnt til 2. stemme i rådet, da Herman Friderich Hinckel i 1770 med sin familie ankom som koloniens guvernør. Hinckel døde allerede samme år, hvorpå Fix blev konstitueret som hans efterfølger. Et halvt år efter, den 1 1 . fe­

48

Made with