KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

S V U N D N E T ID E R der ikke kunne sige sig fri for at være påvirket af merkantilismens idéer, som han forbandt med troen på, at frihed og uafhængighed ikke blot var til gavn for den enkelte, men også for landet som helhed, var derfor også ubetinget modstander af den absolutte laugstvang, og det lykkedes ham ved et kgl. reskript af 10. april 1761 at få udvirket, at der ikke måtte oprettes flere laug, og at adgangen til de bestående skulle lettes, da »det udi en vel indrettet stat ikke lettelig bør formenes nogen at ernære sig på hvad lovlig måde, han bedst ved og kan«. Stampe mente nemlig, at konkurrencen ville forbedre arbejdets kvalitet og samtidig gøre det billigere, for som han sagde, »dette er udi Kiøbenhavn høist nødvendigt, hvor det, som kaldes main d’ævre, er i forhold langt dyrere og derhos ofte siettere end i nogen anden anseelig stad i hele Europa«. I første række var disse ord vel ikke møntet specielt på murerne, men også inden for deres kreds har de utvivlsomt haft gyldighed. Endnu havde de meget at kæmpe for, og det gjaldt ikke alene erhvervets frihed, men lige til år 1800 kunne de end ikke blive medlem af »stadens 32 mænd« - datidens borgerrepræsentation.

1 0 7