KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

S t r i d i g h e d e r i G e n o p b y g n i n g e n s T e g n P å S k i d e n t o r v e t

L igesom efter 1728 kunne murerne efter 1795 imødese en række travle år, men netop på denne baggrund er de svendestridigheder, der sommeren før havde fundet sted, ikke uden interesse. Et krav fra tøm­ rernes side om højere løn og en bedring af deres kår var blevet mødt med afslag, og dette havde resulteret i den berømte tømrerstrejke, som andre laugssvende, bl. a. murerne, kort efter havde tilsluttet sig. Først da en komm ission på 11 medlemmer var blevet nedsat for at undersøge svendenes forhold, var striden blevet bilagt og arbejdet genoptaget. For­ uden en forhøjelse af deres løn ønskede de kortere arbejdstid, ens opsi­ gelsesfrist for mestre og svende og ret til forholdsvis let at blive frime- stre. I sin indstilling til kongen lagde kommissionen da heller ikke skjul på, at den bedste løsning på disse spørgsmål ville være en ophævelse af laugene, da »enhver borger burde have fuldkommen frihed til at arbejde i sin håndtering, således som enhver bedst ved, vil og kan«. D a tiden ikke var moden til et så vidtgående forslag, indskrænkede man sig der­ for til at afhjælpe de værste ulemper. M eget opportunt udgav justitiarius i fattigvæsenets politiret J. H. Bårens i 1799 et skrift om, »Hvad kan der gjøres til håndverkernes op­ komst«, og næsten profetisk udtaler Rasmus Nyerup i sin tidligere nævnte bog: »Med alt det seer jeg dog en tid imøde, da den største del af vore håndverksfolk, lige fra mesterne til drengene, skal vorde det mod­ satte af hvad de nu ere, vorde oplyste, konstforstandige, agtede og ære­ de«. Og han begrundede sin tro herpå dels med oprettelsen i januar 1798 af »Selskabet til unge håndverkeres dannelse«, dels med nedsæt­ telsen af den ovenfor nævnte kommission. »V i kunne håbe - siger Bå­ rens (her gengivet efter Nyerup) —at den tilværende laugscommission snart vil forskaffe os en fuldstændig og på rigtige grundsætninger bygget ny lov for håndverkere (håndverksfolk). Ved denne bør de mange ska­ delige sædvaner, vedtægter og straffe, som nu gieide ved laugene, hæves; Enhver tillades at drive hvilket og så mange håndverk, han finder for godt, når han kun bevislig forståer dem alle; man vil ikke spørge, om den, som for at kunne drive et håndverk, melder sig til at gjøre prøve, har været svend og dreng, hvor og hvorlænge han har været det, men