KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

S V U N D N E T ID E R blot undersøge, om han ved prøven godtgjør, at han forståer det hånd­ verk han vil bruge«. På baggrund af diskussionen om håndværkernes kår er det forståe­ ligt, at kommissionens indstilling krævede betænkningstid, og først den 2 1 . marts 1800 udstedtes den længe ventede forordning. I denne siges det til indledning, at da »Hans Majestæt har befundet, at der i de fleste håndverkerlaug hersker fordomme og misbrug, som har skadelig ind­ flydelse på denne borgerklasses moralske og økonom iske forfatning og lægger hindringer i vejen for dens fremskridt til den grad af fuldkom­ menhed, som kunne og burde opnås«, vil man nu »foreskrive samtlige vedkommendes rettigheder og pligter så nøjagtigen som muligt, på det at indbyrdes tvistigheder kan afværges, uordener hæmmes, adgang til næring lettes, flid og oplysning trives, og begge disse i forening med ret­ skaffenhed opmuntres ved at udmærkes med fortjent hæder«. Forordningens ordlyd og indhold var karakteristisk for oplysnings­ tiden. Mestre og svendes indbyrdes pligter og rettigheder blev fastlagt. D e skulle således frit kunne akkordere om lønnen og den gensidige op­ sigelsesfrist, og var der ikke sluttet kontrakt, skulle den være fjorten dage. Drengenes stilling sikredes. D e skulle heller ikke længere stå i lære et bestemt antal år, hvis de inden da havde vist sig i stand til at udføre deres svende- eller mesterstykke på en tilfredsstillende måde. Desuden fik enhver svend ret til, hvis han i fire år havde arbejdet som svend, at nedsætte sig som frimester - dog under den forudsætning at han løste borgerskab, men det kostede kun det halve af, hvad en laugsmester skulle betale for sit borgerbrev. En frimester havde ret til at udføre »bygningens ud- og indvendige afpudsning, vægges og lofters udspæk- ning og hvidtning, tages reparation, stengulves lægning, kvadraturar­ bejdes forfærdigelse og indmuring af tavl i bindingsværks skillerum«. Med de gamle laugsceremonier, »som ved misbrug ere indførte (fra ud­ landet) og ved sædvane hævdede«, skulle det være slut, ligesom det hel­ ler ikke længere måtte kræves, at en svend for at blive mester skulle være »ægtefødt«. Under indtryk af begivenhederne i 1794 blev der fast­ sat strenge straffe for strejker, hvad der for så vidt svarede til, at fag­ foreninger i England og Frankrig var forbudt af frygt for uroligheder. Regeringens hensigt med disse bestemmelser var utvivlsomt derigen­ nem at hævde håndværkets anseelse »til des mere udmærkelse for denne arbejdende klasse af borgere«. Som yderligere udtryk herfor besluttedes det, at fremtidig skulle halvdelen af »Københavns 32 mænd« bestå af