KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

B o m b a r d e m e n t e t 1 8 0 7 o g L a u g e t s F l y t n i n g t i l A d e l g a d e 2 7

D en kampånd, der i 1801 greb så vel høj som lav, var ikke død, da krigen mod England igen blussede op i 1807 og byen i tre dage fra ons­ dag den 2. september om aftenen til lørdag den 5. om aftenen blev udsat for et bombardement af hidtil ukendt voldsomhed. Ofte var bombernes fald ganske uberegneligt, og navnlig vakte de ukendte congreveske ra­ ketter stor forfærdelse, da de indeholdt en mængde fosfor, som udbredte en frygtelig stank. Første nat lykkedes det dog brandvæsenet at få sluk­ ket de mange brande, der var opstået, og byens kommandant, general Peymann, udtalte anerkendende, at »politiet og brandkorpset har under bombardementet i nat vist en iver og anstrengelse, som ikke kunne være større. Denne deres rosværdige virksomhed kan vi takke for, at ilden, som på nogle steder i staden opkom af fjendens bomber, ildkugler og brandraketter, straks blev slukket. Jeg føler mig derfor pligtig herved offentlig at bevidne politiets og brandkorpsets hele personale min er­ kendtligste tak«. Takken var vel i første række møntet på det menige mandskab, der især bestod af murer- og tømrersvende, som havde mødepligt i tilfælde af ildebrand. Den følgende dag begyndte bombardementet kl. 6 om eftermiddagen og varede ved i 13 timer, men værst tegnede situationen sig det tredie døgn, hvor brandfolkene var trætte og bomberne faldt uafbrudt fra om eftermiddagen til næste dags middag mellem kl. 12 og 13, hvorefter bombardementet aftog i styrke, for dog først helt at ophøre om aftenen. Det var i første række den nordre del af byen, kvarteret omkring Vor Frue Kirke og Set. Petri Kirke, der var mål for det engelske skyts, og i det sidste døgn blev der afskudt henved 6 .0 0 0 projektiler mod den ulykkelige by. D e t var derfor en håbløs opgave at forsøge at få de op­ ståede brande slukket, ikke mindst fordi talrige sprøjter og andre sluk­ ningsredskaber var blevet ødelagt, og de af brandfolkene, politiet og vægterne, der ikke var blevet såret eller dræbte, desuden var både over- anstrengte og udmattede af mangel på søvn. Foruden Vor Frue Kirke, universitetet, Borchs og Valkendorfs kollegier var i alt 300 ejendomme nedbrændt og 1.600 beskadiget. Blandt disse var murernes laugshus på Skidentorvet.