KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

N y e T a n k e r

D e t var, medens murerne holdt deres møder i tømmerkroen i Adel­ gade, at Frederik VII den 29. december 1857 underskrev den ny næ­ ringslov, som blandt andet gik ud på, at laugenes eneret til at ernære sig af det erhverv, de hver for sig havde laugsret på, skulle ophæves fra 1. januar 1862 . For laugene kom loven unægtelig som en ubehagelig overraskelse, selv om de på grund af den utilfredshed, der længe havde gjort sig gældende inden for deres rækker, burde have været forberedt på ændringer af deres beføjelser. D et var svendenes aflønning og de københavnske mestres indstilling til provinsen, hvortil under og efter Treårskrigen kom forholdet til de tyske svende, der havde skabt uro. A llerede i 1840 havde misfornøjelsen imidlertid været så stor, at der af Københavns komunalbestyrelse var blevet nedsat en komité til at undersøge hele laugsspørgsmålet, og for at få et fællesorgan, der kunne varetage deres interesser, havde en kreds af håndværkere på initiativ af den kendte snedkermester J. Lasenius Kramp stiftet »Haandværker- foreningen i København«, hvoraf kun »håndværkere, der efter aflagt prøve havde vundet mesterret« kunne blive medlem. Komitéens betænk­ ning, der forelå 1847 , gik på enkelte punkter på tværs af mestrenes in­ teresser, men det var dog for intet at regne i samenligning med den ny næringslov. Da laugene efter denne fremtidig skulle betragtes som fri foreninger, måtte deres love følgelig ændres, og et normaludkast synes i den anledning udarbejdet af Haandværkerforeningen. Alligevel var oldermanden for murer- og stenhuggerlauget, murermester Johan Hen- rich Kornbech først den 21. oktober 1861 i stand til at fremlægge lau- gets nye love, hvis første paragraf i øvrigt nøje svarede til snedkernes: »Laugets formål - hed det - er efter bedste evne at virke til nyttige kundskabers udbredelse, håndværket vedkommende, at drage omsorg for, så vidt muligt, at ungdommen, som anbetros til oplærelse, bliver undervist i tegning og hvad der i øvrigt kan være dem gavnligt, at påse at den i næringsloven af 29. december 1857 (nævnte) frivillige svende­ prøve udføres efter de regler, der nærmere fastsættes«. Med tilføjelsen: »Efter den 1. januar 1862 kan de, der have vundet borgerskab som murer eller stenhugger, optages som medlemmer«, blev lovene kgl. kon­ firmerede den 18. juni 1862. I modsætning til tidligere skulle lauget for fremtiden intet have med svendenes sager at gøre, idet der også blev