KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

ÄH, D ISSE M I N D E R . noget med denne agent at gøre, og så måtte vi jo fortælle, at vi allerede havde skrevet under på papirerne. Da han hørte det, sagde han, at det var et højst risikabelt foretagende, og at han meget stærkt ville fraråde os at gå hen til »Emigrationen«. D et gjaldt om at klare sig fri af den, og det kunne vi gøre ved at rejse videre til Sao Paulo for egen regning. V i fulgte hans råd, og jeg har på fornemmelsen, at det gjorde vi klogt i, for der var mange snydere og bedragere, som gjorde lyssky forret­ ninger på bekostning af uerfarne og godtroende emigranter. V i undgik altså »Emigrationen« og rejste videre til Sao Paulo. Turen foregik med tovbane, der løb gennem et forunderligt landskab. Snart kørte vi gen­ nem tunneler, snart uden på bjerget med afgrundsdybe kløfter under os, og efter tre timers rejse nåede vi op til Sao Paulo, der lå oppe på høj­ sletten, dengang en by på 800 .000 indbyggere. Her havde vi hørt, at der skulle være mulighed for at få arbejde. V i fandt et lille tysk hotel, hvis man ellers kunne kalde det hotel. 1 4 -1 5 værelser på rad var indrettet i nogle gamle garager med to senge i hvert. Jeg husker særlig tydeligt den seng, jeg fik stillet til rådighed. Den havde kun tre ben med en

Der var mange snydere og bedragere, som gjorde lyssky forretninger på bekostning af uerfarne og godtroende emigranter.