KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R kuranterne havde gyldighed, blev udvidet, idet hovedstadens udvikling i de senere år allerede havde gjort den daværende ydergrænse for 1. zone illusorisk. Ved den nye aftale, der trådte i kraft den 1. januar 1949, blev Glostrup, Herstedernes, Ballerup og Værløse kommuner lagt ind under 1. zone, hvis grænser herefter var ens for murer-, tømrer- og entre­ prenørfagene. Endelig blev tilpasningen for bygge- og entreprenørfage­ ne af de af hovedorganisationerne i 1947 vedtagne regler for samar­ bejdsudvalg afsluttet, således at disse kunne begynde at virke fra 1. no­ vember 1948. Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund havde i juni 1949 fremsat forslag til en fælles priskurant for murerarbejdsmandsarbejde i København og Nordsjællands 1. zone. Forhandlingerne herom sluttede den 16. januar 1950 med enighed om en fællespriskurant, der blev sat i kraft fra 22. marts 1950. Den 1. marts 1949 var en ny stilladsordning med murerarbejdsmæn- dene ført ud i livet. Man forlod den tidligere afregningsform, der var en kombination af akkord og tidløn, og gik over til ren akkord, baseret på en pris pr. m2mur med forskellige tillæg. Dette medførte imidlertid komplikationer med hensyn til omfanget af svendenes deltagelse i stil­ ladsarbejdet, som var angivet i murersvendepriskuranten. Forholdet havde ikke tidligere givet anledning til divergenser, men ved nyordnin­ gens gennemførelse fik arbejdsmændene en direkte økonomisk interesse i, at svendene afgav de timer til stilladsarbejdet, som de var forpligtet til ifølge priskuranten, hvilket i nogle tilfælde ikke fandt sted og med­ førte, at mesteren blev dømt til at betale erstatning til murerarbejds- mændene. Da denne situation var ganske uholdbar, optoges forhand­ linger med fagforeningerne. Efter en række møder enedes man om, at murersvendene og murerarbejdsmændene normalt selv skulle ordne uoverensstemmelserne om deres respektive andele i stilladsarbejdet, at svendene så vidt muligt skulle afgive deres timer uge for uge, og at mesteren ikke kunne gøres ansvarlig for manglende svendetimer. Denne aftale trådte i kraft den 8. februar 1950. Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 1950 var der fra arbej­ derside bl. a. rejst krav om gennemførelse af overenskomstmæssige for­ anstaltninger til etablering af vinterbyggeri og om ensartet arbejdstid hele året. Under forhandlingerne lykkedes det ikke at opnå enighed, og ved mæglingsforslaget af 21. marts 1950 nedsattes til behandling af sagen et særligt udvalg med forligsinstitutionens formand, direktør Erik

Made with