KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R Dreyer, som formand og opmand. Forhandlingerne i udvalget førte ikke til noget endeligt resultat, og den 1. september 1950 afsagde direktør Erik Dreyer derefter en kendelse vedrørende »Foranstaltninger til eta­ blering af vinterbyggeri inden for murer- og tømrerfaget«. Hovedpunk­ terne var følgende: 1) Der blev foreskrevet en række foranstaltninger til sikring af materia­ lerne i tiden 1. november til 31. marts. 2) Afdækning af materialer på jorden påhviler arbejdsmændene og er indbefattet i akkorden. 3) Afdækning af materialer på stilladset påhviler mesteren. 4) Afdækning af baljer og udført murværk samt rensning af dettes over­ flade for sne påhviler svendene uden særlig betaling. Fra 1. april 1950 forhøjedes feriegodtgørelsen fra 4 % til 4 V i % . Ved fornyelsen af overenskomsterne i 1952 skete en yderligere for­ højelse med 2% til 6 V 2 % fra 1. april 1952, og der indførtes 3 ugers ferie fra sommeren 1953. Vedrørende murerfagets overenskomster havde forligsmanden i mæglingsforslaget indsat en bestemmelse om, at arbejdstiden kunne udvides til 8 timer i december og januar, når ar­ bejdsgiveren gjorde det muligt at arbejde. I efteråret 1953 havde murerfagets mesterorganisationer i Arbejds­ giverforeningen rejst spørgsmålet om omregning af dyrtidstillægget ved akkordarbejde fra det gældende ørebeløb pr. time til et procenttillæg til akkorderne. Man var fra mesterside af den opfattelse, at øre-dyrtids­ tillægget havde nået en sådan størrelse, at akkordprincippet forflygti- gedes, når en væsentlig del af afregningen var timeløn, og man mente, at en omregning af dyrtidstillægget som skitseret ville få en stimulerende virkning på produktionen. Der blev enighed om at tage spørgsmålet op ved de kommende overenskomstforhandlinger. Under disse blev Cen­ tralforeningen af Murermestre i Danmark enig med Murerforbundet om en omregningsprocent på 54, hvilket kom til at blokere forligsmu­ lighederne for lauget, idet svendene i København stillede krav om sam­ me omregningsprocent som i provinsen uanset den væsentlig højere akkordtimefortjeneste i hovedstaden. Overenskomstfornyelsen i 1954 resulterede i øvrigt i en række forhøjelser af tidlønningerne og desuden forøgelse af dagpenge i ulykkestilfælde fra kr. 4,50 til kr. 6,00 pr. dag. Der indførtes betaling for søgnehelligdage - kr. 25,00 pr. dag. Beløbet konverteredes for murerfagets vedkommende til 6 øre pr. arbejdstime.