KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R Fra 1. april 1955 ophævedes den gamle fabriklov fra 1913 og aflø­ stes af en ny lov om almindelig arbejderbeskyttelse. Den hidtil gældende lovgivning blev udbygget og udvidet, således at den i højere grad end før svarede til den tekniske udvikling. Lovens indhold skulle i flere hen­ seender suppleres gennem administrative bestemmelser, og der udfær- digedes i overensstemmelse hermed regulativer for byggevirksomhed, bl. a. indeholdende forskrifter for udførelse af stilladser og om velfærds­ foranstaltninger vedrørende indretningen af skure m. v. I næste overenskomstrunde tog lauget spørgsmålet om omregning af dyrtidstillægget op igen, og der blev efter mange og lange forhandlinger omsider enighed om at omregne det dagældende øre-dyrtidstillæg på 170 øre til 45 % til akkorderne og med en fremtidig reguleringsprocent på 1,32 pr. 6 points udsving i pristallet. Over for murerarbejdsmændene havde lauget været henholdende med hensyn til omregning af dyrtids­ tillægget, indtil man så, hvorledes det gik med murersvendene, men for­ handlingerne blev nu aktiveret og sluttede med enighed om en omreg­ ningsprocent på 47 og en reguleringsprocent på 1,38. For så vidt an­ gik jord- og betonarbejderne måtte lauget lade spørgsmålet om omreg­ ning af dyrtidstillægget falde, idet Entreprenørforeningen, med hvem vi havde fælles forhandlinger, hævdede, at en omregning af dyrtidstillæg­ get til en akkordprocent ville vanskeliggøre arbejdspladsernes mekani­ sering, og derfor mente at måtte bibeholde den hidtidige ordning. Forhandlingerne om de generelle krav, hvis brændpunkter denne gang var nedsættelse af arbejdstiden og generel lønforhøjelse, indførelse af sygelønsordning og forhøjelse af søgnehelligdagsbetalingen, gik i hårdknude og udløste en arbejdsmandsstrejke fra 17. marts 1956. Gan­ ske vist havde man undtaget boligbyggeri, men da der ikke kunne leve­ res materialer, gik også dette snart i stå. På statsministerens foranled­ ning blev der den 26. marts optaget nye forhandlinger, som resulterede i, at forligsmanden den 31. marts fremsatte et mæglingsforslag, der for­ uden en række almindelige forhøjelser af tidlønningerne forhøjede søg­ nehelligdagsbetalingen fra 6 øre til 7 øre pr. time og dagpenge efter ulykkestilfælde fra 6 kr. til 12 kr. pr. dag. Endvidere omfattede forsla­ get bestemmelser om en sygelønsordning, der skulle træde i kraft den 15. januar 1957, og hvortil arbejdsgiverne fra 4. april 1956 skulle bi­ drage med 2 øre pr. arbejdstime og arbejderne med 1 øre pr. time. Mæg­ lingsforslaget blev imidlertid forkastet fra arbejderside den 12. april. Da det dagen efter af Folketinget blev ophøjet til lov, medførte det en del