KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973
A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R Kunne lauget ikke acceptere dette, ville fagforeningen selv trykke den nye priskurant og sætte den i kraft over for de mestre, med hvem fagforeningen havde særoverenskomster, og andre, som var villige til at tiltræde. Lauget mente ikke at kunne forhandle på disse vilkår og forlangte, at de forhøjelser til murerafsnittet, som fagforeningen havde lagt oven i udvalgsforslaget, blev taget af bordet, og at der blev givet respit - uden klausuler - til yderligere forhandlinger i 1 måned efter overenskomst situationens afvikling. Drøftelserne fortsattes igen næste dag hos forligs manden, og her trak fagforeningen sine ultimative krav tilbage, hvor efter man tog fat på at behandle de spørgsmål, som lå uden for akkord priskuranten. Der opnåedes enighed om forskellige ændringer, bl. a. om ydelse af værktøjspenge med 10 øre pr. time ved så vel timeløns- som akkordarbejde. Forhandlingerne om selve akkordpriskuranten genopto ges, og den 17. maj opnåedes endelig enighed om den nye priskurant, der blev godkendt af begge parters kompetente forsamlinger og derefter trådte i kraft den 1. juli 1961. Den nye priskurant byggede på et andet opmålingsprincip end tidli gere, idet man gik over til kun at opmåle nettoarealer. Der indførtes tvungen opmåling af alt akkordarbejde. Opmålingen skulle foretages af fagforeningen, og mesteren som sin andel af udgifterne hertil betale 1% af opmålingssummen. Den hidtidige sygelønsordning afløstes den 1. april 1961 af loven om den offentlige sygeforsikring. I henhold til denne oprettedes en dag pengefond, hvortil arbejdsgiverne skulle yde et bidrag på 3 øre pr. ar bejdstime og lønmodtagerne I V 2 øre pr. time. De generelle spørgsmål blev heller ikke denne gang løst uden kon flikt. Mæglingsforslaget indeholdt bl. a. bestemmelser om nye skifte holdsregler og om forhøjelse af søgnehelligdagsbetalingen fra 7 øre til 10 øre pr. time. Nye afstemningsregler - indført i 1956 - opdelte over enskomstområdet i 8 grupper, således at der måtte fremsættes mæglings forslag for hver enkelt gruppe. Arbejderne i gruppe I (jern- og metal industrien) og i gruppe VII (transportfagene) forkastede mæglingsfor slaget, og de varslede strejker trådte i kraft den 11.-12. april. Forhand linger blev genoptaget, men problemerne i transportfaget var svære at løse. Den 4. maj fremsatte forligsmanden et supplement til mæglings forslaget i gruppe VII indeholdende væsentlige forhøjelser både på tid løns- og akkordområdet. Det ændrede forslag blev herefter vedtaget fra
Made with FlippingBook