KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

A N M E L D E L S E O G A F G I F T Disse forhandlinger resulterede i, at man enedes om, at den gamle overenskomst - bortset fra København og Nordsjællands 1. zone - blev sat i kraft igen med virkning fra 20. januar 1955, idet centralforeningen af hensyn til sine egne afgiftsregler mellem foreningerne indbyrdes, der nøje svarede til den gamle overenskomst med lauget, meget nødig så denne ændret. I København og Nordsjællands 1. zone, der jo i realiteten er ét arbejdsområde, og hvor begge organisationers medlemmer i øvrigt arbejder på lige fod, nedsattes den hidtidige afgift på 0,5 % af den sam­ lede entreprisesum til 0,5 % af de første 100.000 kr. og 0,1 % af resten. Nedsættelsen gjaldt dog kun for medlemmer af Centralforeningens Af­ deling for Murermestre i Nordsjællands afdelinger i l.zone og Køben­ havns Murer- og Stenhuggerlaug. Pr. 1. februar 1959 opsagde lauget overenskomsten med centralfor­ eningen som følge af nogle uoverensstemmelser med Nordsjællands-af- delingen, bl. a. vedrørende proceduren i forbindelse med afholdelse af møder. Da der efter laugets mening var adskillige andre punkter, som burde ændres ved samme lejlighed, blev man, da det ikke var muligt at få disse spørgsmål løst inden opsigelsesfristens udløb, enige om at udsætte opsi­ gelsens ikrafttræden til 1. juli 1959, for at der kunne blive tid til at få samtlige problemer gennemdrøftet. Ved forhandlingerne opnåedes enighed om, at de nordsjællandske foreningers licitationsregler, der hidtil havde været noget forskellige, skulle bringes på linie. Der blev truffet aftale om gensidig repræsenta­ tion ved møder, og endelig blev der indført nye og præcise regler for pådømmelse af overtrædelser af overenskomsten med ankemulighed til en særlig voldgiftsret. Samtidig blev der med Nordsjællands-afdelingen oprettet en særlig aftale angående fremgangsmåden ved indkaldelse til mæglings- og vold­ giftsmøder og om, hvilke organisationers repræsentanter der skulle del­ tage i disse. Som følge af licitationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1967, måtte lauget fra dette tidspunkt ændre sine anmeldelsesregler, idet det efter loven ikke længere var tilladt at forlange anmeldelse af licitations­ tilbud tidligere end tidspunktet for licitationens afholdelse. Samtidig foretoges på ny nogle enkelte ændringer i overenskomsten med centralforeningen. Minimumsgrænsen for anmeldelse af tilbud for

Made with