KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

L I C I T A T I O N S F O R H O L D I september 1971 udsendte Boligministeriet en fyldig vejledning i fast­ prisordningen. I foråret 1969 havde Entreprenørforeningen vedtaget at ophæve ord­ ningen med udregningsvederlag fra 1. oktober 1969. Laugets bestyrelse gjorde rede for situationen ved en laugssamling i august 1969 og med­ delte, at lauget kunne blive nødt til at gøre det samme, hvis der ikke kunne opnås en rimelig ordning vedrørende licitationer med deltagere fra begge organisationer. Centralforeningen af Murermestre i Danmark og Hovedorganisatio­ nen af Mesterforeningen i Byggefagene i Danmark var indstillet på at fortsætte med udregningsvederlaget. Kooperationen opsagde i oktober 1969 den i januar samme år ind­ gåede aftale om udregningsvederlag til ophør med udgangen af januar 1970. Der førtes en række forhandlinger i Håndværksrådet og med Cen­ tralforeningen, og lauget havde møde med Entreprenørforeningen for at drøfte, om der var mulighed for at gennemføre en ordning på den måde, at udregningsvederlaget bibeholdtes ved murersager og bortfaldt ved entreprenørsager. Det lykkedes imidlertid ikke at komme igennem med denne plan, og lauget opsagde derfor over for Centralforeningen aftalen om udregningsvederlag til ophør den 31. januar 1970. Centralforenin­ gen vedtog derefter på sin generalforsamling i juni samme år ligeledes at ophæve udregningsvederlagsordningen.

Made with