KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

P R I S L O V G I V N I N G rådet udarbejdet vejledende faktureringsregler for regningsarbejde. Mo­ nopoltilsynet fandt imidlertid, at disse regler ikke var blevet anvendt i tilstrækkeligt omfang, og i 1970 optoges på foranledning af Tilsynet for­ handlinger om sagen. Resultatet heraf blev en bekendtgørelse af 20. juni 1970 fra Monopoltilsynet om fakturering af visse bygge- og anlægsar­ bejder udført efter regning efter 1. juli 1970. Herefter skulle følgende oplysninger fremgå af regningen: a) Datoer for arbejdets udførelse. b) Det medgåede antal timer og de beregnede timesatser, eventuelt løn­ summer med særskilt salærberegning. c) Mængde og pris pr. enhed af medgåede materialer incl. salær eller med særlig salærangivelse. Da avancestoploven udløb den 30. juni 1969, udsendte Monopoltil­ synet en bekendtgørelse om prisstop. Undtaget var alene licitationsbud. Bekendtgørelsen dekreterede, at a) de pr. 30. juni 1969 eller senere gældende priser, takster eller hono­ rarer i en periode af 40 dage ikke måtte overskrides, b) forhøjelse af priser, takster og honorarer kun måtte ske efter nær­ mere af Monopoltilsynet efter forhandling med den pågældende branche eller virksomhed givne kalkulationsregler. Monopoltilsynet ønskede i henhold hertil indført bindende kalkula­ tionsregler, og der blev optaget forhandlinger med Håndværksrådet om udformningen. Samme dag, som prisstoppet ophørte - den 9. august 1969 - udsendte Monopoltilsynet en bekendtgørelse om kalkulationsregler for visse byg­ ge- og anlægsarbejder. Hovedpunkterne var følgende: 1) Reglerne skulle gælde for regningsarbejde og for underhåndsbud på indtil 5.000 kr. 2) Basisprisen skulle beregnes således: a. Virksomhedens pris pr. 30. juni 1969. b. Tillæg for ikke tidligere indregnede stigninger i direkte arbejdsløn. c. Tillæg for ikke tidligere indregnede stigninger i indirekte lønom­ kostninger. d. Et øretillæg for udækkede omkostningsstigninger i avancestop­ perioden.

Made with