S_Punch_1879

91

— r Saa var de v edTr omme sa l e n , og Ole Lukø j e og Eh l e r s steg ud af Prammen og gik derind. Der stod baade Stude og Kør og Faar og Kalve, og de brølede og brægede , og Lammedriverne piftede i Fingrene; men Kammerraad Lembcke gik omkring og gav de stakkels Dyr Kager og Konfekt og Sukker­ grise. Og saa sagde ban til Eh l e r s : „Bliver det til Noget med Kvægtorvet?“ Men lille E h l e r s sagde ingen Ting, for han havde lige fundet en god Yen. Det var en stor Skildpadde, og den var ogsaa kommen fra de varme Lande og stod ganske forknyt der imellem alle de grove Stnde. „Sikken én!“ sagde alle Faarene. „Kan Du laves til Boeuf?“ spurgte en stor Ko og giode paa den. „Jeg er er en Skildpadde,“ svarede den. „Jamen den er nok forloren,“ sagde en Kalv, „det kjender vi nok!“ Men E h l e r s havde ondt af den stakkels Skild­ padde og han lukkede Døren op for den, og saa kravlede den ud — ganske langsomt, for den havde Borgemestermave. „Pas paa, Du ikke selv kommer i Borgemester- mave!“ brølede den store Stud efter den. „Vi ses ved B i s t r u p m i d d a g e n , lille Skild­ padde,“ sagde E h l e r s og saavaagnede han og sad paa sin lille Stol paa Baadbuset.

„Jamen det er jo netop morsomt,“ sagde lille

Eh l e r s . „Det er genialt 1 “

„Nej, saadan leger vi ikke,“ sagde 0 1e L u k øj e, og saa pirrede han til Skuret, saa det faldt omkuld. Saa gav den lille Eh l e r s sig til at græde, og saa gik Ole Lukøj e. Næste Gang den l i l l e E h l e r s vaagnede, blev han saa bange, for han trode, Skuret virkelig var, væk. Saa tog han lige strax en Droschke og kjørte nd i B l a a g a a rd s ga de. Da han kom paa Hjørnet, væltede Droschken. „Gud ske Lov! Sku r e t staar endnu,“ sagde den lille Eh l e r s . „Jeg har drømt saa fælt!“ (Fortsættes,)

Saaledes blev der sunget os af Skjalden. Men nu faar N o r g e s Flag Vist ogsaa Grund en Dag Til ret at føle sig som himmelfalden. Thi frie norske Mænd Og B i sma r c k s gamle Ven, Den allerstørste af de store Bjørne, I broderligt Forlig En uforsonlig Krig Har aabnet imod Flagets ene Hjørne. For denne gode Sag Slaar Bjørn sen tunge Slag Og skriver løs paa Kraft og holder Taler, — Begribeligt, thi han Har givet selv sit Land Exemplet til —* Fo r and r i ng af S i gna l er . Og paa den store Dag, Da B j ø r n s c n s eget Flag Som Folkebanner over Norden vajer, Da har han naaet sit Maal, Og Republikens Skaal Skal tømmes i en — „ A l l i a n c e “- B a j e r !

„Nu skal Du se noget morsomt,“ sagde Ole Luk ø j e . „Nu skal vi lege „bygge Gade“.“ Og saa tog han alle Husene i hele Byen og rystede deiic; i en stor Kasse, og saa begyndte han og lille Eb Ier s at bygge alle Gaderne i Kjøbenhavn. Og O le Lu b ø j e kunde bygge dejlige lige Gader, hvor det ene Hus stod i Række med det andet. „Nej, det er bjedeligt,“ sagde lille Eh l e r s . „Nu skal Du se , hvordan j e g bygger.“ Og saa tog han en Bunke Huse og lavede en lang smal Gade, 3 om gik ud og ind. Og nogle Steder lagde han Rendestene og andre Steder ingen, og i Enden af Gaden lagde han et rigtig grimt, lille Skur, lige midt i Kjørebanen, saa det næsten spærrede Pas­ sagen. „Jamen der kan jo ingen komine f o r b i s a gu e Ol e Lukø j e .

>