S_Punch_1879

99

„Ja, se det var Tider 1“ sagde lille EhleTS. „Den Gang maa det have været dejligt at være Borgemester!“ „Saat Mener Du det?“ svarede Ole Lukøje. „Nu skal Du se, hvad en Borgemester var den Gang.“ Saa kom de op paa Byens Ringmur og op paa et Taarn, som hed Han e t a a r n e t . „Du husker det nok,“ sagde Ole Luk ø j e , og saa huskede E bl er s det øjeblikkelig. Der var fuldt af bevæbnede Mænd og de skød med Buer og kastede med Blider, og udefra skød Fjenden Pile og Stene ind paa dem. Men i Spidsen for Byens Mænd stred en stor, svær Mand i Panser og Plade. Pilene prellede af derpaa. „Hvem er den Mand ?“ spurgte Ehl er s. — „Det er Kjøbenhavns B o r g em e s t e r . “— „Ih bevares“,sagde l i l l e Ehl e r s , „maatte han selv være Chef for Borgervæbningen? Det skal jeg ikke have Noget af. Det er jo ækelt! Jeg kan have Slagsmaal nok med Borgerrepræsen­ tanterne; men det gaar dog til i al Skikkelighed og H e r f o r t h hjælper mig. Nu vil jeg hjem.“ Og saa vaagnede lille Ehl er s; men næste Morgen kunde han huske Ålt, hvad han havde drømt, og saa kjørte han strax ud Og lod Han e t a a r n e t rive ned. „Folk kunde falde paa at gjøre Sammenligninger,“ sagde han, „og det er saa kjedeligt.“ Men alle de gamle Oldforskere blev saa vrede og skrev i Aviserne, at det var Vandalisme. Det var E h l e r s jo vant til, og saa gjør det ikkelioget. (Sluttes.) Af Zahles utrykte Sange.

F o lk ek jæ r han var, da G r e v e -S k jo ld Bort han smed og slog med Næver bare; Buk han var i Venstres F a a r e - F o ld , Stanged’ ofte P r o v is o r ie t s Hare. V e n s tr e -B u k l T a n d -G n istr e r ! F o lk e -V æ d d e r !

Alt for tidlig lob Du af Dig Hornet; T a le -G a v e n ikke mer Dig^redder: B i l l e l i d e n har Dig ta’et paa Kornet. G r e v e -A rm i F o lk e -K am p er veg, G r e v e -B lo d har ej den fuselfrie F o lk e-A a n d , som strax i Hildurs Leg Bringer Th u rser s Galdren til at tie. I Dit eget T a le -V æ v , det fine Ædderkoppe-Spiud, er nu Du hildet, Z a h le ler — A lb e r ti selv maa grine, Skidt har Du med Dine Bender spillet! S k a k -T a v l leged Du i F o lk e -T in g , Var i V e n str e -K u r v e n længe Hanen, B i lle lid e n har Dig kjort i Ring, Saa Du kjérte fast paa A s s e n s - B a n e n .

B læ sen b o rg er! Nu er Spillet ude! Z a h le selv et koldt Farvel Dig byder. Lad kun Boj sen i Trompeten tude, H eg sb ro give Aflad Dig — som Gru der. L ed re-G rey e med Dit L o k e -S m il, B e rg -T b o r, T h o r -B e r g slaar Dig flad med Hamren H erup skyder P a in a to k e - P il

Gjennem Dig og ændser ej din Jamren. Smeddet fast Du blev i Vanrys Haller, F is c h e r ved Dit Hoved S n o g en hænger: Gift hver Dag nu paa Dit Hoved falder, — Z ah le vil ej være S ig y n længer.

* Blandt de Udnævnelser, der i Anledning af Universi­ tetets 400 Aars Jubilæum kan imedeses, have vi bragt i Erfaring at Gehejmeraad A- F. K rieger, som Udtryk for hans Fortjenester af den Form, under hvilken J u b e lfe s te n skal fejres, allerede inden 1ste April d. A. bar faaet Præ­ dikat af •G e h e jm e k o n sisto r ia lr a a d » . * Som bekjendt blev Hr. B erg i sin Tid af salig I. A. H a n sen udnævnt til Venstres «Banebryder.» Denne Tillidspost, som han har bestyret saavel til Højres som til Venstres Tilfredshed, har imidlertid skaffet ham saa meget Bryderi, at han nu har overladt Pladsen til Hr. H o ls te in -L e d r e b o r g , der allerede har begyndt sin Virksomhed som Banebryder i A s se n s. Det tør for­ ventes, at denne hæderlige Gentleman, hvis Færdighed i at bryde med alt til Overbevisningsfaget henhørende er tilstrækkelig anerkjendt af Venner og Fjender, vil blive ved i samme Spor og derved berede sig og sit Parti en velfortjent — Bane.

THI. Holsten*. Vuggens Gænger gik i G r e v e -S lo t, Og han legede med G y ld e n -R a n g le , F o r s te -T $ e n d e r gnasked1 S u k k er-G o d t, G r e v e -B a r n kan aldrig mangle! Greve-Barnet gik i S o r t e - S k o l e , Lærte fagre Ord, som Hjerter daare, Fagre Ord, — hvorpaa man ej kan stole, Lærte stygge Ord, som Hjerter saare.