S_Punch_1879

3

der blev stærkt fixeret afD rachm aans * K u l og K rid t« . Im ellem nogle uskyldige G en reb illeder af Ca r l A n d e r s e n , der saa nydelige ud paa Ryggen, men Ikke talte til deres Fordel, sad en gammel A B C hen- sunken i B o e c k s «December dremme« og faldt i Bog- Staver. E fter at den første Ret, G r a m s Fam ilieret , var nydt, afsang man følgende korte Ruskantate: M el. D er er en B o g, dens P ris er h ej hos Raitzel*) Spring ud, I Bøger, fra den fulde Hylde, Brænd af dig selv, du Aandens rene Sprit, Kora alle Piecer, som nu Vindver fylde, — Ej g r a t i s trykte, tal dog her kun f r i t ! Spring ud, al Verdens literære Stakler, Vi flette hver Poet en vældig Krans Og ønske ham et Glimt af Ærens Fakler, Der gav A m b r o s i u s sin Straaleglans. D erefter talte Peter Rundetaarn saaledes: »Højstærede, literære Kongres ! Jeg forlanger ikke, at De skal sætte den rette Bogladepris paa m it Fore­ drag, men vil De kun laane mig nogle velvillige, m indst 75 Øre, er jeg tilfreds og har faaet Alt, hvad ■ G uder og M en n esk er », j a R u d o l f S c h m i d t med kanonske sig. Hvad jeg kæmper for, er ikke, som i « Æ v e n - tyvets L a n d « , «P rin sessen og det halve K o n g erig e «, hellerikke » Ju leg a a sen « , som Fædrelandet med fede Typer fik i den gale Hals, saa den faldt i «Fisk» og var dog hverken Fugl eller Fisk. At tale er Solv, at tie vilde her have været Guld(gaasen). Hellerikke kæmper jeg for, som P. H a n s e n , at oversætte persisk Velvære paa Dansk å la M irza -S clia ffy, og jeg tænker ikke paa, som H r. Flaum ann, hvad F r i t z J iir g e n s e n kunde have sagt, hvis han havde været saa begavet, at han havde Adgangskort til «E n D igters B azar«, som afholdes i • N æ r og F je r n » af Borchsenius & Co., der kan skyde en hvid Pind fra Fyrrene eller en 4 0 Pind efter m it Bifald. Jeg vil aldeles glemme, at Ad. H a n s e n har faaet realistisk Rimfrost i Tæerne p aa sine poetiske Pedes, og noterer kun, at Mange ved den *) B i l l e : 20 Aars Journalistik.

hjemlige «Arne« i Dagligstuen giæde sig over P a lu ­ d a n s Ord, der gavm ildt har tildelt B j ö r n s o n et D igter­ legat, hvorved « K o n g en « blev sat i Stand til at fore­ tage en Niels Klimsk Rejse, der som Molboernes gik neden om og hjem . Og saa hiiser jeg Eder, I nye Udgaver! Men for at min Tale dog ikke skal være o uden M idtpunkt », m aa jeg nævne S c h a n d o r p h , hvem Morgenbladet & Co., kortsagt et realistisk Kon­ sortium, ved denne Jul har overbevist om, at han var en større D igter end O le C hr. L u n d . Hans Skildring af Præsten er saa kjødfuld, at man begriber, hvor aandfuld dens Forfatter m aa være, og baade hans General og hans Greve saa uvittige, at man forstaar, hvor vittig Hr. Schandorph er, selv om han bliver læst højt paa Universitetet hver Søndag ved Solnedgang for 75 Öre Personen. • Bevin gede O rd » har jeg ikke, men dog hiiser jeg C h r i s t i a n W i n t h e r s D igte, der ere ligesaa e f t e r l a d t e af, som H i l d a A a g a a r c i s ere f o r l a d t e af den Stemning, der er «følt og tænkt«. R e c h e s A rchiloclios er en Mavebitter, ligesaa styr­ kende som Køsters, og har alt vist sin K raft paa Dagbladets anonyme Kritiker, der tidligere ikke kunde taale « K on g L iu vig ild & S ø n n ers > Livselixir. — Reitzels « Id ea list » er en realistisk E p i gon. — «H vem v a r h an ?« spørge vi med B e r g s Ø , men forgjæves. Han giver os som Andre kun « N u tidsb illeder • , der ere gode, men Skindet bedrager ikke, selv om det ligner Jasons. H os H e n r i k S c h a r l i n g , der d la H erostrat h aj vundet sin Berygtelse ved at opbrænde sin Berømmelses Niko- lajtaarn, slaas « Rom antik og R ea lism e« , — det er «den evige Strid«'. — Carl Andersens M assudith er ligesaa godt indbundet som en bolden Finger eller et sygt Barn, og derfor kan heldigvis Ingen se — P er­ sonen. — Men der ser jeg jo «et ungt M enneske* med svage Scener, som kan tage «Gift« paa, at jeg taler Sandhed. Og dermed Russernes S k a al!» Derefter tændtes et Juletræ , hvor man længe morede sig med «P luk«, og endelig samledes man ud paa Natten til «et Sym posion«. Først sent gik man hjem, og enhver havde « den store B jö rn s E n d elig t «. Det var Nyaarsaften hos den gam le, rare Peter R undetaarn!

Jæ i ha voeren te Brøllesfeft! Tror I itte kaskesen, A man fltter Pris paa en Gæfl Som Jerres Søn, Nis P esen ? Ræitnok faa jæi kons Kærkens Pragt Saa jæi fek itte Kringlen fmagt, Men jæi va dov mæ te Brøllesfeft Ve Hove fom Gæst. K ra bb e fø rte vos Alle h e n , Vi va væl henve tyvve Baafle Venftre- og Højremæn, —- Fler ku vi itte blyvve. Jæi holdt mæi væk fra hver Liberal, Plenne i Kro ven fto to aa en Hall, Som Alle va byden te Brøllesfeft Ve Hove fom Gæft. Hvær mæ sin jonker, vel balbert. Præfter aa Grøver aa Kammer­ herrer mæ Nøjler paa Baven Jaas, — Gyd maa vide te hvilken Laas. — To jæi har voeren te Brøllesfeft Ve Hove fom Gæft. Dæili aa foernemt ydftaffert Mødte Hoffets Madammer,

Dæilist af al Ting, ka I tro, Va dov Prænfesfens Kjole, Aa paa Grund a den Var der Mange) paa Stole. Etter Slævet hade hon dov Aatte Damer paa Slævetov. Jo, jæi ha voeren te Ve Hove fom Gæft. Henne fra Børlens Batteri. Neptun biøv ej ikamferet, A lt gek got. aa Intet forkert, Rampen biøv inte rampeneret. Ja, jæi har voeren te Brøllesfeft Ve Hove lom Gæft 1 kafortælle nu om mæi Hjemme i Skvalderup-Ejnen: Ded æ i fin Orden, om jæi Bades af Ordens-Rejnen; Men faar jæi itte min Bruerpart, Ska ded dov ftaa vor Moer klart, Athinnes Søn va te Brøllesfeft Ve Hove fom Gæft. Da nu Vielien va faabi, Saa biøv der faluteret

Ingentingsmand NI S P E S E N S Beretning om Formælingshøjtideligheden,

Pias,den to,

Brøllesfeft

Pr. Telefon meddelt hans Moder i Skvalderur