S_Punch_1879

110

M e r k u r , den stolte G rossererplanet, Pen vinker saa skjont i det Fjerne; Men den kan dog være, .som man har set,

Aktionærgaacnde Betragtninger.

En m eget uheldig Stjerne F or en spekulerende H ierne.

Ved Kaffen.

Forsandet en talrig Hær er, Den rykker i Markeii udrustet til Strid

Og al Slags Oplysning begjærer, — Det er skuffede Aktionærer. Forgjæves Forretningsførerne slaa Paa lokkende, lyriske Strænge, De «daarlige Tider» ej Ende vil faa, Men varer en Smule for længe Til Skade for Kassernes Penge. Derfor er det stadig en daarlig Trøst, Som Aktionærerne henter: — Daarlige Tider og daarlig Høst Og Masser af Konkurrenter Er gjerne de Yundne Procenter. Man havde saa trolig haabet paa Et Overskud, mer end tilstrækkeligt, Og saa med et Udbytte nøjes man maa, Der er lige modsat af klækkeligt, — J a , er det dog ikke forskrækkeligt? Tu b o r g begyndte sin Virksomhed Under lydelig Bifaldsmum len; Men bag efter kommer tyndt 0 1, som man véd;

Fru Sø r ens en . Jo Tak, søde Fru Schrøder, Sørensen har det bedre nu efter Forskrækkelsen med Pottemaalet, og nu gaar det ogsaa fremad med Skak’en, saa forgangen Aften kunde han give sig selv en Springer forud og gjorde sig dog mat bag­ efter men forleden vilde han spille med Frits Grønbæk og det gik galt, fordi Frits vilde hele Tiden spille først af Brædtet og tage Sørensens Officerer og manglede aldeles Blik for det Strategiske, som Sø­ rensen har, fordi han har været i Livjægerne, dea Gang de var, og har været med at tage Vibenshus over en Snes Gange, saa nu melder han sig ind i Skakforeningen, hvor han nok bliver sat i nederste Klasse først, men kan jo altid avancere opefter ligesom i Livjægerne. Jeg har for Resten tænkt saa meget paa Dem i den sidste Tid , søde Fru Schrøder og nu bliver jo Udstillingen aabnet, og saa har jeg tænkt, at De i Deres smaa Omstændigheder na­ turligvis ikke har Raad til at give de 50 Øre, som det koster at gaa der om Lørdagen, og de andre Dage kan man jo ikke være bekjendt at gaa der, naar man da vil regnes mellem det dannede Publi­ kum, som forstaar sig paa Knnsten, og saa vil jeg i Stedet for komme hver Torsdag herop til Dem med Kataloget og give Dem en Beskrivelse af Male­ rierne og sige om de duer Noget, saa er det jo i Grunden ligesaa godt som om de havde set det selv og De kan godt tale med om det, naar De er i Selskab, De véd i Sommer, da vi var i Paris, traf jeg ham, Emil Bloch, som er Kunstkritiker og en Broder til Maleren, De véd, og saa læste jeg desuden de Artikler, han skrev i Efteraaret i Fædre­ landet, og jeg vilde saa gjerne læst dem for Dem, men desto værre har Petrine brugt dem til Papil­ lotter i Vinter, saa det kan jeg ikke, men Meningen var, at der var en umaadelig Mængde maadelige Kunstnere, og Franskmændene var ikke videre og Englænderne heller ikke og Tyskerne det bare Jux, og Spanierne var ret gode, især ham, Madratso, der

Nu høres en bitter Mumlen, Der sagtens erstatter Humlen.

Selv ude omkring paa det sortladne Hav, Som Vejen til Ros og Magt er, Har mangt et Udbytte fundet sin Grav Til Kvide for dem , som agter A t leve af høje Fragter.

Kun ringe Glæder endnu man faar A f B y g g e s e l s k a b s b u t i k k e r n e ;

Men mærkeligt nok, det sig viste i Aar, At man yandt paa S o d a v a u d s d r i k k e r n e Og tabte paa G l a s f a b r i k k e r n e .

Overskud faar af sin Kapital I « K o n g e n a f D a n m a r k s Ho t e l » man. — Men T i e t g e n , den Stakkel, maa sukke med Kval:

«Gid bare dog naadig og vel man Var fri for Krakileren H e 11 m a n n !»